Annonceinfo

Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes

Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller.

Vores mad indeholder kulhydrater, fedt - og proteiner. Vi ved nu, at særlige proteiner – dem, som indeholder aminosyren arginin – er slankende. Proteinerne findes især i nødder. (Foto: Colourbox)

Det ser ud til, at nødder kan holde udviklingen af fedme og type 2-diabetes i skak. Det skyldes, at de indeholder en særlig aminosyre.

Den opsigtsvækkende opdagelse er netop gjort af en dansk forskergruppe. Forskerne har undersøgt, hvordan mad, der indeholder aminosyren arginin, påvirker kroppen.

»Undersøgelserne viser, at arginin blandt andet fjerner fedt fra maveregionen og øger insulinfølsomheden,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Christoffer Clemmensen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Molekylær Lægemiddelforskning, Københavns Universitet.

»Den opdagelse kan på sigt føre til lægemidler rettet mod fedme og type 2-diabetes.«

Nogle proteiner er mere slankende

Proteinerne i vores mad består af næsten 20 forskellige aminosyrer. Og sammensætning af aminosyrer er forskellig, alt efter hvilken fødevare vi spiser. Aminosyresammensætningen i yoghurt er for eksempel forskellig fra den i flæskesvær.

Arginin findes i mange fødevarer, men den særlige aminosyre findes især i nødder – eksempelvis jordnødder, hasselnødder og mandler.

Fakta

Aminosyrer er de molekyler, som proteiner består af. I alt får vi omkring 20 forskellige aminosyrer gennem kosten.

Kroppen bruger aminosyrerne til at danne nye proteiner, der indgår i alt fra hormoner til hudceller.

»Den arginin, vi får ind via vores kost, bidrager – sammen med andre aminosyrer – til de positive effekter, der er forbundet med at spise proteinrigt. Men det vil være yderst vanskeligt at indtage de doser af arginin, som vi brugte i forsøgene, gennem fødevarer alene,« fortæller Christoffer Clemmensen.

Han fortæller, at vi hver dag skal spise et arginin-kosttilskud på op mod 20 gram, hvis resultaterne fra studiet skal overføres til vores hverdag. Det svarer til, at du skal klemme 800 gram nødder ned hver dag.

Mus tabte mavefedtet med arginin

Forskerne lavede forsøgene på mus. Det er nemlig næsten umuligt at lave menneskeforsøg, hvor man undersøger, hvordan en enkelt aminosyre – såsom arginin – påvirker kroppen.

I forsøgene anvendte videnskabsfolkene to grupper med hver ti mus. De blev gennem ti uger fodret med mad, der havde den samme energifordeling mellem proteiner, kulhydrater og fedt. Men der var en forskel:

  • Den ene gruppe fik en diæt, som indeholdt store mængder arginin – hvad der svarede til 2 procent af musenes samlede energiindtag.
     
  • Den anden gruppe – kontrolgruppen – fik de 2 procent energi fra en aminosyreblanding sammensat af 10 forskellige aminosyrer – men ikke arginin.

Derefter MR-scannede forskerne de små mus. Det afslørede, at arginin-musenes muskler var vokset, og at de havde mindre fedt omkring deres indre organer.

Sukkersyge-tilbøjelighed forsvandt

Forskerne testede også musenes tendens til at udvikle sukkersygen type 2-diabetes.

Fakta

Store mængder arginin findes blandt andet også i:

- Flæskesvær

- Æggehvide

- Rå eller gravad laks

- Sesamfrø

- Gelatine

Det viste sig, at arginin-musene faktisk havde fået en øget følsomhed over for stoffet insulin. Det beskyttede dem mod at udvikle type 2-diabetes.

Ny medicin mere effektiv end arginin

Efter de perspektivrige opdagelser har forskerne kastet sig ud i at kortlægge, hvorfor arginin er så gavnligt. Derfor har de zoomet helt ind på kroppens molekyler.

Forskergruppen mener, at arginin aktiverer et såkaldt receptor-protein med det noget kryptiske navn ’GPRC6A’. Receptor-proteinet er sandsynligvis budbringer mellem arginin og de celler i kroppen, som den spændende aminosyre har en effekt på.

»Vi ønsker at undersøge grundigere, om receptoren faktisk er ansvarlig for de resultater, vi har fået i undersøgelsen. Perspektivet er, at vi kan lave lægemidler, der rammer receptoren bedre end arginin – og altså er endnu mere effektivt end aminosyren,« siger Christoffer Clemmensen.

Først flere eksperimenter – så slankepille

Christoffer Clemmensen kan ikke sige noget om, hvor lang tid vi skal vente på en slanke- og diabetespille, der efterligner arginins effekter. Næste skridt er at udføre flere og grundigere eksperimenter. De skal afsløre, hvorvidt de opsigtsvækkende fund vitterligt kan kobles til GPRC6A-receptoren.

Men allerede nu har der været stor interesse for den danske forskergruppes opdagelse i forskerkredse.

Det anerkendte internationale tidsskrift Amino Acids syntes, at forskningen var så interessant, at de takkede ja til at publicere danskernes artikel under 24 timer efter indsendelse. Normalt tager den proces adskillige måneder.

Ja det giver da ingen mening.

Ja det giver da ingen mening. Hvilken regering gennemførte denne fedtafgift?

Super god artikel.

Super god artikel.
Kunne være dejligt med en god slankepiller.

Og husk at spise friske råvarer, få din søvn og bevæg dig daglig

Hvor er det interessant med alle de undersøgelser som videnskaben gennemfører

I artiklen står der

"Sukkersyge-tilbøjelighed forsvandt
Forskerne testede også musenes tendens til at udvikle sukkersygen type 2-diabetes.
Det viste sig, at arginin-musene faktisk havde fået en øget følsomhed over for stoffet insulin. Det beskyttede dem mod at udvikle type 2-diabetes."

Og samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor mange molekyler og forbindelser vi har i kroppen.
For mig at se er det vigtigste vi kan gøre hver især
at træne i at lytte til vores krop
spise så mange friske (økologiske) råvarer som mulig,
være opmærksom på hvilke tanker vi har og hvor de bringer os hen
sove 7-8 timer i døgnet
bevæge os omkring en time om dagen med pulsen op

Hav en god dag

Pulver

Nej hvorfor skulle jeg droppe mit whey-protein - jeg rå-træner og har brug for alt det jeg kan rumme og sammen med kreatin så giver det synlige fremskridt næsten fra dag til dag. Lige nu så cutter jeg og har brug for holde min nitrogenbalance her hjælper whey-protein - resultatet er også at hver gang jeg hiver et kg fedt af smider jeg 2,5 kg muskler på.

Jeg bruger Bodylabs whey-protein og de er meget grundige når de opstiller varefakta:

Essentielle aminosyrer (EAA) per 100 g

Isoleucin 6,2 g

Leucin 11,8 g

Lysin 10,1 g

Methionin 2,1 g

Phenylalanin 3,9 g

Threonin 5,5 g

Tryptophan 2,1 g

Valin 6,4 g

Ikke-essentielle aminosyrer (NAA) per 100 g

Alanin 4,2 g

Arginin 2,9 g

Asparaginsyre 9,5 g

Cystin 2,5 g

Glutaminsyre 17,0 g

Glycin 2,3 g

Histidin 2,0 g

Prolin 4,0 g

Serin 5,3 g

Tyrosin 2,2 g

Så svaret må være at jeg kender fordelingen af aminosyrer i mit ´whey-protein.

@Kim

Fin artikel.

Har du så stoppet dit pulverforbrug?

Kender du desuden aminosyrerfordelingen i dit vallepulver?

Protein-nyt

Jeg har lige fået en artikel fra Bodylab.dk tilsendt via e-mail - jeg gengiver teksten da deres side(r) er fyldt med reklamer (og dem er vi jo ikke så glade for her).

"Hvor meget protein kræver muskelopbygning?

Skrevet af Jens Lund. Fredag, 17. februar 2012 17:08

Vigtigheden og behovet for protein, når man træner, har i mange år været et omdiskuteret emne både i de videnskabelige kredse og i fitness- og bodybuildermiljøet. Ifølge de officielle danske kostanbefalinger bør vi få 10 – 20 % af den daglige energi fra protein. Men dækker denne anbefaling også proteinbehovet hos bodybuildere, fitnessatleter og styrkeløftere, som træner for at øge muskelmassen og blive stærkere?

Det spørgsmål vil vi i denne artikel undersøge nærmere. Vi skal med andre ord se på, hvad proteinbehovet blandt styrketrænende individer er. Bemærk, at timingen af proteinindtagelsen og typen af protein man indtager også spiller en væsentlig rolle i forhold til muskelopbygning. Dette vil dog ikke blive omtalt, af hensyn til artiklens længde, men en dybere beskrivelse af disse faktorer fortjener helt sikkert en gennemgang i kommende artikler.

Først redegøres der kort og overordnet for (muskel)proteiner og aminosyrer, hvorefter vi ser nærmere på selve proteinbehovet i forbindelse med styrketræning.

Proteiner består af aminosyrer

Proteiner findes i alle kroppens celler, og er i bund og grund lange kæder sammensat af 20 forskellige aminosyrer. 9 af disse 20 aminosyrer betegnes essentielle mens de resterende 11 betegnes ikke-essentielle. At en aminosyre er essentiel betyder, at kroppen ikke kan danne den ud fra andre tilgængelige stoffer i kroppen. Derfor skal disse 9 aminosyrer tilføres via kosten. De 11 ikke-essentielle aminosyrer er kroppen derimod i stand til at danne selv. Vi har i en tidligere artikel set nærmere på, hvilke aminosyrer der findes, samt hvordan protein fordøjes og aminosyrerne omsættes i kroppen. Nogle af de 20 aminosyrer betegnes som konditionelt essentielle, hvilket betyder, at de kun er essentielle under bestemte forhold som f.eks. kraftig vækst eller sygdom. De konditionelt essentielle aminosyrer er arginin, cystein, glutamin, glycin, prolin og tyrosin (1).

Proteiner kan dog, i ernæringsmæssig forstand, ikke bare kategoriseres som ”protein”, idet der er væsentlige ernæringsmæssige forskelle på proteiner. Proteiner med et højt indhold af essentielle aminosyrer betegnes høj-kvalitetsprotein, og er protein med en optimal aminosyresammensætning i forhold til kroppen behov. Animalske proteiner dvs. kød, mælk, fisk og æg har et højt indhold af essentielle aminosyrer og optages næsten fuldstændigt i tarmen. Animalske proteiner er således af høj kvalitet, mens proteiner fra vegetabilske fødevarer er af en lavere kvalitet. Vegetabilske proteiner har en lidt mindre optimal aminosyresammensætning og lavere fordøjelighed (1). Dermed ikke sagt, at man ikke kan dække kostens proteinbehov som vegetar, det kræver blot, at man indtager de rette vegetabilske proteinkilder.

Muskler består af proteiner

Et hav forskellige proteiner findes i kroppen og i musklerne, og når vi træner enten styrke- eller udholdenhedstræning øger kroppen dannelsen af bestemte typer proteiner alt afhængig af træningstypen. Ved udholdenhedstræning er det især mængden og aktiviteten af transportproteiner og enzymer der øges, mens det ved styrketræning er antallet af de strukturelle proteiner aktin og myosin der øges (2). Aktin og myosin er de proteiner i musklerne, der sørger for selve muskelsammentrækningen. Når man styrketræner stimuleres proteinsyntesen således, at der dannes flere strukturelle proteiner – dvs. muskelmassen øges. Efter et træningspas vil dannelsen af muskelproteiner være forhøjet i op til 48 timer efter træningen. Samtidig er nedbrydningen af muskelproteiner dog også forøget, men ikke i lige så høj grad som dannelsen. Desuden vender nedbrydningshastigheden også hurtigere tilbage til normalen (5, 11). Muskeltilvækst er således et resultat af en længere periode, hvor den gennemsnitlige dannelse af muskelproteiner har været højere end nedbrydningen (3).

Hvor stort er behovet for protein?

Der er ikke videnskabelig enighed om dette spørgsmål, idet fagkundskaben ser ud til at være delt i 2 grupper. På den ene side er der dem, der mener, at træning øger proteinbehovet, og på den anden side dem med holdningen, at proteinbehovet for trænende er det samme som for den almindelige befolkning. I en oversigtsartikel fra 2007 kan man læse, at der ser ud til at være beviser for begge påstande (13), så hvad skal man tro? Forsøgene der ligger bag påstanden om, at proteinbehovet ikke er forhøjet, har dog været kritiseret for at have anvendt for lave intensiteter, og kan derfor nok ikke overføres til atleter, som træner hårdt og intensivt. Desuden har flere forsøg påvist, at styrketrænende har et højere proteinbehov end normalbefolkningen (13).

Når forskere vil undersøge proteinbehovet, har de oftest set på nitrogenbalancen. Alle aminosyrer indeholder grundstoffet nitrogen, og nitrogenbalancen er forskellen mellem nitrogenindtaget og nitrogenudskillelsen. Nitrogen tabes hovedsageligt i form af urinstof via urinen, men også i form af kreatinin og urinsyre. Desuden tabes mindre mængder via bl.a. afføring og sved. En negativ nitrogenbalance ses under faste, mens en positiv balance ses under vækst, og er man i nitrogenligevægt vil indtaget selvfølgelig svare til tabet (1). Kroppens proteiner nedbrydes og opbygges konstant, og omsætningen af protein er langt større end indtaget, hvilket må betyde, at kroppen genbruger en stor del af aminosyrerne fra de nedbrudte proteiner.

Proteinbehovet for den almindelige dansker i energibalance er det mindste indtag af protein, der kompenserer for det daglige tab af nitrogen. Baseret på undersøgelser af nitrogenbalancen har WHO sat en voksens gennemsnitlige daglige proteinbehov til 0,75 gram protein af god kvalitet pr. kg. kropsvægt. At se på nitrogenbalancen er således den metode, der benyttes, når man skal vurdere, hvor meget protein, der er nødvendigt for ikke at komme i underskud. Men metoden er behæftet med flere usikkerheder, og er ikke specielt egnet, når det kommer til at bestemme det optimale proteinindtag for trænende individer (4, 5).

Flere forsøg tilbage i slut 80’erne og start 90’erne har vist, hvordan de officielle proteinanbefalinger ikke dækker behovet ved styrketræning (5, 10, 13). At behovet er forøget giver jo også god mening i forhold til at små ødelæggelser i muskelvævet skal repareres efter træning, samt at musklerne jo gerne skulle have mulighed for at vokse.

I lærebøger om sportsfysiologi og ernæring kan man læse, at personer der styrketræner, behøver et sted mellem 1.4 – 1.8 gram pr. kg. kropsvægt, samt at der ikke er yderligere fordele ved at indtage ekstra protein (1, 2, 6, 11). Det er også sådan, at proteinbehovet generelt imødekommes via en hypertrofi venlig kost, idet der jo så netop indtages rigeligt med kalorier og dermed, hvis kosten ellers er bare nogenlunde sund og varieret, også rigeligt med proteiner. Der er altså ikke evidens for, at man skal supplere kosten med proteinpulver og proteinbarer, men det kan selvfølgelig være praktisk i visse situationer.

Det amerikanske American College of Sports Medicine skriver i deres standpunktsartikel fra 2009, at det anbefalede proteinindtag for styrketrænende ligger mellem 1.2 – 1.7 gram pr. kg. kropsvægt. Behovet er desuden højere hos nybegyndere, og mængden der skal til for at vedligeholde muskelmassen er muligvis lavere for personer, som regelmæssigt træner, idet evnen til at genbruge proteiner forbedres (7, 11). Anbefalingen på de 1.2 – 1.7 gram pr. kg. kropsvægt finder man også i Team Danmarks anbefalinger samt i andre artikler(8, 9, 12).

Det er vigtigt at bemærke, at energi- og kulhydratindtagelsen påvirker proteinbehovet, og når det kommer til at opretholde en positiv nitrogenbalance kunne det tyde på, at det samlede energiindtag måske er vigtigere end selve proteinindtaget (11, 12). For at minimere den negative nitrogenbalance er det derfor en god idé at skrue op for proteinindtaget under et cut. Desuden mætter proteinerne jo bedre end kulhydrat og fedt.

Når man læser de videnskabelige oversigtsartikler, der i tidens løb har samlet op på forskningen indenfor proteinbehov og træning, kan det være vanskeligt at komme med en præcis anbefaling, som man bør følge. Det er svært at måle proteinbehovet helt præcist, især når der er tale om at finde det optimale indtag for atleter. Spørgsmålet er, om vi nogensinde får det endelige svar på, hvilket proteinindtag, der er optimalt med henblik på at øge muskelmasse samt forbedre muskelstyrke og præstationsevne. Det vil kræve et meget omfattende og dyrt forsøg, hvor forskerne skulle kontrollere et hav af variable hos forsøgspersonerne - en nærmest umulig opgave (13). Ved at indtage i omegnen af de 1.5 – 1.7 gram protein pr. kg. kropsvægt ser behovet dog ud til at være dækket, og man opnår næppe nogen yderligere træningseffekt ved at indtage 2 – 3 gram pr. kg. kropsvægt sådan som man ofte ser det.

Og for at besvare spørgsmålet i artiklens indledning: Vejer man eksempelvis 75 kg og indtager 3000 kcal dagligt for at øge muskelmassen, vil man have et dagligt proteinbehov på ca. 125 - 130 gram protein. Dette svarer til en energiprocent på ca. 17. Den officielle anbefaling på 10 – 20 E % protein dækker altså bodybuilderes proteinbehov.

Konklusion

Dyrker man styrketræning har man et højere proteinbehov end den inaktive dansker, og anbefalingerne fra seriøse institutioner som American College of Medicin samt Team Danmark lyder på ca. 1.2 – 1.7 gram protein pr. kg. kropsvægt dagligt. Høje indtag på 2 – 3 gram pr. kg. kropsvægt resulterer næppe i noget ekstra træningsudbytte, men har sin berettigelse under et cut, for at minimere den negative nitrogenbalance og for at øge mætheden.

Udover proteinbehovet bør man være mindst ligeså opmærksom på den samlede indtagelse af energi, hvis man ønsker at øge muskelmassen, og spiser man ellers fornuftigt, vil en kost der giver et passende energioverskud sandsynligvis også dække proteinbehovet helt automatisk.

Litteratur

(1) Nordic Nutrition Recommendations 2004.

(2) Wilmore & Costill: Physiology of sport and exercise, 4. udgave, 2008

(3) Motions- og ernæringsrådet: Fysisk aktivitet og kosttilskud – Præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister, 2008.

(4) Philips et al: A critical examination of dietary protein requirements, benefits, and excesses in athletes, Int J Sports Nutr Exerc Metab, 17, S58 – S76, 2007.

(5) Philips: Dietary protein for athletes - from requirements to metabolic advantage, Appl Physiol Nutr Metab, 31:647-654, 2006.

(6) Geissler & Powers: Human Nutrition, 11. Udgave, 2005.

(7) American College of Sports Medicine, American Dietetic Association & Dietitians of Canada: Nutrition and athletic performance – Joint position statement, Medicine & Science in Sports and Exercise, 2009.

(8) Team Danmark: Kost og elitesport – basal sportsernæring.

(9) Slater & Philips: Nutrition guidelines for strength sports: Sprinting, weightlifting, throwing events, and bodybuilding, Journal of Sports Sciences, 29:sup1, S67-S77, 2011.

(10) Philips & Van Loon: Dietary protein for athletes: From requirements to optimum adaptation, Journal of Sports Sciences, 29:sup1, S29-S38, 2011.

(11) Tarnopolsky: Building muscle: nutrition to maximize energy bulk and strength adaptations to resistance exercise training, European Journal of Sport Science, 8:2, 67-76.

(12) Philips: Protein Requirements and Supplementation in Strength Sports, Nutrition, 20:689-695, 2004.

(13) Tipton & Witard: Protein requirements and recommendations for athletes: Relevance of Ivory Tower Arguments for Practical Recommendations, Clin Sports Med, 26, 17- 36, 2007."

Det svar burde dække en del af de spørgsmål jeg har fået.

Kims...

Jeg har regnet en del på det og regner forsat ....

Jeg kender alle de sites og de citater du disker op med og har naturligvis også læst dem alle.

Jeg forsøgte mig først med at øge indtaget af proteiner via kosten men det er meget svært at komme op på de mængder uden af æde sig en pukkel til - for med mere mad skal man hele tiden tjekke for fedt - sukker etc. og da jeg ikke ønsker at øge kropsfedtet og har en type2 - så er whey-protein en god løsning for mig.

Men som jeg skrev før så spiser jeg meget varieret - store mængder grønt og frugt - så kosten er ganske alsidig og sund og protein-tilskuddet skyldes udelukkende at jeg styrketræner intenst og at jeg ønsker en seriøs muskeltilvækst.

Om det så lige skal være 1,5g/kg eller 2,5g/kg er lidt forskelligt fra undersøgelse til undersøgelse og hvilken type træning de roder rundt med. Jeg kan godt forestille mig at i begyndelsen får man størst udbytte med store mængder og når så musklerne har nået en vis størrelse og man er kommet godt form at man så uden problemer kan gå ned til f.eks. 1,5g/kg uden at musklerne skrumper - men det er rent gætværk fra min side.

Et helt andet problem er at der er gennemført et utal af mere eller mindre seriøse undersøgelser og ikke alle skelner lige skarpt mellem de forskellige typer sport - træning - udøverne osv. dvs. de roder rundt med en masse parametere der ikke alle vægter lige meget - og heller ikke alle er præcise nok når de skal vurdere om hvor trænet folk er - nogle der begynder at træne vokser eksplosivt i begyndelsen - så går de ind i en lang fase hvor de holder niveauet selv om vægtene bliver tungere så øges deres størrelse ikke rigtigt - for så igen efter en periode at begynde at vokse igen.

Måler man så på dem i den periode hvor intet rigtigt sker så er det nemt at konkludere som nogen gør at effekten ebber ud eller hvad de nu mener...så alle de smarte undersøgelser giver jeg ikke så meget for og eftersom de stritter i alle retninger så har jeg kun min krop til at fortælle mig om hvad der virker.

Så måske kan du ikke lide pulver - hverken på den ene eller den anden måde - jeg har ingen problemer med whey-tilskud og jeg kender min kost forfra og bagfra endda langt bedre end de fleste normalt gør og både min vægt - mit 3-måneders lægetjek - mine blodmålinger og min massive muskeltilvækst etc. viser at jeg gør det rigtigt godt for mig selv.

Så jeg forsætter som jeg gør og når man tager i betragtning at jeg for to år siden var så syg at jeg ikke kunne komme op ad trappen og jeg i dag løber op og ned flere gange om dagen - træner seriøst dagligt samt at jeg næsten er medicinfri og har et blodtryk som en sund og veltrænet 20årig - så ved jeg at jeg er på rette spor.

Bagsiden er dog at det er en dyr livsstil - sund mad koster mere - alt hvad der normalt er på tilbud indeholder store mængder salt - sukker eller fedt - mageret kød og en god fisk koster mere end de møg de sælger på tilbud - heldigvis er frugt og grønt billigt men har så tilgengæld næsten ingen - bortset fra bønner etc. - proteiner.

@Kims kost

Hvor meget har du regnet på det? Selv vil jeg være yderst sikker på at jeg får for lidt protein og i første omgang vil jeg prøve at ændre kosten, da det pulverværk giver mig en dårlig smag i munden (både bogstaveligt talt og i overført betydning).

Her er lidt links og citater:
www.motion-online.dk/kost_og_kosttilskud/ernaering/proteinindtag_og_vaeg...

"Disse proteinkilder er taget med fordi de har et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. Der er selvfølgelig mange andre gode proteinkilder end disse her. Vær opmærksom på, at der også er protein i de kulhydratrige fødevarer som brød, ris, kartofler osv. Dette protein skal også tælles med i det samlede regnskab."

www.kartoffel-info.dk/kend_kartoflen/Spiselige/n%C3%A6ring_energiindhold...

Læg også mærke til at de i eksemplet bruger 2,5 g pr. kg kropsvægt/dag og det er højt sat.

"Protein: Når vi ser på kosten er der flere elementer som spiller ind blandt andet: timing, mængde og type. Er du meget fysisk aktiv bør dit proteinindtag ligge mellem 1,2-1,8 g. pr. kg. kropsvægt om dagen både i relation til styrke- og konditionstræning.
Der er flere studier, der har undersøgt hvorledes et højere proteinindtag øger effekten yderligere, men dette er der ikke videnskabeligt belæg for. I et af studierne undersøgte man effekterne af 3 forskellige protein indtag uden at kunne påvise signifikant forskel.
Gruppen med det høje protein indtag fik > 2,0 g. protein pr. kg. kropsvægt uden, at det havde yderligere effekt på muskelstyrken. Træningstilstand kan muligvis også influere på proteinindtag.
Nogle studier tyder på, at man ligeledes oplever en træningsadaptation i relation til proteinindtag og træning. Det betyder, at trænede personer synes at have et mindre proteinbehov end utrænede personer."
www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/Chris+hj%C3%B8rne/efteraar_2009/20091012...

