I mange lande, heriblandt Danmark, står SSRI-præparater, de såkaldte lykkepiller, øverst på anbefalingslisten til gravide kvinder, der bliver ramt af depression eller andre psykiske sygdomme.
Men nu viser dansk forskning, at hvis moren tager antidepressiv medicin, kan det gå ud over hendes endnu ufødte barn. Undersøgelsen offentliggøres i dag i oktoberudgaven af det månedlige tidsskrift Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine.
Publikationens hovedforfatter er læge Najaaraq Lund fra Aarhus Universitet, som i øjeblikket er i gang med et ph.d.-projekt i det vestafrikanske land Guinea-Bissau.
»Vores resultater viser, at der er en effekt på fosteret. Graviditeten bliver i gennemsnittet kortere, og barnet ser ud til at være påvirket,« fortæller Najaaraq Lund til Videnskab.dk fra Guinea-Bissau.
Hun har systematiseret data fra Skejby Sygehus, der strækker sig fra 1989 til 2006. Det viste sig, at gravide kvinder på SSRI-præparater fødte i gennemsnittet 4,5 dage tidligere end gravide kvinder, der ikke har haft psykiske sygdomme.
Men hvad der er mere interessant, fødte gravide på den antidepressive medicin 3,8 dage tidligere, end kvinder med psykiske sygdomme, som ikke tog lykkepiller.
Selektive serotonin-genoptagshæmmere (SSRI) eller såkaldte lykkepiller er en gruppe antidepressive lægemidler, som anvendes til behandling af moderate og svære depressioner, angstlidelser og visse personlighedsforstyrrelser.
Samtidig havde nyfødte børn, hvis mødre tog lykkepiller, væsentlig større risiko for at få et for lavt resultat i den såkaldte Apgar-test, som bruges til at bedømme børnenes helbred. Og endelig var de børn også i større fare for at ende på kuvøse-afdelingen, der er beregnet til at hjælpe spædbørn, som er syge eller for tidligt fødte.
Med den nye viden om medicinens bivirkninger, er det formentlig en god idé at kigge med friske øjne på, hvordan man behandler gravide kvinder, der bliver ramt af psykiske sygdomme.
»Man skal måske overveje, om ikke kvinderne kan undvære lykkepillerne og skal sendes til psykoterapi i stedet for,« siger Najaaraq Lund og fortsætter:
»Men når det er sagt, vil der alligevel være en del tilfælde, hvor man er nødt til at anbefale lykkepillerne. Lægerne skal bare vurdere fordelene og ulemperne ved lykkepillerne afhængig af hver kvindens tilstand og situation.«
Man anslår, at helt op til mellem 10 og 20 procent af alle gravide kvinder er deprimerede, så Najaaraq Lunds og hendes kollegaers forskning kan få betydning for millioner af kvinder i hele verden.
Om undersøgelsen
Forskerne sammenlignede data hos børn født af
Svar til Bo Pedersen
Kære Bo PedersenDin kommentar er meget relevant. Det begreb, du nævner, kaldes confounding. Det kan f.eks. være, at kvinderne, der tog SSRI, i højere grad end de andre kvinder i studiet kommer fra en bestemt socialklasse. Hvis denne socialklasse generelt har et dårligere fødselsudfald end andre klasser, kan noget af effekten på børnene måske snarere tilskrives socialklasse end udsættelse for SSRI. Dette har vi taget højde for i vores analyser, da vi har kigget på en række forskellige faktorer, der kunne tænkes at spille ind på resultatet på denne måde. Disse faktorer er bl.a. moderens BMI, uddannelse (et godt mål for socialklasse), rygning, alkohol- og kaffeindtag, hvor mange børn kvinden har født, hendes civilstand mm. Vi har derefter justeret for de relevante faktorer i den færdige analyse. Påvirkning fra disse faktorer kan altså ikke forklare resultatet. Men kun i et randomiseret studie kan man opnå en helt ligelig fordeling af alle faktorer, og derfor har vi i dette studie valgt at inkludere en kontrolgruppe af kvinder, der på et tidspunkt har lidt af en psykisk sygdom. På den måde har vi håbet at kunne kontrollere for faktorer, som vi enten ikke havde forestillet os kunne have indflydelse, eller som vi ikke havde information om, f.eks. genetiske faktorer. Den ideelle kontrolgruppe havde selvfølgelig været en gruppe af kvinder, der havde samme grad af depression mens de var gravide som SSRI-gruppen, men da der var meget få i kohorten, som angav at være deprimerede uden at få medicin, kunne vi ikke lave en sådan kontrolgruppe.
Mvh. Najaaraq Lund
Effekt?
Kunne det ikke tænkes at kvinder på antidepressiver har andre karakteristika det kan forårsage de observerede effekter på fosteret?
Der er sikkert bevist en sammenhæng mellem antidepressiver og fostrets tilstand, men det er jo ikke nødvendigvis en årsags sammenhæng. F.eks. kunne fostrets tilstand jo skyldes at kvinderne kommer fra en bestemt social gruppe, og at denne sociale gruppe også tager flere antidepressiver.
Det er en klassisk fejl i mange undersøgelser, som det retfærdigvis kan være svært for forskeren at kontrollere for, fordi verden jo er fyldt med årsager.
Jeg har ikke læst den oprindelige artikel, og det kan da meget vel være at forskeren faktisk har taget forebehold for kritikken. Men det sker alt for ofte at videnskabsjournalisten nedtoner sådanne forebehold og at artiklen nærmest bliver preskript - lad være med at tage antidepressiver under graviditeten fordi det kan skade fostret.
Nu er det jo ikke os alle der har adgang til de oprindelige tidsskrifter eller for den sags skyld er istand til at læse dem, og jeg syntes at det må være videnskabsformidlerens fornemste opgave at være kritisk på netop dette punkt. Der er alt for mange artikler af denne type, hvor man øjeblikkeligt kan indvende at der måske ikke er tale om en årsagssammenhæng. Og ofte kan det være meget let for journalisten at inkludere dette perspektiv - specielt hvis de har fat i forskeren, kan de jo spørge "du siger at antidepressiver forårsager fosterskader, men kan det ikke bare være fordi der er tale om en bestemt gruppe af kvinder?"