Annonceinfo

Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier

Antibiotika slår venlige bakterier ihjel i vores tarme og åbner dermed for, at skadelige bakterier kan sprede sig, viser en ny undersøgelse. Det kan på sigt føre til alvorlige og nogle gange dødelige infektioner.

Antibiotika slår vores gode og venligsindede bakterier i tarmene ihjel og åbner derved op for, at skadelige bakterier kan få næring til at sprede sig, viser ny undersøgelse. Foto: Shutterstock.com

Antibiotika hjælper mod bakterielle infektioner, som forårsager halsbetændelse og meget mere. Men antibiotika rammer desværre også mange af de vigtige og sundhedsfremmende bakterier i vores tarmsystem.

Fra det øjeblik, hvor man indtager antibiotika, går der cirka 24 timer, hvor de venligsindede bakterier i tarmene mindskes betydeligt i antal, viser en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature.

Det giver plads til, at sygdomsfremkaldende bakterier kan få plads og næring nok til at formere sig og skabe betændelse i tarmene. På sigt kan det føre til mere alvorlige sygdomme, konkluderer forskerne fra Stanford University School of Medicin, der står bag undersøgelsen.

»I det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikakurer mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene. Du slår simpelthen store dele af det ihjel,« siger Oluf Borbye Pedersen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Skadelige bakterier spiser de godes næring

I undersøgelsen fremavlede forskerne en gruppe mus med en sammensætning tarmbakterier, eller tarmbakteriekultur, der minder om den, man ser efter en behandling med antibiotika. Det er en tarmbakteriekultur, hvor mange af de venligtsindede bakteriearter er døde, og hvor der er et overskud af sukkerstoffet sialinsyre.

Forskerne sørgede for, at musene havde den venlige bakterieart B. Theta, som udskiller sialinsyre fra tarmenes slimvægge og gav det forhøjede niveau af sialinsyre, som man ser efter en behandling med antibiotika.

Fakta

Vi mennesker har trillioner af bakterier i maven. Faktisk har vi ti gange så mange bakterier i tarmene end celler i hele kroppen. Bakterierne er afgørende for, at vi kan fungere optimalt, da de går ind og omsætter dele af vores mad til næringsstoffer og B og K vitaminer, de modner vores modstandskraft, og de spiller sammen med de mange nerver og hormonproducerende celler som vi har i vores tarme.

Kilde: Wikipedia.org

Men hvad ville der så ske, hvis der nu var en anden og skadelig bakterieart tilstede?

For at teste dette, delte forskerne musene op i to grupper og tilførte dem henholdsvis bakterier af arten S. typhimurium (en salmonella art) og bakterier af arten C. difficile. To af de mest udbredte sygdomsfremkaldende bakterier, der kan forårsage voldsom diarré og potentielle organskader.

Resultatet viste, at de sygdomsfremkaldende bakterier åd sialinsyren og begyndte at brede sig i musenes tarme. De gode B. Theta bakterier endte endda med at hjælpe de skadelige bakterier ved at give dem sukkerstoffet sialinsyre og den næring, de skadelige bakterier skulle bruge til at formere sig og brede sig.

Tarmbakteriekulturen genoprettes først efter lang tid

Det samme skete med mus med almindelige bakterier efter en antibiotikakur.

Hvis de almindelige mus blev udsat for sygdomsfremkaldende bakterier i de første 24 timer efter antibiotikakuren, så gav det plads til, at bakterierne kunne brede sig.

Hvis de ikke blev udsat for skadelige bakterier, så tog det stadig flere dage før de venlige bakterier var fuldtallige igen og kunne udkonkurrere skadelige bakterier.

Fakta

Penicillin blev opdaget i 1928 og er det mest udbredte antibiotikum. Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Ved anvendelse af antibiotika udnyttes det, at der er forskel i opbygningen af bakterien (prokaryoter) og værtens celler (eukaryoter). Disse forskelle anvendes som angrebspunkter for antibiotika, der således skader bakterien, men ikke værtens celler.

Kilde: Wikipedia.org

En tidligere undersøgelse har dog vist, at antibiotikas påvirkning af vores tarmbakteriesammensætning kan vare op til to år.

Brug antibiotika med omtanke

Derfor skal læger være omhyggelige med at give deres patienter antibiotika og kun foreskrive antibiotika, når det virkeligt er strengt nødvendigt, mener Oluf Borbye Pedersen. Selv forsker han blandt andet i, hvordan tarmbakterierne ændrer sig i forbindelse med antibiotika.

»Når man fjerner de venlige bakterier, så kan de sygdomsfremkaldende bakterier brede sig på grund af overskydende næringsstof for eksempel i form af sukkerarten sialinsyre,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Bakterierne overtager derefter en større og større del af tarmene og får skabt en platform, så de ikke længere kan udkonkurreres helt af venligtsindede bakterier.«

Samtidig skaber de skadelige bakterier betændelse i tarmene, og det gør det sværere at genoprette vores almindelig tarmbakteriekultur.

»Det kan så i sidste ende føre til alvorlig diaré og andre infektioner,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Resultatet kæder andre undersøgelser sammen
citatI det øjeblik, du begynder at pille ved den tropiske regnskov af venligsindede tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikabehandlinger mod halsbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse og meget mere, så ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmene
- Professor Oluf Borbye Pedersen, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Resultatet passer godt ind i billedet af den forskning, som Oluf Borbye Pedersen selv har været med til at lave.

»Undersøgelsen er interessant, da den jo viser, at en betingelse for, at de sygdomsfremkaldende bakterier kan brede sig og fremkalde sygdomme, er, at de har masse af sukkerarter at leve af,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Samtidig har vores egen forskning vist, at patienter med type-2 sukkersyge har en højere forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i deres tarme.«

Det kendetegner sukkersygepatienter, at de både har forhøjet blodsukker og forhøjet sukkerkoncentratin i deres celler. Det gælder også i tarmenes slimhinde, hvorfra nogle af de skadelige bakterier får deres næring.

»Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Næste skridt er menneskeforsøg

Forsøget er udført med mus og man kunne så spørge om det så forholder sig på samme måde med os mennesker.

»Der kunne sagtens være en parallel til mennesker, men det ved vi endnu ikke. Det skal først undersøges,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen understreger samtidig vigtigheden i, at man bruger antibiotika med omtanke , da nogle sygdomsfremkaldende bakterier hurtigt kan blive resistente, og vi derved kan miste et af vores vigtigste våben til at bekæmpe infektionssygdomme.

Vedr. moderering

Hej Sasa - tak, for din kommentar. Klog af skade ved vi, at vi er nødt til at operere med en kort line, når det kommer til visse emner. Og ja, hvis man virkelig træder over grænsen, får man besked.

Redaktionen

Lidt mere line

Synes nu godt redaktionen kan give lidt mere line. Så dårlig er tonen hellere ikke. Jeg mener. Hvor går grænsen, og får man besked hvis man overtræder reglerne?

God politik fra Videnskab.dk

Hej.

1. GOD POLITIK FRA VIDENSKAB.DK:

Jeg synes at det er utrolig godt, at Videnskab.dk holder fast i, at man kan se debatdeltagernes indlæg lige under Videnskab.dks artikler. Det højner det videnskabelige niveau på denne hjemmeside.

2. MÆLKESYREBAKTERIER:

Nogle alternative fagfolk anbefaler tilskud af mælkesyre-bakterier efter behandling med antibiotika.

Jeg tager hver dag 2 kapsler mælkesyrebakterier som forebyggelse.

3. SØRENS PÅSTANDE:

Søren, du påstår at stort set alle sygdomme stammer fra tarmen. Den tror jeg altså ikke på.

Du mener også at have svar på, hvorfor Kim Kaos ikke længere har sukkersyge. Det tror jeg ikke, at du har indsigt nok til at komme med en påstand om. Du kan højst komme med en teori og sige "Jeg tror".

Men ellers vil jeg sige til dig Søren, at jeg synes, at du har sat dig ind i mange ting. Og du har mange spændende teorier og kilder. Så jeg synes, at du er god at have som debatdeltager på Videnskab.dk . Dermed ikke sagt, at jeg altid er enig med dig.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

Hold tonen

Videnskab.dk ønsker, at vores læsere skal have mulighed for at diskutere emnerne i vores artikler. Men kan dette ikke gøres uden personfnidder og nedladende indlæg, lukkes debatten her, hvad angår denne tråd.

Redaktionen

Diabetes og Probiotika

Effect of the consumption of a new symbiotic shake on glycemia and cholesterol levels in elderly people with type 2 diabetes mellitus.

CONCLUSION: The consumption of symbiotic shake resulted in a significant increase in HDL and a significant decrease of glycemia.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22356933

Effect of Multispecies Probiotic Supplements on Metabolic Profiles, hs-CRP, and Oxidative Stress in Patients with Type 2 Diabetes.

CONCLUSION: In conclusion, multispecies probiotic supplementation, compared with placebo, for 8 weeks in diabetic patients prevented a rise in FPG and resulted in a decrease in serum hs-CRP and an increase in plasma total GSH.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23899653

Mennesker og rotter...

Hej,

Jeg må desværre nok opfatte nogle af dine udsagn som fra en "kook" - og du vælger at nedgøre andre folk/debattører (hvilket stemmer godt overens med en typisk kook).

Dine referencer går fra pubmed søgninger på "gut bacteria" som bevis på at alle sygdomme (også infektionssygdomme og genetiske sygdomme?) skyldes forkerte bakterier i tarmen.

Der følger stribevis af links til universiteters pressemeddelelser og news-sites og aviser o.l. - som ikke rigtigt kan opfattes som ordentlige kilder (på et videnskabssite).

I sidste indlæg linker du til en artikel, som du mener giver bevis for at det er microbiota der giver diabetes - det er en stærkere konklusion end forskerne bag undersøgelsen selv når frem til. (Og det er forresten rotter man har tvangsfodret med sukker i flere uger - så ændres der bakteriflora - og de udvikler diabetes - så derfor er bakterifloraen skyld i diabetes? det siger de altså ikke noget om).

Nå - jeg gider ikke svare mere - jeg tillader mig at opfatte dine holdninger som ret ekstreme og dermed opfylder de kriterier for at komme fra en kook - og så giver en "debat" pr. definition ingen mening.

Til andre læsere: jeg er absolut overbevist om at tarmfloraen spiller en overordentlig stor rolle indenfor human health - jeg er bare ikke begejstret for når man ukritisk og med nærmest religiøs overbevisning mener at det er svaret på alle dårligdomme over en kam (hvilket der ikke er belæg for på nuværende tidspunkt) - og dernæst taler grimt til alle der måske har et andet synspunkt.

Endnu engang er det måske tid til at videnskab.dk dropper kommentar muligheden direkte under artikler - det tiltrækker simpelthen for mange spøjse/kontroversielle indlæg som ikke er veldokumenterede.

Mennesker og mus

Det er bevist i dyreforsøg at det er ændring i tarmens microbiota som øger risikoen for udvikling af diabetes, og ikke at det er diabetes som ændre tarmfloraen. Så hvorfor i alverden skulle det være omvendt når det gælder tobenede pattedyr?

Oral administration of Lactobacillus reuteri GMNL-263 improves insulin resistance and ameliorates hepatic steatosis in high fructose-fed rats
http://www.nutritionandmetabolism.com/content/10/1/35/abstract

Transplanting Gut Microbiota May Protect From Diabetes And Fatty Liver Disease
http://www.medicalnewstoday.com/articles/244389.php

@Palle: "I så fald skulle man jo se en bedring i type 2 diabetes i forbindelse med almindelige antibiotika kure - og det er så vidt jeg ved ikke observeret (?)."

Nej Palle, for antibiotika slår også de bakterier ihjel som beskytter os mod udvikling af diabetes. Har du overhovedet læst artiklen?

Diabetes og tarmbakterier

@POK: "Eller sukkersygen skyldes en infektion i tarmene."

I så fald skulle man jo se en bedring i type 2 diabetes i forbindelse med almindelige antibiotika kure - og det er så vidt jeg ved ikke observeret (?).

2012's store artikel om kinesere med type 2 diabetes og tarmflora afholder sig da også fra at sige noget om direkte årsagssammenhæng - vi ved det simpelthen ikke på nuværende tidspunkt (omend nogle muse studier peger i den retning i forhold til f.eks. overvægt).

Jeg kan ikke lide ordvalget "infektion" (da det normalt drejer sig om invasion ind i væv/organer) - nærmere "kolonisering" af uønskede bakterier i tarmen. Men resultatet er nu også det samme - om det er ekstrem overvægt og diæt der direkte udløser type 2 diabetes - eller om ekstrem overvægt og diæt giver grobund for uheldige bakterier der direkte udløser type 2 diabetes ændrer ikke så meget på forholdsreglerne...

Det vil jo ikke være nok med en fæcal transfer - hvis modtageren opretholder en uheldig diæt...

Men spændende område - og et af de områder hvor NGS virkelig viser sin styrke ved at kunne karakterisere ikke-dyrkbare bakterier.

Årsag eller virking?

»Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion,«

Eller sukkersygen skyldes en infektion i tarmene.

Afsporing

Pas på at vi ikke gør det fantastiske antibiotika til syndebuk.
Det burde være logik for burhøns at det skal anvendes med måde (som så meget andet).
Det er så alligevel ikke logik da det jo anvendes som vækstfremmer eller som forebyggelse af sygdom i landbruget.
Vi skal passe på dette præparat , men ikke vildledes til at tro at indsatsen mod overforbrug skal ske hos mennesker men snarere hos dyr.

Overforbrug i Landbruget er det tåbeligste vi har præsteret til dato - sammen med at vi hælder fisk tilbage i havet - Focus bør være på disse

Fremtidens medicin

Doctors create 'poop pills' that transfer feces from healthy people into guts of patients with infections
Stool samples taken from healthy relatives processed and packed into pill cases that dissolve when they reach the intestines
Used to treat Clostridium difficile, which kills 14,000 Americans a year
Canadian researchers tried pills on 27 patients and cured them all

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2442891/Poop-pills-feces-healthy...

Tågesnak fra Kaos

Kim Kaos videnskab.dk's tågehorn indtager selv D-vitamin og har lagt sin kost om pga. Diabetes. Har det hjulpet? Ja, ifølge Kaos har han ikke brug for medicin. Hvorfor? Fordi det er lykkedes ham at ændre bakteriesammensætningen i hans tarmsystem og derved styrket hans insulinbalance.

Low in Gut Bacteria and Risk of Obesity and Diabetes
http://video.ku.dk/video/8605435/low-in-gut-bacteria-and-risk-of-obesity

http://video.ku.dk/video/7072402/sukkersyge-kan-skyldes

Suk..

Sygdomme starter i det indre øre:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=inner+ear

Se - der er flere artikler i pubmed om det indre øre - altså har jeg nu argumenteret for mig eget vrøvl?

Men jeg orker ikke "debatten" - baseret på et rimeligt råd fra Kim.

Til redaktionen: Jeg tror nok at videnskab.dk efterhånden har nået stadiet hvor de skal overveje at lukke kommentar sektionen eller evt. flytte den til et forum så læsere ikke nødvendigvis bliver nødt til at se de her "debattråde". Jeg anmelder min egen kommantar - og håber på et svar fra redaktionen.

Opgiv

Palle bare opgiv med det samme - der findes ingen argumenter der på nogen måde kan ændre på Søren eller Hannes opfattelse af tingene - uanset hvor fejlagtig den så end er.

Søren overdynger dig med et utal af links som han har halvt fordøjet og helt misforstået for så at slutte af med at zink og D-vitamin i ekstreme dosis kan helbrede alt.

Hanne mener at alt er giftigt og vil nok snart forsøge at bilde dig ind at titanium er en dødelig gift.

Vi andre har opgivet.

Ingen belæg?

At du mener der ingen belæg er for at sige at de fleste sygdomme starter i vores fordøjelsestragt, må bygge på din uvidenhed og naivitet. For hvor skulle de ellers starte?

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=gut+bacteria

Forskel på korrelation og kausalitet...

Far artikel du linker til"High proportions of autistic children suffer from gastrointestinal (GI) disorders, implying a link between autism and abnormalities in gut microbial functions. "

Nåh - det er altså ikke det samme som at "abnormalities in gut microbial functions" er skyld i autisme - det kan sagtens være den anden vej rundt (pga. medicinering eller specielle fødevanver eller hvad ved jeg).

Jeg siger ikke at mikrofloraen ikke er sindssygt vigtig - men vi ved ikke særlig meget om mekanismerne endnu...

"Så at sige alle sygdomme starter pga. forstyrrelser i vores fordøjelsestragt."

- det er der altså intet belæg for at sige på nuværende tidspunkt - overhovedet ikke endda...

Antibiotika og autism

Selvom det på nuværende tidspunkt ikke er bevist at antibiotika kan udløse autisme, tyder det dog på at der er en sammenhæng. Så at sige alle sygdomme starter pga. forstyrrelser i vores fordøjelsestragt.

Reduced Incidence of Prevotella and Other Fermenters in Intestinal Microflora of Autistic Children
http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0068322
http://www.sciencedaily.com/releases/2013/07/130704095121.htm

Gut microbes closely linked to range of health issues http://oregonstate.edu/ua/ncs/archives/2013/sep/gut-microbes-closely-lin...

Referencer tak...

"Denne problematik kendes især fra børn med autisme."

Det er en alvorlig anklage mod antibiotika - som rent faktisk har medført en ændring i middellevetiden på +10 år. Så det må jo være grundigt videnskabeligt undersøgt for at du kan udtale dig så skråsikkert?

Tarmfloraen normaliseres igen efter end antibiotika-kur - det er normalt først 3 kure i træk at der opstår uoprettelige forandringer i tarmfloraen (ref: foredrag her på BiRC hvor jeg arbejder: 14:15-15:00 | Bioinformatics Research Centre, Build. 1110, C. F. Møllers Alle 8, Aarhus C
Talk by Manimozhiyan Arumugam: Elucidating the role of human microbiome in diseases: how can bioinformatics help? Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, University of Copenhagen)

Behandling med antibiotika

Behandling med antibiotika medfører skade af den sunde tarmfloraen, som bl.a. kan betyde, at individet ikke kan udskille tungmetaller (f.eks. kviksølv) på normal vis.
Denne problematik kendes især fra børn med autisme.

Seneste fra Krop & Sundhed

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg