Annonceinfo

Astma kommer ind gennem huden

Ny dansk forskning viser, at astma og allergi kan blive udløst af et ukendt stof, som kommer ind i kroppen gennem tør hud hos babyer.

Tør hud kan være tegn på, at et lille barn løber ind i problemer med først eksem og siden astma og allergi. Ny dansk forskning viser måske vej til ordentlig forebyggelse. (Foto: Colourbox)

Det kan være rigtig fornuftigt at give din lille baby rigeligt med fugtighedscreme til den tørre hud eller eksemet.

Danske forskere har nu som de første i verden fundet ud af, at mange babyer med dårlig hud på grund af en særlig genfejl udvikler først eksem, så astma og senere allergi.

Alt tyder på, at sygdommene bryder ud, fordi den tørre babyhud er svækket og har svært ved at holde fremmede elementer ude af kroppen.

»Det er interessant, at gendefekten kun kommer til udtryk i huden. Det indikerer, at noget kommer ind gennem huden og giver eksem og astmasymptomer - og senere i livet allergi,« konstaterer Klaus Bønnelykke, seniorforsker ved COPSAC (Copenhagen Studies on Asthma in Childhood) og Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital - samt ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Det er formentlig miljøfaktorer, der kommer tidligt ind og 'programmerer' kroppen til at skabe eksem, astma og allergi.«

»Vi har ikke nogen håndfaste teorier på stående fod, men det kunne være noget, vi i forvejen ved kan fremprovokere sygdomme, f.eks. kemiske stoffer i vores omgivelser, mikrober eller luftforurening,« vurderer Klaus Bønnelykke, der har stået i spidsen for studiet.

Sygdommene kommer som perler på en snor

Forskerne viste for flere år siden, at et defekt gen bærer ansvaret for, at omkring hvert tiende barn mangler hudproteinet filaggrin og derfor får tør hud eller eksem, også kaldt børneeksem eller atopisk eksem.

Det er til gengæld første gang, at der er konstateret en kronologisk udvikling fra gendefekt over eksem til astma og allergi.

Forskerne har analyseret gener og andre data, som er indsamlet i kohortestudiet COPSAC (se boks i bunden af artiklen) på 382 børn gennem de første fem år af børnenes liv.

Studiet viser, at tør hud/eksem typisk opstår i det første leveår - og uafhængigt af, om barnet får eksem eller ej, udvikler barnet astmasymptomer i andet leveår og endelig allergi i fjerde leveår.

Nye studier skal hjælpe til bedre behandling

Fakta

MANGEL PÅ FILAGGRIN

Hvis huden skal virke som en barriere mod skidt og stoffer udefra, skal den blandt andet indeholde proteiner.

 

Hvis et særligt gen har mutationer (R501X og 2282del4), producerer den ikke proteinet filaggrin, som binder keratinfibre sammen og holder huden tæt.

 

Uden filaggrin bliver huden populært sagt hullet som en si, så væske kan fordampe fra kroppen, og huden tørrer ud eller udvikler eksem.

 

9% af befolkningen har den særlige gendefekt.

 

Man kan ikke se på et barn, om det har defekten, for ikke alle med det defekte gen udvikler tør hud eller eksem - og det er heller ikke alle med tør hud eller eksem, som har gendefekten. Men typisk vil mindst én forælder også have hudproblemer, fordi eksem er arveligt.

 

Forskerne håber, at en gentest i fremtiden kan give et svar tidligt i barnets liv.

Opdagelsen af den kronologiske sammenhæng mellem eksem, astma og allergi på grund af den særlige gendefekt kan betyde, at det bliver lettere at forebygge de tre sygdomme.

»I øjeblikket har vi ingen gode metoder til at forudsige eller diagnosticere astma hos små børn, for vi kan f.eks. ikke lave lungefunktionsmålinger på dem. Vi håber, at et genetisk værktøj kan hjælpe.«

»Måske kan man bruge den viden til at behandle babyers hud intensivt med fugtighedscreme eller give dem en eksembehandling og på den måde forhindre astma og allergi senere i livet. Der er sat studier i gang, som vil give os nogle svar på det område,« fortæller Klaus Bønnelykke.

Forskere kæmper stadig med grundproblemer

Undersøgelsen er et stort skridt i retning af bedre behandling, men den viser samtidig begrænsningen i astmaforskning.

