Annonceinfo

Astma er for det meste mors skyld

Mødre er værre end fædre til at overføre astma til deres barn, viser stor dansk undersøgelse. Forskere gætter på, at mor påvirker barnet gennem f.eks. rygning eller brystmælk.

Alle kan få astma, men omkring 50 procent af de 300.000 lungesyge danskere er under 10 år. Det er den mest udbredte kroniske sygdom hos danske børn. (Foto: Colourbox)

Hvis barnet i skolegården har svært ved at få vejret, når legen bliver vild, så er det formentlig mors skyld.

Børn har nemlig tre gange så høj risiko for at have astma, hvis deres mor selv har kæmpet mod den arvelige lungesygdom. Det viser en stor dansk undersøgelse, der - som den første i verden - sammenfatter konklusioner fra alle verdens astmastudier fra 1960 til 2009.

»Det spændende ved resultatet er, at selvom mødrene og fædrene ligeligt videregiver 50% af generne til deres børn, så er der altså noget specielt hos moderen, som hun kan videregive til barnet. Det antyder, at astma ikke kun bygger på arvelige faktorer, men også noget, man måske kan påvirke og forebygge,« mener Morten Dahl, læge, dr.med. og ph.d. på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Sygehus.

Eksem og allergi kommer også fra mor

Morten Dahl har lavet det såkaldte metastudie sammen med to kolleger fra Harvard University i USA. Undersøgelsen er støttet af Danmarks Lungeforening og netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Plos One.

Fakta

VIDSTE DU

I 1994 havde 4,4% af danskerne over 16 år astma.


I 2005 var tallet steget til 6,4%.

Årsagerne er endnu ukendte.

Den viser, at risikoen for at få astma er 2,4 gange større, hvis far har astma - altså en noget lavere risiko, end hvis mor har sygdommen; så er risikoen helt præcis 3,04 gange højere. Konklusionen underbygger en udbredt opfattelse, som længe har været almen viden blandt de indviede, og derfor overrasker den heller ikke forskerne i Europas førende enhed inden for forskning i børneastma, COPSAC (Copenhagen Studies on Asthma in Childhood) under Dansk BørneAstma Center.

»Der er mange andre studier, som bekræfter, at arv fra mor giver en større risiko end arv fra far. Det gælder for eksempel allergi og eksem, der er associeret til astma. Men derfor er det stadig en interessant artikel. Det er vigtigt at undersøge, om det faktisk forholder sig således, når litteraturen gennemgås systematisk,« forklarer Klaus Bønnelykke, læge, ph.d. ved COPSAC.

Rygning, luftforurening eller mangel på brystmælk?

Morten Dahls amerikanske kolleger arbejder nu videre med at finde årsager til, at mor er særlig slem til at give astma til sit barn. Teorierne lyder blandt andet, at astma bliver udløst af rygning eller luftforurening under graviditeten.

Også hos COPSAC forsker man på højtryk for at finde ud af, hvorfor flere og flere børn og unge får astma. Centret offentliggjorde for nylig sit fund af et gen, som er med til at udvikle sygdommen, men forskerne forsøger også at afdække faktorer, som vi har lettere ved selv at være herre over.

citat1000 studier gennemgået Det er en sober artikel, men vi mangler stadig genetiske markører af årsagen til astma. Tvillingestudier fra det danske tvillingeregister vil muligvis kunne hjælpe til en afklaring.
- Ronald Dahl, professor på lungemedicinsk afdeling, Århus Sygehus, og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab

»En mulighed er, at en mor med astma overfører sygdommen til barnet i fosterlivet eller via amning, som forfatterne til artiklen også selv foreslår. Studier - blandt andre vores egne - tyder på, at amning faktisk kan være en risikofaktor for eksem, og tilsvarende er måske tilfældet for astma, som udvikles i skolealderen,« siger Klaus Bønnelykke.

Konklusionen af metaundersøgelsen af astma hos børn af forældre med astma bygger på en gennemgang af samtlige 1000 studier, der er lavet gennem de seneste 50 år, som omfatter både mænd og kvinder med astma.

Morten Dahl har blandt andet været på jagt i arkiverne på universitetsbiblioteker for at grave oplysningerne frem, og samtlige data er gennemgået af to forskere. I sidste ende er 33 studier blevet brugt.

»Det har været et kæmpearbejde, og der har været mange samtaler over telefonen til USA. Men med min erfaring med statistisk epidemiologi har det været meget spændende at arbejde sammen med nogen, som praktisk har studeret mekanismerne i mus,« fortæller Morten Dahl, der ud over at arbejde på Herlev Hospital også er ph.d.-vejledningslektor på Københavns Universitet.

Årsager til astma / allergi.

 
Lægerne burde måske interessere sig for årsagen / årsagerne til at flere og
flere udvikler astma / allergi?
 
Hvis man vil udføre forsøg med forsøgsdyr med astma / allergi eller autoimmune lidelser, så tager man følsomme stammer (af mus eller rotter) og eksponerer dyrene for kviksølv.
Man kunne jo vende begreberne om og tænke om astma / allergi kunne skyldes eksponering overfor kviksølv ?
 
Kviksølv overføres fra mor til foster via moderkagen og fra mor til barn via modermælken.
Denne viden passer jo meget godt sammen med ovenstående artikel.
 
Der er også flere arvelige faktorer, som gør, at man kan være mere eller mindre følsom overfor kviksølv eller andre tungmetaller.
 
Den New Zealandske læge Bruce R. Dooley har testet 1000 tilfældige personer
for kronisk kviksølvforgiftning og finder, at 75 % har en alvorlig
forgiftning og 20 % er let forgiftede.
Her taler vi kun om kviksølvforgiftning.
Tager man andre tungmetaller med som f.eks. bly, aluminium, arsen og kobber
nærmer vi os formentligt, at hele den danske befolkningen er forgiftet /
belastet med tungmetaller i uhyggelig høj grad.
Også bly er beskrevet som en gene for immunsystemet.
 
Bemærk venligst, at kronisk kviksølvforgiftning / kronisk tungmetalforgiftning diagnosticeres markant forskelligt fra akut kviksølvforgiftning / tungmetalforgiftning.
Kronisk kviksølvforgiftning / kronisk tungmetalforgiftning diagnosticeres hos læger med videreuddannelse i orthomolekylær medicin, da læger i det danske sundhedsvæsen endnu ikke har opnået erfaring med at diagnosticere kroniske tungmetalforgiftninger.
Forsøger man at diagnosticere kroniske tungmetalforgiftninger med metoder til diagnosticering af akutte tungmetalforgiftninger opnås falsk negative resultater.
 
 
 
 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

  • A-mennesker er gladere og mere strukturerede

    Morgenmennesker springer ikke blot veloplagte op fra dynerne, før alarmen ringer. De har mere orden i deres ting og er mere strukturerede. Hvor meget og hvornår, vi arbejder, kan have betydning for, om vi bliver mere som B-mennesker.
  • Test: Hvad ved du om psykisk sygdom?

    Hvad ved vi danskere egentlig om psykiske lidelser? Er vi så fordomsfri eller -fulde, som vi selv går rundt og tror? Videnskab.dk tester din viden. Hvis du tør.
  • Forskere: Pollen er muligvis skyld i selvmord

    Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en kobling mellem mængden af pollen i luften og antallet af selvmord i Danmark. Resultatet bliver dog mødt med en del forbehold fra andre forskere.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo