Adventister og baptister undgår kræft
Medlemmer af danske trossamfund har meget nedsat risiko for at få kræft i lunge, tarm og lever. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse.

Adventister holder sig fra smøger, bajere, skiftende partnere og stressede weekender uden at holde rigtigt fri. Alt det kan være med til at holde dem meget sundere end resten af befolkningen. (Foto: Madhorse5)

Alle bør efterhånden være klar over, at det er godt at spise frugt og grønt og holde lungerne fri fra cigaretrøg. Men skulle der alligevel være tvivl tilbage derude, kan det være, den kan blive manet til jorden af ny dansk forskning.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Kræftens Bekæmpelse har fulgt over 10.000 medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken og Baptistkirken i Danmark og sammenlignet deres dårligdomme med resten af befolkningens.

Forskerne vil endnu ikke ud med præcise tal, for undersøgelsen bliver først senere offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men ifølge cand.theol. Niels Christian Hvidt oplever de troende mennesker en »dramatisk reduceret« risiko for kræft.

Livsstil forklarer mere end tro

Niels Christian Hvidt forsker blandt andet i, om tro påvirker vores helbred, men han er umiddelbart ikke i tvivl om, at adventister undgår kræft, fordi deres tro kræver, at de dropper svinekød, spiser meget grønt og holder sig fra kaffe, alkohol og tobak.

»Det er sandsynligvis livsstil, som gør forskellen. Adventister følger strenge spise-forskrifter fra Det Gamle Testamente. De lever efter de klassiske kosher-foreskrifter, og hver tredje spiser slet ikke kød, så vi ved, at de lever meget sundt,« konstaterer Niels Christian Hvidt, lektor på Helbred, Menneske og Samfund på SDU.

Forskerne har trukket oplysninger ud af CPR-registret og på den måde fulgt på i alt 7.500 adventister og 3.500 baptisters sygdomme og dødsfald siden 1920.

Er ikke beskyttet mod leukæmi

Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse leder undersøgelsen. Han beretter, at de religiøse mennesker sniger sig uden om de kræftformer, der typisk er forbundet med livsstil: lunge-, tarm-, blære- og leverkræft.

Til gengæld har de lige så stor risiko som alle andre for at udvikle kræft, der er knyttet til et dårligt immunforsvar som f.eks. leukæmi.

»Det peger i retning af, at den lavere risiko skyldes sammenhænge, vi kender i forvejen fra KRAM-faktorerne - kost, rygning, alkohol og motion.«

Fakta

Syvende Dags-adventister er ifølge Niels Christian Hvidt den kristne kirke, som har den mest helhedsorienterede tilgang til sundhed (holistisk sundhedsteologi).

Adventisterne følger regler beskrevet i tredje mosebog, Leviticus, som bl.a. dikterer afholdenhed fra svin, skaldyr og krybdyr, mens alt frugt og grønt er tilladt. Det er samme regler, som gælder for kosher-mad.

Adventister har desuden stærke sociale netværk og holder en ugentlig sabbatdag, hvilket også kan være en vigtig faktor.

En stor amerikansk undersøgelse har vist, at adventister i Californien lever 4-10 år længere end den øvrige befolkning.

Mere på Wikipedia

»Det er samme reaktioner, man ser i andre samfund med særlige spisetraditioner, f.eks. hos hinduer, så jeg er ret overbevist om, at det beviser en livsstilsbetinget sammenhæng,« siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse - og desuden professor i Nationalt Forskningscenter for Kræfthabilitering på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Baptister åbner for ny fortolkning

Krøllen på historien er baptisterne. Baptisterne har ingen særlige regler for spise og drikke, og selvom deres risiko for at få kræft er noget større end adventisternes, ligger den betydeligt under risikoen i befolkningen generelt.

Det får Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet til at spekulere på religionens rolle.

»Teorier er, at religion skaber fællesskab, eller at den danner en underliggende kultur, som gavner.«

»Jeg tror, det her afspejler vigtige teologiske perspektiver på sundhed; en form for 'helseteologi', om man vil. F.eks. hedder det hos Paulus, at legemet er et tempel for Helligånden. Det handler om, at man skal leve ordentligt og ikke skeje ud, men også drage ansvarlig omsorg for den krop, man har fået, og som Helligånden bor i.«

»På den måde kan der være en forbindelse mellem teologi og livsstilshelse, som på det indre plan finder mål og opfyldelse i Gud, men som på det mere ydre plan også kan handle om, at man holder sin krop sund. Det er oplagt emne for forskning, som formentlig ville være meget interessant,« mener Niels Christian Hvidt.

Mange flere undersøgelser på vej

Ifølge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse vil undersøgelsen inden for det næste par år kaste »en del publikationer« af sig.

»Jeg skal lige finde nogle kvalificerede studenter og nogle flere gode forskere, så vi kan sætte det hele i gang. Så bliver det rigtig sjovt. Vi skal se på overlevelse af kræftsygdomme, og det er også interessant at kigge nærmere på psykiatriske sygdomme og dødsårsager. Der kommer meget mere,« siger Christoffer Johansen.

Den store danske undersøgelse er lavet i samarbejde med adjunkt Lau Caspar Thygesen fra Statens Institut for Folkesundhed.