Det er langt fra alle, som kan få gavn af opdagelsen, fordi de færreste astmatikere får tør hud eller eksem som baby. Gendefekten ser ud til at forklare omkring hvert tiende tilfælde af astma, og det betyder, at 9 ud af 10 får astma af andre årsager, som er ukendte og derfor stadig umulige at dæmme op for.

Forskningen bliver kun mere indviklet af, at astma har vist sig at være ikke bare én sygdom, som mange tror, men i stedet en fællesbetegnelse for symptomer på et væld af forskellige under-arter - subtyper - af sygdommen.

Et skridt i den rigtige retning

I dag bliver alle slags astma behandlet med den samme medicin, selvom meget tyder på, at de forskellige typer burde behandles forskelligt.

»Vi er ikke nået ret langt inden for astmaforskning endnu. Vi har forsket i det i flere hundrede år, men vi ved f.eks. stadigvæk ikke, hvilke forskellige subtyper der er og hvorfor de opstår.«

»Derfor virker behandlingen dårligt, og vi har ingen effektiv forebyggelse. Men af samme årsag er det her en vigtig opdagelse, og studiet er et skridt i den rigtige retning,« forklarer Klaus Bønnelykke.

Forskernes opdagelse er offentliggjort i tidsskriftet Pediatric Allergy and Immunology.

Om COPSAC

COPSAC er navnet på både en forskningsenhed og på en ekstraordinært grundig samling undersøgelser.

Alle undersøgelser springer ud af en 'grundpulje' - kaldet en kohorte - på i alt 411 børn, der er blevet fulgt, siden deres astma-ramte mødre tilbage i 1998-2000 blev gravide og frivilligt meldte sig til at deltage.

Mødre og børn er siden da blevet målt, vejet og fulgt hvert halve år - og stort set alt bliver testet:

Blod Udåndingsluft Luftvejssekret Afføring (for bakterier) Urin (for spor efter, at kroppen reagerer mod astma - såkaldte inflammationsmarkører) Hårprøver (for at måle nikotinniveauet i barnets omgivelser) Modermælk (fordi hormonforstyrrende stoffer måske overføres via modermælk)

Desuden laver forskerne:

Målinger af lungernes funktioner Allergitest Skanninger af hele barnets krop (for at kortlægge sammensætningen af fedt og muskler) Skanning af hele barnets genom (gener, dna) Stikprøver af luftforhold i hjemmet vha. støvsugere og støvopsamlende pizzabakker øverst på reoler Partikelmålinger i og uden for hjemmet med hjælp fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Det er unikt i forskningssammenhæng, at børn med risiko for astma bliver fulgt så grundigt gennem hele deres tidlige barndom.

Sygdom eller symptom?

Som lægmand undrer det mere end en smule, at forskerne åbenbart definerer ”tør hud” som et selvstændigt og eneste symptom på en genfejl. At de herefter kæder denne ”tørre hud” sammen med senere optag af allergi/astma fremkaldende stoffer virker som en meget tynd tilsnigelse – hvilket forfatteren til artiklen da også indirekte antyder.
Måske var det mere relevant at forske i, hvordan gen-defekterne i første omgang forårssager den tørre hud?
Det er alment kendt, at selv mindre ændringer i fordøjelsessystemet kan give sig udslag i hudlidelser. Det virker umiddelbart meget plausibelt, at de påvirkninger der forårsager genetiske ændringer, også kan påvirke fosterets immunforsvar i en sådan grad, at der opstår en intolerance i eksempelvis fordøjelsessystemet.
Udenlandske undersøgelser peger på, at 7 ud af 10 allergiske reaktioner i større eller mindre omfang relaterer til uregelmæssigheder i fordøjelsessystemet. Heraf giver over 50% sig udslag i hudlidelser!
Når der henvises til en genetisk defekt som årsag til en hudlidelse, skulle man måske kigge nærmere på, om gen-defekten i virkeligheden forårsager et manglende optag af nødvendige mineraler og fedtsyrer, og om hudlidelsen i virkeligheden er et symptom på dette? Kan dette bevises vil forskningen kunne være nyttig for langt flere en 10% af allergikerne…
 

Årsager til astma / allergi ?

