Angstmedicin dræber kræftceller
Danske forskere har opdaget, at et kasseret lægemiddel mod angst i stedet dræber cancerceller på en måde, der giver håb om en ny og effektiv medicin mod kræft

Det skulle have været et middel mod angst, men det virkede ikke. De mange penge og kræfter, som er brugt på at udvikle præparatet Siramesine er dog langt fra spildte, det har nemlig vist sig, at det er særdeles effektivt til at dræbe kræftceller - og det på en måde, som ikke er set før. Danske forskere undersøger nu, hvordan det kan lade sig gøre.
Himanshu Khandelia er er post.doc på MEMPHYS, Center for biomembranfysik på Syddansk Universitet og medforfatter til en artikel om, hvordan Siramesine virker. Artiklen er publiceret i det anerkendte tidsskrift 'Journal of the American Chemical Society'.
»Hidtil har den typiske kræftmedicin virket ved, at medicinen binder sig til protein-receptorer på kræftcellernes overflade. Siramesine virker grundlæggende anderledes, idet det kobler sig til et af de fedtstoffer, phosphatidsyre, der findes i stort tal på overfladen af kræftcellerne,« forklarer Himanshi Khandelia, der har stået for at lave computersimulationer af Siramesines interaktion med membraner, der indeholder phosphatidsyre , mens finske forskere fra universitetet i Helsinki ved hjælp af biofysiske metoder har undersøgt samspillet mellem Siramesine og de såkaldte fosfolipider.
Kontrolleret selvmord
Kræftcellernes fosfolipider er et af kræftcellernes forsvar mod kroppens forsøg på at dræbe kræftcellerne. Normale celler er udstyret med et genetisk kontrolleret selvmordsprogram, når de når et vist nedslidningspunkt, så kroppen sikrer, at udslidte eller unødvendige dele udskiftes med nye.
Normale celler er altså programmeret til at dø, når de ikke kan mere, og det kaldes apoptose. Kræftceller derimod har flere måder at undgå kroppens naturlige programmerede celledød. De producerer store mængder phosphatidsyre på cellens membraner, og det kan blandt andet fungere som et forsvar mod apoptose.
Fakta
SE VIDEO
I denne animation kan du se, hvordan Siramesine binder til cellernes overflade
»Siramesine binder til phosphatidsyre på kræftcellens overflade og forhindrer dermed phosphatidsyre i at udføre sit normale job, nemlig at forhindre apoptose,« forklarer Himanshu Khandelia.
Forskerne mener, at Siramesine rammer det, der kan vise sig at være kræftcellers svage punkt. Modsat normale celler indeholder kræftceller en stor mængde små sække fyldt med celledræbende enzymer, de såkaldte lysosomer. Siramesine punkterer tilsyneladende disse sække, og cellerne dræbes indefra.
En forhindring bliver til en fordel
»Det er samtidig det første eksempel på, at et fedtstof, der sender signaler videre ind i cellen - en såkaldt 'second messenger' - kan fungere som mål for et lægemiddel,« forklarer Himanshu Khandelia.
Himanshu Khandelia har store forhåbninger til, at den helt nye mekanisme giver mulighed for at udvikle ny, mere effektiv kræftmedicin. Forskerne er allerede i fuld gang med via computermodellering at forudsige andre potentielle lægemidler, der kan testes mod kræft, men også andre sygdomme, som for eksempel tuberkulose er i søgelyset.
»Tuberkulose er forårsaget af de såkaldte mykobakterier. Bakterierne er resistente over for mange antibiotika. Det er en mulighed, at vi med en virkningsmekanisme tilsvarende Siramesines kan gøre antibiotika virksomme igen,« siger Himanshu Khandelia.
Relaterede artikler
Fra fiasko til håb om middel mod kræft
Egentlig var det en om'er, da Lundbeck A/S i 2002 afbrød deres udvikling af angstmedicinen Siramesine, da medicinen ikke virkede på mennesker, som den ellers havde gjort i dyreforsøg på mus og rotter. Stoffet blev derfor stillet tilbage på hylden.
Næsten samtidig var en gruppe forskere i Kræftens Bekæmpelse faldet over en videnskabelig artikel om en medicin, der på mange måder lignede Siramesine, og som havde en speciel evne til at dræbe celler. Forskerne indledte et samarbejde med Lundbeck for at teste Siramesines virkning på kræftceller.
Under ledelse af professor Marja Jäättelä opdagede de danske forskere, at Siramesine effektivt hæmmer væksten af både dyrkede kræftceller samt kræftsvulster hos mus.
Firmaerne TopoTarget og Lundbeck indgik i 2007 en aftale om udvikling af Siramesine med henblik på at finde de bedste behandlingsmuligheder til mennesker med kræft
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning. -
Unge løber langsommere end før
2. februar 2012 kl. 13:40Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
Det læser andre lige nu
-
Mindfulness-bølgen rammer militæret i USA
5. februar 2012 kl. 05:53 -
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
B12-vitamin-gennembrud kan hjælpe tusindvis af danskere
18. marts 2010 kl. 09:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
14:34
-
11:01
-
10:56
-
10:50
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 52 minutter siden
[Astrofysikere hjalp Lars von Trier med Melancholia]
-
Af John Ståhle for 4 timer 12 minutter siden
[1864 gav danskerne mindreværdskompleks]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Da jeg læste artiklen og
Da jeg læste artiklen og overskriften 'En forhindring bliver til en fordel' kom jeg til at tænke på, om der overhovedet ingen positive ting er at sige om kræftceller. Jeg ved godt det lyder tosset, for ingen er jo i tvivl om de negative konsekvenser vi ser af kræft idag.
Men er der nogen som har gjort sig overvejelser om at kunne kontrollere kræftceller til noget positivt anvendeligt?