Øjebliksbillede der viser samspillet mellem Siramesine og phosphatidsyre. Fosfor og iltatomer på fosfat-gruppen i phosphatidsyre er vist i guld og rødt, mens resten af phosphatidsyre er vist i gul. Hydrogenbindinger er illustreret som grønne fjedre.(Foto: Center for biomembranfysik på Syddansk Universitet )

Det skulle have været et middel mod angst, men det virkede ikke. De mange penge og kræfter, som er brugt på at udvikle præparatet Siramesine er dog langt fra spildte, det har nemlig vist sig, at det er særdeles effektivt til at dræbe kræftceller - og det på en måde, som ikke er set før. Danske forskere undersøger nu, hvordan det kan lade sig gøre.

Himanshu Khandelia er er post.doc på MEMPHYS, Center for biomembranfysik på Syddansk Universitet og medforfatter til en artikel om, hvordan Siramesine virker. Artiklen er publiceret i det anerkendte tidsskrift 'Journal of the American Chemical Society'.

»Hidtil har den typiske kræftmedicin virket ved, at medicinen binder sig til protein-receptorer på kræftcellernes overflade. Siramesine virker grundlæggende anderledes, idet det kobler sig til et af de fedtstoffer, phosphatidsyre, der findes i stort tal på overfladen af kræftcellerne,« forklarer Himanshi Khandelia, der har stået for at lave computersimulationer af Siramesines interaktion med membraner, der indeholder phosphatidsyre , mens finske forskere fra universitetet i Helsinki ved hjælp af biofysiske metoder har undersøgt samspillet mellem Siramesine og de såkaldte fosfolipider.

Kontrolleret selvmord

Kræftcellernes fosfolipider er et af kræftcellernes forsvar mod kroppens forsøg på at dræbe kræftcellerne. Normale celler er udstyret med et genetisk kontrolleret selvmordsprogram, når de når et vist nedslidningspunkt, så kroppen sikrer, at udslidte eller unødvendige dele udskiftes med nye.

Normale celler er altså programmeret til at dø, når de ikke kan mere, og det kaldes apoptose. Kræftceller derimod har flere måder at undgå kroppens naturlige programmerede celledød. De producerer store mængder phosphatidsyre på cellens membraner, og det kan blandt andet fungere som et forsvar mod apoptose.

»Siramesine binder til phosphatidsyre på kræftcellens overflade og forhindrer dermed phosphatidsyre i at udføre sit normale job, nemlig at forhindre apoptose,« forklarer Himanshu Khandelia.

Forskerne mener, at Siramesine rammer det, der kan vise sig at være kræftcellers svage punkt. Modsat normale celler indeholder kræftceller en stor mængde små sække fyldt med celledræbende enzymer, de såkaldte lysosomer. Siramesine punkterer tilsyneladende disse sække, og cellerne dræbes indefra.

En forhindring bliver til en fordel

»Det er samtidig det første eksempel på, at et fedtstof, der sender signaler videre ind i cellen - en såkaldt 'second messenger' - kan fungere som mål for et lægemiddel,« forklarer Himanshu Khandelia.

Himanshu Khandelia har store forhåbninger til, at den helt nye mekanisme giver mulighed for at udvikle ny, mere effektiv kræftmedicin. Forskerne er allerede i fuld gang med via computermodellering at forudsige andre potentielle lægemidler, der kan testes mod kræft, men også andre sygdomme, som for eksempel tuberkulose er i søgelyset.

»Tuberkulose er forårsaget af de såkaldte mykobakterier. Bakterierne er resistente over for mange antibiotika. Det er en mulighed, at vi med en virkningsmekanisme tilsvarende Siramesines kan gøre antibiotika virksomme igen,« siger Himanshu Khandelia.