»Det er formentlig miljøfaktorer, der kommer tidligt ind og 'programmerer' kroppen til at skabe eksem, astma og allergi.« siger seniorforsker Klaus Bønnelykke.
Hvis man vil forske i forsøgsdyr med allergi, eksem eller autoimmune lidelser, så tager man følsomme stammer af mus / rotter og udsætter dyrene for en kviksølvforbindelse.
Logisk set skulle man også kunne gå den modsatte vej og undersøge individer med allergi, eksem eller autoimmune lidelser for kviksølvophobning og visse andre tungmetaller, som også kan medføre de nævnte lidelse.
Desværre synes de fleste læger at tænke i symptom-behandling og ikke i årsags-behandling, hvilket måske er en tendens, som er resultatet af en stærkt påvirkning fra lægemiddelindustrien.
Kviksølvforgiftning påvirker også immunsystemet negativt.
Man kan godt blive testet for akut og kronisk kumulativ (ophobet) tungmetalforgiftning, men så skal man konsultere privatpraktiserende speciallæger med udenlandsk efteruddannelse i emnet.
I det offentlige danske sundhedsvæsen skelner man ikke mellem akut og kronisk tungmetalforgiftning og anvender samme testmetoder, hvorved man i tilfælde af kronisk tungmetalforgiftning opnår falsk negative resultater, og overser dermed lidelsen.
Under graviditeten forholder det sig således, at tungmetaller kan komme ind i fostret fra moderen, men fostret har ingen måder, hvorpå det kan udskille tungmetaller.
Dette betyder, at et barn bogstavelig talt kan fødes med en kronisk kumulativ tungmetalforgiftning.
Senere eksponeres barnet for tungmetaller yderligere gennem amningen, idet der udskilles mange toksiske stoffer med modermælken.
Herefter udsættes barnet for miljøpåvirkninger på samme måde, som alle andre, men et barn skal have en vis ”modenhed”, før dets udskillelses-system virker optimalt.
Det vides, at børn er mere følsomme overfor påvirkning med bly end voksne.
Tungmetaller har disse reaktionsmønstre (stærkt forenklet).
1)     De ødelægger svovlbindinger i kroppen.
2)     De ødelægger selenbindinger i kroppen.
3)     De danner frie radikaler.
4)     De gør fedtstoffer harske.
Da tungmetaller gør fedtstoffer harske, så kan man forestiller sig, at en forgiftning medfører en øget omsætning af fedtstoffer og dermed også et øget behov for fedtstoffer.
De begrænsende fedtstoffer plejer bl.a. at være omega 3, idet omega 6 ofte er i reelt overskud i forhold til omega 3. Forholdet bør være 1 til 4.
Så ved en tungmetalforgiftning / tungmetalbelastning kan tør hud være forventelig.
Det er kendt blandt tungmetalforgiftede patienter, at øget indtagelse af omega 3 kan afhjælpe nogle gener.
 
Flere arvelige faktorer gør sig også gældende angående følsomhed overfor tungmetaller.
Det mest kendte gen for øget følsomhed overfor tungmetaller er APOE4-genet, hvilket ca. 20 % af den danske befolkning er i besiddelse af, men arbejdsmediciner Joachim Mutter, Tyskland nævner yderligere 10-12 forskellige gener.
Jeg kunne med henvisning til ovenstående og Klaus Bønnelykkes bemærkning derfor foreslå en overvågning for kronisk tungmetalforgiftning af børn med astma / allergi.
Da børn af praktiske årsager ikke kan undersøges på helt samme måde som voksne, så må man sandsynligvis benytte sig af undersøgelser, som indikerer om barnet skulle være tungmetalforgiftet.
Jeg vil henvise den yderligt interesserede læser til to af mine artikler, skrevet for læger og tandlæger:
http://www.mayday-info.dk/pdf/tungmetaller-og-neurologisk-sygdom.pdf
http://www.mayday-info.dk/pdf/toksiske-etaller-og-neurologiske-sygdomme.pdf

Biblen siger,

at man kun boer vaske sine foedder!

Fugtighedscreme !?!

Er dét råd ikke en "journalistisk opstraming" af uskyldige forskeres opdagelser?
For hvad ER "fugtighedscreme" - uigennemsigtig businesskemi.. værre end ingenting.
Hvad med at holde lidt igen på sæben og "produkterne", og give huden en chance for at beskytte sig selv, med sine egne naturlige olier, sved osv. Selvom det ikke lugter af lavendel..

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg