Alkoholisme knyttet til manglende tarmbakterier
Nogle alkoholikere har en særlig tarmbakteriesammensætning, viser ny forskning. De nye resultater antyder, at der er en forbindelse mellem miljøet i tarmsystemet og hjernens hang til alkohol.
Nogle alkoholikere kan have ekstra svært ved at stoppe med at drikke, fordi de har en utæt tarm og færre tarmbakterier end andre. Det er i hvert fald én forklaringsmodel på de nye resultater. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-137241881/stock-photo-drunk-and-lonely-latin-man-holding-a-rum-or-whiskey-bottle-image-focused-on-his-drink.html?src=0epi7Yq58zBoHHB4rBw-YQ-1-7" target="_blank">Shutterstock</a>)

Alkoholisme bliver som regel beskrevet som en afhængighed, der bliver dannet i hjernen.

Nu viser forskning, at bakterier i tarmen også kan spille en rolle for, hvor meget hang man har til alkohol, og om man får tilbagefald efter afvænning.

»Vores resultater giver et tydeligt tegn på, at alkoholafhængighed ikke kun er en hjernesygdom, men hos nogle også kan være forbundet med en ubalance i tarmbakteriefloraen,« siger Fredrik Bäckhed, der er professor i mikrobiologi på Göteborgs Universitet i Sverige og gæsteforelæser på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Nogle alkoholikere har færre tarmbakterier

I en ny undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har Fredrik Bäckhed og kollegaer fra Belgien og Sverige analyseret tarmbakteriernes sammensætning hos 60 alkoholikere.

Ved studiets start scorede alle testpersoner højt på skalaer over depression, angst og trang til alkohol. Alle havde et lige højt forbrug af alkohol.

Forskerne satte de 60 alkoholikere på alkoholafvænning i 19 dage. Det viste sig, at der var forskel på, hvor godt de kom sig efter dagene uden alkohol. Deres velbefindende og risiko for tilbagefald var forbundet med miljøet i deres tarmsystem.

  • 26 ud af de 60 alkoholafhængige testpersoner havde utætte tarme (tarmpermeabilitet). Øget tarmpermeabilitet er forbundet med inflammation, det vil sige betændelsestilstand, og sygdomme for eksempel tarmsygdommen Chron.
     
  • Efter 19 dage uden alkohol scorede de 26 testpersoner med øget utæthed i tarmene stadig lige så højt på skalaerne over depression, angst og alkoholtrang, som før de kom på afvænning. De resterende 34 personer med almindelig tarmpermeabilitet fik det derimod bedre, og deres tendens til depression, angst og alkoholtrang faldt, så den kom ned på det samme niveau som hos en kontrolgruppe, der ikke havde et alkoholproblem. 
     
  • Testpersonerne med høj tarmpermeabilitet, som scorede højt på de tre skalaer, havde generelt færre bakterier i tarmene end dem med almindelig tarmpermeabilitet. Blandt andet havde de et langt lavere niveau af en særlig bakterie kaldet Faecalibacterium prausnitzii, som er kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber.
     
  • Analyserne antyder, at en tarmbakterieflora, som den, der karakteriserede testpersonerne med øget tarmpermeabilitet, forhøjer risikoen for, at en alkoholiker får tilbagefald og begynder at drikke igen efter en afvænningsperiode, konkluderer forskerne.

Studiet giver behandlingspotentiale

Ifølge Fredrik Bäckhed kan fundene muligvis føre til, at man i fremtiden kan udvikle nye medikamenter, der kan bruges som et supplement i alkoholafvænning.

»Vores undersøgelse tyder på, at alkoholikere med øget tarmpermeabilitet og ændret bakterieflora har sværere ved at stoppe med at drikke end andre alkoholikere. Man kan forestille sig, at probiotiske medikamenter, som forbedrer deres tarmbakterieflora, kan øge chancen for, at de kan gennemføre en afvænning,« siger Fredrik Bäckhed.

»Det ser altså ud til, at nogle alkoholikere kan have brug for en anden behandling end andre. Studiet har et interessant behandlingspotentiale,« fortsætter han.  

Flere studier viser link mellem hjerne og tarm

Resultaterne har overbevist den svenske professor om, at der er en signalvej mellem tarmsystemet og hjernen, så en ændret tarmbakterieflora, som den, der karakteriserede de testpersoner, der havde høj tarmpermeabilitet, på en eller anden måde påvirker hjernen, så det bliver sværere at slippe af med hangen til alkohol. 

Hans overbevisning om et link mellem tarmbakterieflora og forstyrrelser i hjernen bliver understøttet af en række studier, som i de seneste år har vist, at tarmbakterierne kan spille en rolle ikke bare for risikoen for at få fysiske sygdomme, men også for psykiske lidelser som depression, autisme, stress, ADHD og angst.

Læs blandt andet artiklerne: 'Dansk gennembrud: Forskere finder 500 nye tarmbakterier', 'Den perfekte tarmflora kan måske gøre dig mindre stresset' og 'Tarmbakterier kan fjerne autisme i mus'.

Professor: Studiet beviser ikke noget

Vores resultater giver et tydeligt tegn på, at alkoholafhængighed ikke kun er en hjernesygdom.

Professor Fredrik Bäckhed

En dansk professor i medicinsk gastroenterologi, Ove Schaffalitzky, er dog ikke lige så overbevist som Fredrik Bäckhed om, at det nye studie kan påvise en forbindelse mellem tarmbakterieflora og hjernebetinget alkoholafhængighed:

»Studiet viser ganske rigtigt en korrelation, altså at der er et sammenfald, så de testpersoner, der har øget tarmpermeabilitet også har ændret tarmbakterieflora og lavere succes ved afvænning, men det beviser ikke nødvendigvis noget,« siger professor Ove Schaffalitzky, der er forskningsleder på Syddansk Universitets Institut for Medicinsk Gastroenterologi.

Ove Schaffalitzky har ikke selv været involveret i studiet, men han har læst den videnskabelige artikel.

Selvom der er et sammenfald – altså en co-variation – giver studiet ikke bevis for, at der er forbindelse mellem ændret tarmbakterieflora og øget hang til alkohol, argumenterer Ove Schaffalitzky:

»Alle tre ting – tarmpermeabilitet, ændret bakterieflora og øget hang til alkohol - kan være forklaret af andre faktorer, som undersøgelsen ikke tager højde for – det kan være, at testpersonerne har et særligt drikkemønster, særlige kostvaner, at de fejler noget andet, har en særlig tarm eller noget helt andet. Der er mange usikkerhedspunkter i forskernes hypotese,« siger han.

Interventionsstudier kunne være gavnlige

Der er godt nok et tydeligt sammenfald, så de testpersoner, der havde øget tarmpermeabilitet, også havde en højere hang til alkohol efter de 19 dages afvænning, men den netop publicerede undersøgelse er kun et observationsstudie, og det vil sige, at forskerne kun har påvist et sammenfald, men ikke efterprøvet det.

Det er derfor, Ove Schaffalitzky er skeptisk over for hypotesen om, at undersøgelsen skulle kunne bevise, at der er en forbindelse mellem tarmbakterieflora, permeabilitet og alkoholisme.   

»Undersøgelsen giver et hint om, at der muligvis kan være en sammenhæng, men for at bevise sådan en sammenhæng, er man nødt til at lave en intervention. Det kan man gøre ved at ændre testpersonernes bakteriesammensætning for eksempel med antibiotika eller overførsel af bakterier og så se, hvad der sker med permeabilitet og psykologisk profil,« siger han. 

Hjerne-tarmforbindelse er endnu ikke klarlagt

Selvom den svenske professor Fredrik Bäckhed er ret sikker på, at der er et link mellem tarmbakterier og nogle menneskers ustyrlige hang til alkohol, understreger han også, at der er brug for flere undersøgelser, før man kan være sikker på, hvordan det hænger sammen.

»Det er første gang, vi viser, at der er en sammenhæng mellem nogle menneskers trang til alkohol og deres tarmbakteriers sammensætning - museforsøg har dog tidligere vist lignende resultater. Men vi ved endnu ikke, hvordan forbindelsen mellem tarmsystemet og hjernen fungerer, så der er brug for flere undersøgelser, før man kan slå fast, hvordan det hele hænger sammen,« siger han.

Den nye undersøgelse er ledet af belgiske forskere. Fredrik Bäckhed, som normalt forsker i sammenhængen mellem tarmbakterieflora og type-2 diabetes, har hjulpet belgierne med at lave analyserne af testpersonernes tarmbakterier.