Kosmetikallergi plager omkring seks procent af den danske befolkning, og en af de hyppigste årsager er anvendelsen af konserveringsmidler i cremer.
»Når du bruger creme og kosmetik, får du udover en fugtgivende effekt også smurt forskellige kemikalier ud på huden. Ikke alle kemikalier er lige sunde, og hvis du oplever hudirritation eller eksem efter brug af kosmetiske produkter, er der stor sandsynlighed for, at du har udviklet allergi over for et eller flere af de kemiske stoffer i produktet,« siger Michael Dyrgaard Lundov.
Han er ph.d.-studerende på Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital, og Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet og har sammen med forsker på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Lise Moseby set nærmere på mikroorganismer og konserveringsmidler i kosmetik.
Hvis man først har fået konstateret allergi over for et konserveringsmiddel, er det livsvarigt.
»Det er vanskeligt at undgå konserveringsmidler i kosmetik, fordi mange cremer har en sammensætning af ingredienser, som giver glimrende vækstbetingelser for bakterier, svampe og mug,« siger Michael Dyrgaard Lundov.
I mange tilfælde vil kombinationer af konserveringsmidler være mere effektive end de enkelte stoffer hver for sig, fordi mikroorganismerne bliver 'angrebet' på flere måder og derved bliver mere sårbare over for det enkelte konserveringsmiddel. Derudover er kombinationer af konserveringsmidler mere effektive overfor flere forskellige typer af mikroorganismer.
»En af vores undersøgelser viser, at man kan nedsætte koncentrationen af det allergifremkaldende konserveringsmiddel diazolidinyl urea i en creme til en tiendedel - fra 0,5 procent til 0,05 procent - ved at kombinere stoffet med 0,4 procent af konserveringsmidlet phenoxyethanol, som yderst sjældent fremkalder allergi,« siger Michael Dyrgaard Lundov.
Diazolidinyl urea er et konserveringsmiddel, som blandt andet fungerer ved at fraspalte formaldehyd, hvilket gør stoffet til et meget effektivt antibakterielt middel.
Diazolidinyl urea er det tiende mest brugte konserveringsmiddel og findes i omkring fem procent af alle kosmetiske produkter. Der må tilsættes op til 0,5 procent diazolidinyl urea i kosmetik. Stoffet er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi over for kosmetik, hvilket især skyldes, at formaldehyd er et meget kraftigt allergen.
Phenoxyethanol er det tredje mest benyttede konserveringsmiddel i kosmetik og findes i ca. hver femte af alle kosmetiske produkter.
Stoffet giver sjældent allergi, men til gengæld er det ikke et særligt effektivt konserveringsmiddel. Derfor bruges phenoxyethanol næsten altid i kombination med et andet og mere effektivt konserveringsmiddel. Der må tilsættes op til 1 procent phenoxyethanol i kosmetiske produkter.
EU stiller krav om, at kosmetik maksimalt må indeholde under 500 eller 1000 mikroorganismer pr. gram creme afhængig af typen. Desuden skal alle kosmetiske produkter bestå en såkaldt challenge-test, som viser produktets konserverende effekt:
»Ved undersøgelsen tilsættes en kendt koncentration (105 -106 pr. gram) mikroorganismer til produktet og derefter følger forskere antallet af mikroorganismer over en periode på 28 dage,« fortæller Michael Dyrgaard Lundov.
For at et produkt kan bestå testen, skal 99 eller 99,9 procent af mikroorganismerne være slået ihjel efter 14 dage, og der må ikke ske en vækst i antallet af overlevende mikroorganismer fra dag 14 til dag 28.
Konserveringsmidler er nødvendige i kosmetik, men det er vigtigt, at de bliver brugt i så lave koncentrationer som muligt for at undgå, at forbrugerne udvikler en livsvarig allergi:
Undersøgelser har vist, at koncentrationerne af konserveringsmiddel i cremer varierer meget, og der kan spekuleres i, om nogle cremer er overkonserverede. Det kan skyldes, at producenterne vil være sikre på, at produktet består challenge-testen, eller at man ikke har undersøgt, om en lavere koncentration kunne være lige så effektiv,« siger Michael Dyrgaard Lundov.
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet
