Astma gør det sværere at blive gravid
Et dansk studie viser, at kvinder med astma har sværere ved at blive gravide. Professor råder til at starte børneplanlægning tidligt og holde astmaen under kontrol for at øge frugtbarheden.
Kvinder med astma har udpræget mindre sandsynlighed for at blive gravide end kvinder uden astma. Ifølge studiet lykkedes det for 60 procent af kvinderne i fertilitetsbehandling uden astma at få et barn, hvorimod det kun lykkedes for cirka 40 procent af kvinderne med astma. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-369258911" target="_blank">Shutterstock</a>)

Hvis du er kvinde og har astma, skal du måske ikke vente alt for længe med at prøve at sætte de børn i verden, du ønsker dig.

I hvert fald, hvis man skal tro forskere på Bispebjerg Hospital, der har undersøgt, om astma påvirker frugtbarheden i et studie med 245 kvinder i fertilitetsbehandling i alderen 23 til 45 år.

Resultaterne var nemlig klokkeklare.

»De kvinder, der havde astma, havde signifikant mindre sandsynlighed for at blive gravide end kvinderne uden astma. Vi så også, at det lykkedes for signifikant flere af kvinderne uden astma at gennemføre en graviditet og i sidste ende få et barn,« siger læge og ph.d. Elisabeth Juul Gade fra Bispebjerg Hospital. Hun er en af forskerne bag studiet, som hun udførte som en del af sin ph.d.-afhandling.

I alt 96 ud af de 245 kvinder i studiet havde astma. Alderen så ud til at forstærke sammenhængen mellem astma og ufrugtbarhed:

»Sammenhængen mellem astma og ufrugtbarhed var endnu stærkere for den gruppe af kvinder, der var 35 år eller ældre. Det overraskende her er, at der ser ud til at være en gruppe af astmatikere, der er ældre og som har meget svært ved at blive gravide,« siger Elisabeth Juul Gade.

Det tog kvinderne med astma i gennemsnit godt 55 måneder at blive gravide. For dem uden astma tog det 32 måneder i gennemsnit. I sidste ende lykkedes det for 60 procent af kvinderne uden astma at få et barn, hvorimod det kun lykkedes for cirka 40 procent af kvinderne med astma.

Der var ingen forskel i hyppigheden af aborter mellem de to grupper, selvom forskerne tidligere i et andet studie har fundet en tendens til en større aborthyppighed blandt astmatikere.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet European Respiratory Journal.

Professor: Vent ikke for længe med at få børn

»Det er et glimrende studie. Det, de finder, passer godt med det, jeg ser i klinikken, og det, vi ved, fra tidligere studier om graviditet og astma,« siger professor og overlæge Charlotte Ulrik, der til daglig leder en klinik for gravide astmapatienter på Hvidovre Hospital. Hun har ikke haft noget at gøre med studierne på Bispebjerg Hospital, men var formand for bedømmelsesudvalget, der bedømte Elisabeth Juul Gades ph.d.-afhandling.

En forværring af astmasymptomer de tre første måneder af graviditeten giver en større risiko for graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

På baggrund af Bispebjerg-studiet og andre lignende studier vurderer Charlotte Ulrik, at der er grundlag nok til at tage særlige hensyn, hvis man har astma og gerne vil være gravid.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man har astma og gerne vil have børn, skal man lade være med at vente for længe. Studierne taler også for, at man skal prøve at hjælpe fertile kvinder med astma til at have bedst mulig astmakontrol i hele perioden omkring en eventuel graviditet. Både for at øge frugtbarheden, men også for at reducere risikoen for komplikationer i graviditeten, når de bliver gravide,« siger Charlotte Ulrik.

Ifølge Charlotte Ulrik viser et tidligere studie, at en forværring af astmasymptomer de tre første måneder af graviditeten giver en større risiko for graviditetskomplikationer som svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Charlotte Ulrik understreger, at man ikke på nuværende tidspunkt kan sige sikkert, om en optimering af astmakontrollen hos kvinderne med astma i Bispebjergstudiet ville have givet andre resultater.

»Det vil være oplagt at lave et studie, hvor man kigger på effekten af at hjælpe kvinder, der gerne vil være gravide, til at få god kontrol over deres astma og se, om det kan gøre en forskel på deres chance for at blive gravide,« siger hun.

15.250 tvillinger er undersøgt

Charlotte Ulrik mener godt, at resultaterne fra Bispebjerg-studiet kan overføres til kvindelige astmatikere generelt.

»Det er ikke en gruppe af patienter med svær astma, som er inkluderet i studiet, men de ser ud til at ligne gennemsnitlige astmapatienter. Det taler for, at det vi ser her, kunne være et problem for astmatikere generelt,« siger Charlotte Ulrik.

Forskerne på Bispebjerg Hospital havde forud for studiet med barnløse lavet en omfattende spørgeskemaundersøgelse af 15.250 tvillinger fra tvillingeregisteret. Resultaterne pegede i samme retning som det kliniske studie. Tvillingestudiet er dermed med til at underbygge, at frugtbarhedsproblemerne for astmatikere kan udbredes til astmatikere generelt.

»I registerstudiet fandt vi også, at der var en relation mellem astma og frugtbarhed i forhold til en nedsat chance for at blive gravid, og her spillede alder også ind. Det er med til at underbygge vores fund i det kliniske studie, fordi registerstudiet er lavet på rigtig mange kvinder,« siger Elisabeth Juul Gade.

I det nye danske studie – en såkaldt kohorteundersøgelse - blev kvinderne, der alle var uforklarligt barnløse, fulgt gennem fertilitetsbehandling. De blev udredt for mulig astma, fik foretaget blodprøver for at måle eventuelle betændelsestilstande i kroppen, og de skulle udfylde spørgeskemaer om livskvalitet. Herefter blev i alt 245 kvinder - 149 raske og 96 astmatiske - fulgt i minimum 12 måneder i fertilitetsbehandling eller indtil en succesfuld graviditet blev opnået.

Irritationstilstand i livmoder mulig årsag

Den nedsatte frugtbarhed hos kvinder med astma kan skyldes, at den betændelsestilstand, som patienter med astma har i lungerne, også påvirker resten af kroppen og kan gøre det sværere for et befrugtet æg at sætte sig fast i livmoderen. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

»Det, de finder i Bispebjerg-studiet, er interessant, men ikke overraskende, for der er ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem det at have astma og det, der sker både før og under en graviditet. For eksempel ved vi, at en tredjedel af gravide med astma får en forværring af astmaen under graviditeten, og hyppigheden af indlæggelse er også langt højere hos gravide med astma end ikke-gravide med astma,« siger Charlotte Ulrik.

»Til gengæld overrasker det mig, at der i studiet er så stor forskel på den gennemsnitlige tid, som kvinderne med og uden astma er om at blive gravide,« siger hun.

Charlotte Ulrik har en forklaring på, hvorfor det kan være, at kvinder med astma i gennemsnit var godt 55 måneder om at blive gravide, hvorimod kvinder uden astma kun var 32 måneder og at kun omkring 40 procent af kvinderne med astma endte med at få et barn, hvor det lykkedes for 60 procent af kvinderne uden astma.

»Det er nærliggende at tro, at den nedsatte frugtbarhed hos kvinder med astma kan være forårsaget af, at den betændelsestilstand, som patienter med astma har i lungerne, også påvirker resten af kroppen og kan gøre det sværere for et befrugtet æg at sætte sig fast i livmoderen. Det passer godt med andre mindre studier, hvor man har givet binyrebarkhormon kortvarigt til kvinder i fertilitetsbehandling uden astma eller andre sygdomme for at øge chancen for graviditet,« siger hun.

En anden mulig forklaring skal måske findes i et af Elisabeth Juul Gades andre projekter i ph.d. afhandlingen, hvor hun har undersøgt et signalprotein kaldet vaskulær endotel vækstfaktor, som mistænkes for at spille en afgørende rolle for astmapatienternes vanskeligheder med at blive gravide.

Her undersøgte hun miljøet i livmoderen hos kvinder med og uden astma på det tidspunkt, de var mest frugtbare i deres cyklus. Vækstfaktoren er fra andre studier kendt for at være vigtig både for kardannelsen samt tykkelsen af slimhinden i livmoderen og har derfor betydning for hvordan det befrugtede æg sætter sig fast og dermed stor betydning for graviditet.

»Kvinder med et højt niveau af vækstfaktoren i livmoderen får flere graviditeter og færre aborter, og kvinder med astma ser ud til at have et lavt niveau,« siger Elisabeth Juul Gade.

40 procent med astma er opsigtsvækkende

Omkring 10 procent af voksne danskere har astma, og derfor virker det opsigtsvækkende, at hele 40 procent af kvinderne i det danske studie havde astma. Elisabeth Juul Gade har to mulige forklaringer på det høje tal.

»Det kan godt tolkes sådan, at der er flere kvinder med astma, der har problemer med frugtbarheden. Et andet studie har for eksempel vist, at brugen af inhallationssteroid, som er den behandling, man giver for astma, bruges af flere kvinder i fertilitetsbehandling end blandt fertile kvinder generelt. Men det kunne også tænkes, at der er flere astmatikere, der siger ja til at deltage i studiet, fordi studiet handler om astma, så årsagen er måske en blanding af begge dele,« siger Elisabeth Juul Gade.