Jo færre gener, alkohol giver dig, jo mere vil du drikke.
Sådan lyder den måske ikke så overraskende konklusion i et nyt amerikansk studie fra University of Chicago. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Archives of General Psychiatry.
Næsten 200 forsøgspersoner deltog i studiet, og alle var mellem 21 og 35 år. Ingen af dem havde alkoholproblemer, men blev delt op i forskellige grupper, alt efter hvor meget de drak.
De, der drak mindst, indtog mellem 10 og 40 genstande ugentligt og var fulde mindst én gang om ugen. Forskernes definition på fuldskab var for mænd fem genstande eller mere fordelt på to timer eller mindre, mens det for kvinderne var fire genstande på to timer eller mindre.
Ifølge studiet blev deltagerne taget med til stuelignende omgivelser, som dog var i et laboratorium. Der fik de en af tre forskellige drikke – alkoholfri, med lidt alkohol eller en stærk drink.
De forskellige drinks var blandet med en stærk frugtjuice, og deltagerne vidste ikke, hvilken drink, de fik. De vidste faktisk ikke engang, at de var med i et forsøg, som undersøgte effekten af alkohol.
Da deltagerne havde drukket deres drinks, skulle de udfylde et spørgeskema om, hvordan de havde det.
Resultaterne viste, at de, der kun var vant til at drikke lidt, var mere følsomme over for alkoholen, men de to grupper beskrev deres oplevelser på meget forskellig vis.
De, der drak meget, meldte om positive og tilfredsstillende effekter, mens de andre følte sig sløve og dvaske.
»Dette viser, at man kan give samme mængde alkohol til en mand på 75 kilo, som er vant til at drikke meget, samt til en lige så stor mand, som ikke er vant til at drikke, og deres hjerner vil reagere meget forskelligt,« siger Andrea King, der er førsteforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
Deltagerne blev fulgt i op til to år efter den første undersøgelse, og de, der drak meget, endte i en af følgende tre kategorier: dem, der gik sjældnere på druk, dem, der gik lige så meget på druk, og dem, som gik endnu mere på druk.
De, der drak mere, var i høj grad dem, som havde de mest positive effekter af alkohol i den første undersøgelse.
Forskerne håber, at resultaterne kan gøre det nemmere at forudse, hvem der kan ende med at blive alkoholmisbrugere.
Professor og rusmiddelforsker Jørn Mørland fortæller, at der traditionelt er store forskelle mellem den europæiske og den amerikanske tilgang til alkoholproblemer.
Ifølge Mørland har amerikanerne længe forsøgt at finde ud af, om der findes sammenhænge mellem genetik og neurobiologi og risiko for alkoholafhængighed, mens europæerne mere har betragtet det som et socialt problem.
»Alle kan blive afhængige af alkohol, hvis bare de drikker nok, eller kommer i miljøer, hvor der drikkes meget.«
Mørland mener heller ikke, at det nye amerikanske studie bidrager med særlig meget nyt.
»Mange undersøgelser i de sidste 30-40 år har vist, at mennesker, der oplever færrest gener, når de drikker, har størst risiko for at blive afhængige, fordi de ikke i samme grad mister lysten til at drikke,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