re: Kims kost

Jeg er begyndt at styrketræne mere seriøst og har brug for et ordentlig skud proteiner - jeg kunne naturligvis øge indtaget via mere kød og fisk men jeg orker ikke at spise mere end jeg gør og jeg spiser altså ikke som en lille pipfugl i forvejen;)

Jeg har brug for de ekstra proteiner men ikke mere fedt etc. og så er whey-protein en godt supplement til den daglige kost.

Jeg får både gryn - nødder og bær - samt fisk flere gange om ugen - store mængder af frugt og grønt dagligt - samt naturligvis kød men med et behov på et sted imellem 180-200 gram protein dagligt så er det nødvendigt med et tilskud og tror mig da jeg begyndte at indtage mere protein kunne de ses ganske hurtigt - mine muskler voksede ekstra meget og det uden at jeg bliver federe - tværdigmod så er de ekstra proteiner en særdeles god fedtforbrænder - så kreatin og whey er en god løsning for dem der har behovet - men det kræver at man træner seriøst.

Men jeg tager ikke ekstra aminosyrer ved siden af og det jeg har læst om arginin (se mit indlæg Sixpack) har ikke øget min lyst til at forsøge mig med store doser arginin.

@Kims kost

Hvad er det i din kostsammensætning, der gør, at du har valgt at tage whey-proteintilskud?

Jeg kan ikke se meningen med det, da man sagtens kan få nok aminosyrer ved en normal, måske lettere modificeret kost.

Humane forsøg

Tak for dit svar Christopher:)

Nu kunne der jo også tænkes at være også nogle forskergrupper rundt omkring, der ikke udelukkende er interesserede i de molekylære mekanismer, men som ville undersøge effekten af arginin på bugfedt, insulinresistens etc. direkte på mennesker, for at se om det vitterligt har samme effekt som på musene;) Med skanninger og blodprøver kan man jo få et rigtig fint billede af bugfedtet samt kroppens evne til at håndtere sukker og fedt..

Ville det i øvrigt ikke være smartere først at få bekræftet, om arginin-tilskud kan gøre det samme for os mennesker, inden man bevæger sig ned i de molekylære mekanismer? Jeg mener, hvis det nu viser, sig at have en meget begrænset effekt på mennesker, hvad nytter det så, at man har klarlagt en masse mekanismer?

EDIT: Læste lige om dit projekt inde på FARMAs hjemmeside. Nu giver det mere mening, hvorfor I er interesserede i den specifikke receptor. Det er jo noget bredere, end artiklen her fortæller:)

Selvfølgelig kan man ikke bare sådan lige lukke mennesker inde i et bur i 10 uger, men man kan jo gøre det ypperste for at kontrollere fysisk aktivitet og kost, velvidende, at man selvfølgelig aldrig får 100 % sikkerhed. Men det må man jo nu engang leve med:) Kostregistreringer, interviews, udlevering af mad til forsøgspersonerne, dobbelt-mærket vand etc.. Dyrt, men muligt..

Vh. Jens

Six-pack

@Christoffer

Efter jeg skrev mit indlæg i går kikkede jeg lidt ekstra rundt på nettet og fandt lidt om arginin og træning (undskyld til videnskab.dk der er et par reklamer på siden - slet linket hvis det er uacceptabelt).

Vedr. kost så blander jeg både whey og sund kost - det var blot de nye resultater vedr. arginin der fik mig til at spidse øre for jeg havde nemlig ikke før læst at den aminosyrer specifikt skulle kunne hjælpe til med at forbrænde bugfedt og mange der træner har altid lidt bugfedt der er svært at fjerne og derfor gør det svært at få den berømte six-pack.

Men efter at have læst deres artikel så tyder det på at ren arginin i større mængder ikke er helt uden bivirkninger - så jeg forsætter med den gamledags metode så jeg kan få en tynd mave uden at få tynd mave :)

http://news.bodylab.dk/artikler/1424-arginin-a-traening

vedr. spørgsmål

Thomas, du har ret i at det på ingen måde er sundt at spise 800gram nødder/dag. En af grundene er, at det alene giver et mer-energiindtag på op mod 5000kcal, noget som de færreste har "råd til" i det daglige energiregnskab.

Kim, mig bekendt er de fleste proteintilskud baseret på valle eller kasein og aminosyrefordelingen vil derfor repræsentere disse. En italiensk gruppe har undersøgt effekten af motion kombineret med arginin (9gram/dag) på type 2 diabetes patienter og fundet ret god effekt. I studier på dyr doserer man ofte i overkanten for at opnå en effekt der er statistisk stærk nok (samtidig med man ønsker at reducere antallet af forsøgsdyr brugt) og det kan ikke udelukkes at en mindre mængde arginin ville have de samme positive effekter som set i vores studie. Med en sund og varieret kost (fede fisk, magert kød, fjerkræ, grøntsager, nødder, "grove" kulhydratkilder og frugt), bør det være muligt at nå et fornuftigt indtag af arginin + du får effekterne af alle de andre gode aminosyrer og ikke mindst en lang række andre vigtige mikronutrienter oven i hatten.

Jens, du har ret i, at man sagtens kan undersøge nogle effekter forbundet med et indtag på 10-20 gram arginin dagligt i mennesker (>10 gram giver muligvis mave-tarm gener). Studier som disse er allerede delvist udført (se mit svar til Kim). Det problematiske ved at bruge humane forsøgspersoner er - ud over man ikke kan udtage alle deres væv og organer for at undersøge molekylære mekanismer - at det er voldsomt vanskeligt at kontrollere for blot EN nutrient og holde alle andre parametre konstant (disse inkluderer eksempelvis: fysisk aktivitet, samlet energiindtag og genetiske forskelle). Så hvis man ønsker at gå i dybden med molekylære mekanismer forbundet med arginin og KUN arginin er det svært at komme uden om forsøgsdyr og/eller cellekulturer.

Mvh
Christoffer Clemmensen

Umulige humane forsøg

"Forskerne lavede forsøgene på mus. Det er nemlig næsten umuligt at lave menneskeforsøg, hvor man undersøger, hvordan en enkelt aminosyre – såsom arginin – påvirker kroppen."

Næsten umuligt ligefrem.. Det vil jeg gerne have en forklaring på. Nu kan arginin jo købes som kosttilskud, så jeg har lidt svært ved at se, hvorfor man ikke skulle kunne undersøge effekten af 20 g arginin dagligt på mennesker (personer med metabolisk syndrom etc..).

Der er jo masser af human forskning der undersøger og har undersøgt effekterne af enkeltstående aminosyrer, så hvorfor ikke også arginin?
- Jens

Store mængder arginin

Det sjove er at arginin altid bliver betragtet som at være sundt - men betegnes dog som kun at være en af de delvist essentielle aminosyrer og i det fleste tilskud man kan købe er det derfor aldrig en af dem er er mest af i en dunk med amino tilskud.

I en af de mere velkendte tilskud kendt blandt styrkestrænere er der kun 3,65 g arginin pr. 100ml og med en anbefalet dagsdosis på max. 25 ml. får man kun af den vej 0,91g pr. dag. - så der er langt optil de 20 gram pr. dag af den vej og begynder man at hælde 800g hasselnødder i maven dagligt så skal man vist løbe en hel maraton dagligt for at forbrænde de kalorier igen.

Så det store spørgsmål er hvordan kan man mon sammensætte sin kost for at opnår den ønskede mængde - personligt finder jeg det relevant eftersom jeg både styrketræner og har type-2 diabetes samt har en lille mavedelle der bliver ved med at drille og kunne derfor godt bruge et ekstra tilskud arginin til at høvle de sidste kilo væk.

Skal du brug en forsøgskanin Christoffer Clemmensen? ;) hehe.

Luksusafgift på nødder

Selvfølgelig er det ikke sundt at klemme 800 g nødder ned om dagen, men selv mindre mængder kan formodes at have en positiv virkning. Sammenholdt med at den ene undersøgelse efter den anden har dokumenteret nødders sundhedsgavnlige virkninger er det simpelthen skandaløst at nødder er behæftet med luksusafgift (og fedtafgift?) her i landet.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg