Afhængighed af online-spil kureret med antirygemiddel
Antirygemiddel kan anvendes som behandling for afhængighed af online-spil. Det viser kinesisk forskning. Ikke overraskende, da der er mange fællestræk mellem onlinespil og rusmidler som cigaretter og narkotika, forklarer dansk hjerneforsker.

Flere end én million computerspillere kæmper flittigt bag skærmen på at finde brændstof og mineraler til en mission i rummet.
Missionen er fiktiv og foregår i spillet StarCraft, udviklet af Blizzard Entertainment, der også står bag det berømte World of Warcraft. Nogle spillere bliver så optagede af missionen, at de bliver afhængige af spillet.
»Det betyder, at de har en nedsat opmærksomhed på hverdagens gøremål, og først rigtig kan slappe af, når de spiller,« forklarer Jørgen Scheel Krüger, professor ved Center of Functionally Integrative Neuroscience(CFIN), Aarhus Universitetshospital.
Spillerne får desuden abstinenser efter de belønningsmekanismer, der udløses i hjernen under spillet.
I et kinesisk studie har forskere forsøgt at behandle 11 Starcraft–afhængige med et middel mod rygeafhængighed.
Efter seks ugers behandling oplevede spillerne, at trangen til at gå online faldt.
Online-spil fremkalder afhængighed som cigaretter
Menneskets adfærd har altid været påvirket af vores ønske om at opnå lykke.
»Hos urmennesket blev det fremkaldt af mad, sex, socialt samvær og spænding i forbindelse med jagt,« siger Jørgen Scheel Krüger.
StarCraft fremkalder de helt naturlige belønningsmekanismer, der findes i hjernen.
Selve forventningen om de spændende kampe i den intergalaktiske krig om råstoffer skaber en øget dopamin-frigørelse i hjernens belønningsregioner.
»Belønningsregionerne ligger i hjernens basale systemer og fremkalder via komplicerede neurale netværk med dopamin og endorfiner en effekt i hjernen, så spillerne opnår en form for eufori og kortvarig lykkefølelse,« siger han.
Den samme effekt på hjernen kan opnås med andre stimulanser som alkohol, nikotin eller kokain.
Hvis spillet ikke udarter sig, som spilleren håber (hvis man taber mod sine egne forventninger), kommer der en nedtur, som skaber en abstinenslignende oplevelse.
Spiloplevelsen bliver en rutschebanetur, som sporer hjernen ind på at spille mere for igen at opnå lykkefølelsen og den forløsende dopaminfrigørelse.
Graden er afhængig af medfødt disposition.
Sådan virker antirygemiddel
Det kinesiske studie, som er publiceret i tidsskriftet Experimental and Clinical Psychopharmacology, viser effekten af indtagelse af antirygemidlet Bupropion.
Stoffet giver en langsom øgning af hjernens dopamin-niveau hos spilleren.
Derfor bliver oplevelsen af nedtur undervejs i spillet ikke så stor og dermed falder behovet for at spille mere.
»Hjernens belønningssystem er altså på den måde allerede forsigtigt underholdt med signalstoffet dopamin,« forklarer Jørgen Scheel Krüger.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Hvad er rigor mortis?
7. maj 2010 kl. 11:15 -
Fisk krymper i varmere verdenshave
10. maj 2011 kl. 09:35 -
Verdens kraftigste laser har sat ny rekord
3. april 2012 kl. 09:44
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 2 timer 36 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Bent Sandholdt for 3 timer 17 minutter siden
[Flyskræk journalist styrter med fly]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Tak, nu er det rettet.
Tak, nu er det rettet.
Afhængighed af antirygemiddel ?
Det kunne være fristende at spørge om dette antirygemiddel også udvikler afhængighed?
Stoffer, som øger dopamin-niveauet i hjerne er kendt for deres vanedannende effekt.
Og er der andre bivirkninger ved dette antirygemiddel ?
Flytter man bare sin afhængighed fra ludomani til en afhængighed af dette antirygemiddel , så er den ramte person jo lige vidt ?
Handler dette om lægemiddelindustrien, som søger at finde på nye måder at tjene penge på ?
Eller hjælpes de ramte personer reelt med deres laster både på kort og på længere sigt ?
Herremandskultur
>Spillerne får desuden abstinenser efter de belønningsmekanismer, der udløses i hjernen under spillet.
Eller efter motion, der udløser de samme stoffer. Så disse 'eksperter' skal altså også til at bekæmpe motion for at afholde borgerne fra at føle lykke. Deres ypperste mål.
Herremandskultur. Drop disse falske præster, der vil holde borgeren i en Amish-kultur.
sideskud til wow?
starcraft kom først... og de to spil har ikke noget med hinanden at gøre ud over at det er den samme udvikler