Annonceinfo

Adventister og baptister undgår kræft

Medlemmer af danske trossamfund har meget nedsat risiko for at få kræft i lunge, tarm og lever. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse.

Adventister holder sig fra smøger, bajere, skiftende partnere og stressede weekender uden at holde rigtigt fri. Alt det kan være med til at holde dem meget sundere end resten af befolkningen. (Foto: Madhorse5)

Alle bør efterhånden være klar over, at det er godt at spise frugt og grønt og holde lungerne fri fra cigaretrøg. Men skulle der alligevel være tvivl tilbage derude, kan det være, den kan blive manet til jorden af ny dansk forskning.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Kræftens Bekæmpelse har fulgt over 10.000 medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken og Baptistkirken i Danmark og sammenlignet deres dårligdomme med resten af befolkningens.

Forskerne vil endnu ikke ud med præcise tal, for undersøgelsen bliver først senere offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men ifølge cand.theol. Niels Christian Hvidt oplever de troende mennesker en »dramatisk reduceret« risiko for kræft.

Livsstil forklarer mere end tro

Niels Christian Hvidt forsker blandt andet i, om tro påvirker vores helbred, men han er umiddelbart ikke i tvivl om, at adventister undgår kræft, fordi deres tro kræver, at de dropper svinekød, spiser meget grønt og holder sig fra kaffe, alkohol og tobak.

»Det er sandsynligvis livsstil, som gør forskellen. Adventister følger strenge spise-forskrifter fra Det Gamle Testamente. De lever efter de klassiske kosher-foreskrifter, og hver tredje spiser slet ikke kød, så vi ved, at de lever meget sundt,« konstaterer Niels Christian Hvidt, lektor på Helbred, Menneske og Samfund på SDU.

Forskerne har trukket oplysninger ud af CPR-registret og på den måde fulgt på i alt 7.500 adventister og 3.500 baptisters sygdomme og dødsfald siden 1920.

Er ikke beskyttet mod leukæmi

Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse leder undersøgelsen. Han beretter, at de religiøse mennesker sniger sig uden om de kræftformer, der typisk er forbundet med livsstil: lunge-, tarm-, blære- og leverkræft.

Til gengæld har de lige så stor risiko som alle andre for at udvikle kræft, der er knyttet til et dårligt immunforsvar som f.eks. leukæmi.

»Det peger i retning af, at den lavere risiko skyldes sammenhænge, vi kender i forvejen fra KRAM-faktorerne - kost, rygning, alkohol og motion.«

»Det er samme reaktioner, man ser i andre samfund med særlige spisetraditioner, f.eks. hos hinduer, så jeg er ret overbevist om, at det beviser en livsstilsbetinget sammenhæng,« siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse - og desuden professor i Nationalt Forskningscenter for Kræfthabilitering på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Baptister åbner for ny fortolkning

Krøllen på historien er baptisterne. Baptisterne har ingen særlige regler for spise og drikke, og selvom deres risiko for at få kræft er noget større end adventisternes, ligger den betydeligt under risikoen i befolkningen generelt.

Det får Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet til at spekulere på religionens rolle.

Fakta

Syvende Dags-adventister er ifølge Niels Christian Hvidt den kristne kirke, som har den mest helhedsorienterede tilgang til sundhed (holistisk sundhedsteologi).

Adventisterne følger regler beskrevet i tredje mosebog, Leviticus, som bl.a. dikterer afholdenhed fra svin, skaldyr og krybdyr, mens alt frugt og grønt er tilladt. Det er samme regler, som gælder for kosher-mad.

Adventister har desuden stærke sociale netværk og holder en ugentlig sabbatdag, hvilket også kan være en vigtig faktor.

En stor amerikansk undersøgelse har vist, at adventister i Californien lever 4-10 år længere end den øvrige befolkning.

Mere på Wikipedia

»Teorier er, at religion skaber fællesskab, eller at den danner en underliggende kultur, som gavner.«

»Jeg tror, det her afspejler vigtige teologiske perspektiver på sundhed; en form for 'helseteologi', om man vil. F.eks. hedder det hos Paulus, at legemet er et tempel for Helligånden. Det handler om, at man skal leve ordentligt og ikke skeje ud, men også drage ansvarlig omsorg for den krop, man har fået, og som Helligånden bor i.«

»På den måde kan der være en forbindelse mellem teologi og livsstilshelse, som på det indre plan finder mål og opfyldelse i Gud, men som på det mere ydre plan også kan handle om, at man holder sin krop sund. Det er oplagt emne for forskning, som formentlig ville være meget interessant,« mener Niels Christian Hvidt.

Mange flere undersøgelser på vej

Ifølge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse vil undersøgelsen inden for det næste par år kaste »en del publikationer« af sig.

»Jeg skal lige finde nogle kvalificerede studenter og nogle flere gode forskere, så vi kan sætte det hele i gang. Så bliver det rigtig sjovt. Vi skal se på overlevelse af kræftsygdomme, og det er også interessant at kigge nærmere på psykiatriske sygdomme og dødsårsager. Der kommer meget mere,« siger Christoffer Johansen.

Den store danske undersøgelse er lavet i samarbejde med adjunkt Lau Caspar Thygesen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Afsluttende status.

Tro er da udmærket at have, når det ikke begrænser vores opfattelse af et godt liv, og næst kærligheden. Alt har en årsagssammenhæng, der rækker langt ud over det vi forstår, ja selv Gud.
Sundhed er både enkelt og kompliceret. Gennem videnskaben afdækker vi en større del af faktorene omkring sundhed.

En ateist der godt kan kan se en større sammenhæng med uendelig rækkevidde.

SV:SV:Tillæg til Medicinske fakta...

Ved at man undgår at hele tiden skulle bryde sin opmærksomheds kontinuitet, så kan man altså fortsætte i een retning, Guds retning uden overvejelser, tvivl mm., altsammen noget der hindrer ens frie flow og distribution af energi. Når hjernen skal tænke meget, så er den ikke istand til at være eller bevidstgøre sig om kroppen på samme grad som hvis opmærksom kun er. Samtidig er det som sammenligning mellem en bil der kører bykørsel og en bil på landevejen eller motorvejen, med deraf affødt stabil jævn forbrænding og hastighed, bilen i byen dør hurtigere grundet de mange igangsættelser end en bil der køres ved jævn, stabil, rytme.

Carsten du er et glimrende eksempel på, at man som troende ikke nødvendigvis er enige, eller overhovedet ser på verden på den samme måde. Jeg kan simpelthen ikke relatere til noget af det du skriver.

Man har idag paavist, at der dannes elektromagnetiske spaendingsfelter i hjertet og deraf affoedende elektromagnetisme i hele det menneskelige legeme. Hele universet bestaar af elektromagnetiske konstallationer, felter og tilstande. Det hele er altsaa baseret paa elektromagnetisme. 
What goes around, comes around, bliver saaledes pludselig meget mere end en frase eller floskel, der er nu belaeg for, at dennes - som rigtig mange andre sayings' - er sandfaerdig. De der ikke kan se det, oensker maaske heller ikke at kunne se det, da det maaske vaelter hele deres verden. De doer i synden!

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage

Nej, jeg ser ikke noget problem i Dawkins' korstog, faktisk tværtimod. Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvad folk tror og ikke tror, så længe de holder det for sig selv. Problemet bliver, når man bruger religion som bevæggrund for at trække restriktioner ned over hovederne på andre mennesker.

Tag blot USA som eksempel, hvor videnskabelige fakta ofte negligeres til fordel for religiøse overbevisninger i forbindelse med f.eks. abortlovgivning og ægteskab mellem to personer af samme køn. Lad den enkelte person selv bestemme, hvad han eller hun vil med sit liv, med mindre det er til gene eller fare for andre. Det er perverst, at normale mennesker skal indrette deres liv efter noget i en tilfældig bog forfattet af uvidende mennesker mere end tusind år siden.
Dawkins har en god pointe i at sige, at ateisme er en naturlig konsekvens af en naturvidenskabelig tilgangsvinkel til tingene: Det er ikke mig, der skal bevise, at der *ikke* er er en gud. Det er dig (eller andre), som skal bevise, at der *er* en.

Mener du at det er bedre, at man bruger naturvidenskab til at trække restriktioner ned over hovedet på mennesker? Tag for eksempel vores egen Helmuth Nyborg, der plæderer for eugenetik ud fra et psykologisk/sociologisk synspunkt. Han argumenterer for, at man kan se en sammenhæng mellem, hvor godt et samfund klarer sig mht. kriminalitet, velfærd mm. og den gennemsnitlige intelligens. 
Naturvidenskab kan ingen holdning have til moralske spørgsmål, men det er der mange der enten glemmer, eller alligevel mener at den kan. Naturvidenskaben undersøger, hvordan vores verden er lavet, og hvilke kræfter der styrer den. Men der er ingenting i denne verdens opbygning som kan fortælle os, hvordan vi skal opføre os, og hvorfor. 
Det eneste som kan fortælle os om moral og etik er religion og/eller filosofi.Det var virkelig en stor artikel, som jeg virkelig sætter pris på. Denne hjemmeside er meget nyttigt og sjovt at læse. TakMorgan Chateau - undergraduate courses

SV:Tillæg til Medicinske fakta...

Ved at man undgår at hele tiden skulle bryde sin opmærksomheds kontinuitet, så kan man altså fortsætte i een retning, Guds retning uden overvejelser, tvivl mm., altsammen noget der hindrer ens frie flow og distribution af energi. Når hjernen skal tænke meget, så er den ikke istand til at være eller bevidstgøre sig om kroppen på samme grad som hvis opmærksom kun er. Samtidig er det som sammenligning mellem en bil der kører bykørsel og en bil på landevejen eller motorvejen, med deraf affødt stabil jævn forbrænding og hastighed, bilen i byen dør hurtigere grundet de mange igangsættelser end en bil der køres ved jævn, stabil, rytme.

Carsten du er et glimrende eksempel på, at man som troende ikke nødvendigvis er enige, eller overhovedet ser på verden på den samme måde. Jeg kan simpelthen ikke relatere til noget af det du skriver.

Tillæg til Medicinske fakta...

Ved at man undgår at hele tiden skulle bryde sin opmærksomheds kontinuitet, så kan man altså fortsætte i een retning, Guds retning uden overvejelser, tvivl mm., altsammen noget der hindrer ens frie flow og distribution af energi. Når hjernen skal tænke meget, så er den ikke istand til at være eller bevidstgøre sig om kroppen på samme grad som hvis opmærksom kun er. Samtidig er det som sammenligning mellem en bil der kører bykørsel og en bil på landevejen eller motorvejen, med deraf affødt stabil jævn forbrænding og hastighed, bilen i byen dør hurtigere grundet de mange igangsættelser end en bil der køres ved jævn, stabil, rytme.

Medicinske fakta og guddommelig levevis, give mere end man får/t

Jeg har tidligere fra en læge fået oplyst, at der som regel er stor blodtilførsel til mange svulster, dvs. de kan derved vokse hurtigt, da de får megen næring tilført. Hvis man åbner sit hjerte for Gud, så kan al den affaldsstofmængde man er bevidst om at være genererende eller akkumulerende blive udskilt ved at være oprigtig og givende. Husk på at hvis man tænker på at akkumulere i sit hjerte, så vil man udfra Troelse Kløvedals filosofi:"at man bliver hvad man laver", blive fyldt med akkumuleret materiale, ophobet i ens liv. Hvis man ændrer sin livsførsel efter at kunne kanalisere sine energier ud i noget substantielt i een retning kun, altså at alt man gør kan ledes i een retning, istedetfor at man konstant skal starte, afslutte og forholde sig til forskellige situationers rigtighed og oprigtighed mm., så kan man i gudommelig hengivenhed, med etableret jordforbindelse, blot forstætte ud af vejen man er sartet på uden at skulle tænke over for mange vinkler og forhold vdr. dette.
 

SV:SV:Gutter...

Det er ikke hvad troen er, men hvad den gør... Således smelter religion og videnskab sammen.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med det. Vil du ikke uddybe det?

Ovenstående har relation til, hvad jeg mener, giver det mening?
Ydermere, er der jo aspektet om at det at personificere sig med skaberen, gør sig istand til at komme yderligere tættere på kilden til ens fokus. Om Gud er der, synes universet jo at kunne tyde på, hvis man befinder sig i denne altomfattende kærlighed. Yderligere yderligere, så synes mange andre ting at kunne tyde på det, eftersom buddismen mfl. at have realiseret ideen om KARMA. I Indien har de mange guder, men disse synes at kunne være kreeret i et stade af bevidst selvbedrag, for igen at samle og være istand til at koncentrere fokus omkring noget substantielt, man kan forholde sig til istedetfor at være diffust og uhåndterbart, udefineret og mystisk over evne for ens bevidsthed at forholde sig til. Kan man forstå at holde sig til den gyldne middelvej, så er man sikkert desto mere istand til at bruge begreberne, end hvis man tillægger dem for stor eller for lille betydning.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svæ

Det er netop den tankegang, som jeg udover helt forkert også finder decideret arrogant. Mener du virkelig, at kun troen gør, at folk kan kende forskel på godt og ondt? At troende har patent på begrebet moral? Hvad med at vende det om: Hvis man virkelig behøver frygten for at brænde op i Helvede for at holde sig på måtten, så er man i mine øjne netop *ikke* et godt menneske.
Velvidende, at du igen vil kritisere mig for at citere nogen, vil jeg dog gøre det igen for kort og præcist at opsummere min pointe: "With or without religion, good people can behave well and bad people can do evil; but for good people to do evil – that takes religion."

Nej, det var ikke det jeg mente, når jeg skrev, at man behøver en metafysisk entitet for at fastslå en universel moral. Det jeg mener er, at hvis man skal have en moral som gælder for mere end bare en selv, f.eks. gælder i hele samfundet, så kan man ikke fundere den på noget så løst som "sund fornuft". For hvem siger, at min sunde fornuft siger det samme som din, og hvordan vil du kunne hævde, at din sunde fornuft er bedre end min?
Når jeg siger, at man skal fundere en universel moral i en eller anden metafysisk entitet, så mener jeg, at en moral skal bygges på enten Gud, der som skaber af alt også er kilden til al godhed, og derfor også ligger inde med standarden for godhed. Eller også skal man fundere moralen i en filosofisk erklæring, f.eks. Kants, der erklærer, at en moralsk handling er en handling som man ønsker kan gøres universel. F.eks er tyveri amoralsk fordi man ikke ønsker at alle render rundt og stjæler, mens hjælpsomhed mod svage er moralsk fordi man gerne vil, at andre hjalp en, hvis man selv var svag.
Om en handling er ond eller god er i og for sig heller ikke til at afgøre uden enten filosofi eller religion. Er abort f.eks. ondt? Er det ondt at slå nogle få hundrede mennesker ihjel, hvis det nu hjælper endnu flere mennesker at gøre det? Man kan ikke undersøge denne verden med naturvidenskabelige briller og finde ud af, hvad der er ondt eller godt.
Hvordan vil du f.eks. forklare ud fra naturvidenskaben, at vi skal behandle hinanden godt og hjælpe hinanden, og at dette skal være en universel gældende moral?

Når vi behandler hinanden godt og hjælper hinanden, så skaber vi de biologiske processer der udvikler positivitet og velvære. Når disse skabes i reaktion til noget man gør, så bliver det ligesom at få gaver, yderligere velvære produceres men altid reaktivt til stimuli. Denne altomfattende og altgennemtrængende positivitet, aktiverer og involverer alle kroppens celler og derfor ville affaldsstoffer også kunne udskilles i øget grad i tilfælde af kræft. Udskillelsen vil sandsynligvis være bedst, hvis den ikke kommer for højt op til at håndtere, men at man istedet bliver på jorden og ikke bliver tabt i himmelsk lykke og at man således forglemmer eller ignorer cirkulation af kroppens celler. Når man er religiøs, så arbejder man jo med sit virke, hele tiden for en bedre verden. Man er således nødsaget til, at forholde sig til nye ting der kan forbedres og hjælpes til at gro, når det gode ting er. Altomfattende helhjertet positiv livsindstilling hvor intet skjules, åbner hjerte og ånd til at optimere kroppens funktioner bedst muligt. Om religiøse også lever længere, det kunne være spændende at følge.
En mand i asien jeg hørte om, havde fået konstateret kræft og blev derefter munk, efter nogen tid var hans kræft forsvundet. I asien er meditation og mindfullness, altomsluttende bevidstliggørelse om at gøre hvad man bør og skal gøre her og nu, huske på at få gjort mm. altoverskyggende. I vesten er det vel som jeg hørte fra en gratis lydbogsside jeg får tilsendt har udtalt; living in a state of prayer.
Koncentration, fokus og leven i BEVIDSTHED om at gøre gavn for verden, udvikler også evnen til at bære sig selv gennem livet i positivitet og vil til enhver tid være mere livsgivende end neutralitet og negativitet, såvidtfrem at man har tilstrækkelig bevidsthed med selvet, til at kunne udskille sine affaldsstoffer i kroppens forbrændingsprocess. En bilmotor der soder og sviner med brændstoffet, holder ikke så længe som en der bliver kørt rigtigt og med følsomhed bliver behandlet passende. Min fars fiat uno 1,1 har motorgang der er mange andre biler overlegen, ja den nærmest spinder det bette skidt'.

Citat

I øvrigt vil jeg da også smide et citat af Dostojevskij fra hans værk "Brødrene Karamassof": Uden Gud er alt tilladt.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært

Det er netop den tankegang, som jeg udover helt forkert også finder decideret arrogant. Mener du virkelig, at kun troen gør, at folk kan kende forskel på godt og ondt? At troende har patent på begrebet moral? Hvad med at vende det om: Hvis man virkelig behøver frygten for at brænde op i Helvede for at holde sig på måtten, så er man i mine øjne netop *ikke* et godt menneske.
Velvidende, at du igen vil kritisere mig for at citere nogen, vil jeg dog gøre det igen for kort og præcist at opsummere min pointe: "With or without religion, good people can behave well and bad people can do evil; but for good people to do evil – that takes religion."

Nej, det var ikke det jeg mente, når jeg skrev, at man behøver en metafysisk entitet for at fastslå en universel moral. Det jeg mener er, at hvis man skal have en moral som gælder for mere end bare en selv, f.eks. gælder i hele samfundet, så kan man ikke fundere den på noget så løst som "sund fornuft". For hvem siger, at min sunde fornuft siger det samme som din, og hvordan vil du kunne hævde, at din sunde fornuft er bedre end min?
Når jeg siger, at man skal fundere en universel moral i en eller anden metafysisk entitet, så mener jeg, at en moral skal bygges på enten Gud, der som skaber af alt også er kilden til al godhed, og derfor også ligger inde med standarden for godhed. Eller også skal man fundere moralen i en filosofisk erklæring, f.eks. Kants, der erklærer, at en moralsk handling er en handling som man ønsker kan gøres universel. F.eks er tyveri amoralsk fordi man ikke ønsker at alle render rundt og stjæler, mens hjælpsomhed mod svage er moralsk fordi man gerne vil, at andre hjalp en, hvis man selv var svag.
Om en handling er ond eller god er i og for sig heller ikke til at afgøre uden enten filosofi eller religion. Er abort f.eks. ondt? Er det ondt at slå nogle få hundrede mennesker ihjel, hvis det nu hjælper endnu flere mennesker at gøre det? Man kan ikke undersøge denne verden med naturvidenskabelige briller og finde ud af, hvad der er ondt eller godt.
Hvordan vil du f.eks. forklare ud fra naturvidenskaben, at vi skal behandle hinanden godt og hjælpe hinanden, og at dette skal være en universel gældende moral?

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at

 

Man kommer ikke uden om en metafysisk entitet, hvis man skal fundere en moral, der skal gælde for flere end en selv. Vores samfund siger, at vi står til ansvar overfor hinanden, og har en pligt til at hjælpe hinanden og ellers opføre os pænt overfor hinanden. Men hvem er det der siger, at vi skal det? Det gør Gud, og det ligger usagt nedgraveret i hele vores vestlige statstanke. 

Det er netop den tankegang, som jeg udover helt forkert også finder decideret arrogant. Mener du virkelig, at kun troen gør, at folk kan kende forskel på godt og ondt? At troende har patent på begrebet moral? Hvad med at vende det om: Hvis man virkelig behøver frygten for at brænde op i Helvede for at holde sig på måtten, så er man i mine øjne netop *ikke* et godt menneske.
Velvidende, at du igen vil kritisere mig for at citere nogen, vil jeg dog gøre det igen for kort og præcist at opsummere min pointe: "With or without religion, good people can behave well and bad people can do evil; but for good people to do evil – that takes religion."

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at dra

Nej, jeg mener ikke, at nogen skal trække noget som helst ned over hovedet på nogen. Vi kommer dog ikke uden om, at et civiliseret samfund må have et sæt love, som alle skal rette sig efter. Min pointe er blot, at sådanne beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag, og det er da vist de færreste, der vil mene, at religøse tekster kan bruges i den sammenhæng!

Det er noget vås, at vi behøver religion og/eller filosofi til at fortælle os om moral. Det eneste, vi har brug for, er sund fornuft. Jeg hverken stjæler eller udøver vold mod mine medmennesker -- min sunde fornuft og empati fortæller mig, at det er en dum idé. Det behøver jeg ikke skriftkloge til at fortælle mig.

Ja selvfølgelig skal et samfund lave beslutninger på et oplyst grundlag. Spørgsmålet er, hvad du mener er oplyst. Mener du at være oplyst fordi du ved, hvad et atom består af, så har jeg ærligt talt svært ved at se, hvad der sætter dig i stand til at lave moralske og retfærdige love, og i det hele taget indrette et samfund.
Vores samfund er grundlæggende baseret på ét axiom, og det er næstekærlighedstanken. Den løber som en rød tråd igennem vores retssystem, vores velfærdstanke, vores u-landshjælp, ja selv vores uddannelsessystem, der er inspireret af Grundtvig.
Din sunde fornuft er fin, men den kan ikke bruges til at indrette et samfund efter. Hvem siger, at din sunde fornuft er den rigtige, og hvad nu, hvis min eller en tredjes sunde fornuft siger, at det giver god mening at stjæle?
Man kommer ikke uden om en metafysisk entitet, hvis man skal fundere en moral, der skal gælde for flere end en selv. Vores samfund siger, at vi står til ansvar overfor hinanden, og har en pligt til at hjælpe hinanden og ellers opføre os pænt overfor hinanden. Men hvem er det der siger, at vi skal det? Det gør Gud, og det ligger usagt nedgraveret i hele vores vestlige statstanke. 

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage

 

Mener du at det er bedre, at man bruger naturvidenskab til at trække restriktioner ned over hovedet på mennesker? Tag for eksempel vores egen Helmuth Nyborg, der plæderer for eugenetik ud fra et psykologisk/sociologisk synspunkt. Han argumenterer for, at man kan se en sammenhæng mellem, hvor godt et samfund klarer sig mht. kriminalitet, velfærd mm. og den gennemsnitlige intelligens. 
Naturvidenskab kan ingen holdning have til moralske spørgsmål, men det er der mange der enten glemmer, eller alligevel mener at den kan. Naturvidenskaben undersøger, hvordan vores verden er lavet, og hvilke kræfter der styrer den. Men der er ingenting i denne verdens opbygning som kan fortælle os, hvordan vi skal opføre os, og hvorfor. 
Det eneste som kan fortælle os om moral og etik er religion og/eller filosofi.

Nej, jeg mener ikke, at nogen skal trække noget som helst ned over hovedet på nogen. Vi kommer dog ikke uden om, at et civiliseret samfund må have et sæt love, som alle skal rette sig efter. Min pointe er blot, at sådanne beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag, og det er da vist de færreste, der vil mene, at religøse tekster kan bruges i den sammenhæng!
Det er noget vås, at vi behøver religion og/eller filosofi til at fortælle os om moral. Det eneste, vi har brug for, er sund fornuft. Jeg hverken stjæler eller udøver vold mod mine medmennesker -- min sunde fornuft og empati fortæller mig, at det er en dum idé. Det behøver jeg ikke skriftkloge til at fortælle mig.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en

Nej, jeg ser ikke noget problem i Dawkins' korstog, faktisk tværtimod. Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvad folk tror og ikke tror, så længe de holder det for sig selv. Problemet bliver, når man bruger religion som bevæggrund for at trække restriktioner ned over hovederne på andre mennesker.

Tag blot USA som eksempel, hvor videnskabelige fakta ofte negligeres til fordel for religiøse overbevisninger i forbindelse med f.eks. abortlovgivning og ægteskab mellem to personer af samme køn. Lad den enkelte person selv bestemme, hvad han eller hun vil med sit liv, med mindre det er til gene eller fare for andre. Det er perverst, at normale mennesker skal indrette deres liv efter noget i en tilfældig bog forfattet af uvidende mennesker mere end tusind år siden.
Dawkins har en god pointe i at sige, at ateisme er en naturlig konsekvens af en naturvidenskabelig tilgangsvinkel til tingene: Det er ikke mig, der skal bevise, at der *ikke* er er en gud. Det er dig (eller andre), som skal bevise, at der *er* en.

Mener du at det er bedre, at man bruger naturvidenskab til at trække restriktioner ned over hovedet på mennesker? Tag for eksempel vores egen Helmuth Nyborg, der plæderer for eugenetik ud fra et psykologisk/sociologisk synspunkt. Han argumenterer for, at man kan se en sammenhæng mellem, hvor godt et samfund klarer sig mht. kriminalitet, velfærd mm. og den gennemsnitlige intelligens. 
Naturvidenskab kan ingen holdning have til moralske spørgsmål, men det er der mange der enten glemmer, eller alligevel mener at den kan. Naturvidenskaben undersøger, hvordan vores verden er lavet, og hvilke kræfter der styrer den. Men der er ingenting i denne verdens opbygning som kan fortælle os, hvordan vi skal opføre os, og hvorfor. 
Det eneste som kan fortælle os om moral og etik er religion og/eller filosofi.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en ent

 

Men du ser ikke noget problem i at folk som Richard Dawkins fører et ateistisk korstog, hvor han forener ateisme og videnskab?
Jeg ville egentlig mene, at det er en fordel, hvis man ikke ser et problem i at mange andre tror noget andet end en selv. Er det ikke netop en af forudsætningerne for at vi allesammen kan leve sammen?

Nej, jeg ser ikke noget problem i Dawkins' korstog, faktisk tværtimod. Personligt er jeg fløjtende ligeglad med, hvad folk tror og ikke tror, så længe de holder det for sig selv. Problemet bliver, når man bruger religion som bevæggrund for at trække restriktioner ned over hovederne på andre mennesker.
Tag blot USA som eksempel, hvor videnskabelige fakta ofte negligeres til fordel for religiøse overbevisninger i forbindelse med f.eks. abortlovgivning og ægteskab mellem to personer af samme køn. Lad den enkelte person selv bestemme, hvad han eller hun vil med sit liv, med mindre det er til gene eller fare for andre. Det er perverst, at normale mennesker skal indrette deres liv efter noget i en tilfældig bog forfattet af uvidende mennesker mere end tusind år siden.
Dawkins har en god pointe i at sige, at ateisme er en naturlig konsekvens af en naturvidenskabelig tilgangsvinkel til tingene: Det er ikke mig, der skal bevise, at der *ikke* er er en gud. Det er dig (eller andre), som skal bevise, at der *er* en.

SV:Gutter...

Det er ikke hvad troen er, men hvad den gør... Således smelter religion og videnskab sammen.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med det. Vil du ikke uddybe det?

Gutter...

Det er ikke hvad troen er, men hvad den gør... Således smelter religion og videnskab sammen.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydi

Jeg mener bestemt ikke, at Collins er en dårlig forsker. Det ville jo være absurd at påstå! Jeg mener blot, at hans korstog for at forene religion og videnskab er groteskt (og det har intet med hans forskning at gøre). Pudsigt nok er han stor tilhænger af kristendommen (som tilfældigvis er den fremherskende reiligion, hvor han kommer fra!). Som mange andre troende ser han slet ikke noget problem i, at mange andre tror noget andet. Det behøver man jo heller ikke bekymre sig om, når man ved, at man selv har ret.

Men du ser ikke noget problem i at folk som Richard Dawkins fører et ateistisk korstog, hvor han forener ateisme og videnskab?
Jeg ville egentlig mene, at det er en fordel, hvis man ikke ser et problem i at mange andre tror noget andet end en selv. Er det ikke netop en af forudsætningerne for at vi allesammen kan leve sammen?

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig k

Ja, jeg mener naturvidenskab. Formålet med en debat er at afklare, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor vejer teologiske argumenter i sagens natur ikke lige så tungt, og hvorvidt samfundet bygger på en tradition af blandt andet teologi har da intet med sagen at gøre.
Skulle der være folk her, som ikke kender Francis Collins, kan jeg anbefale dem at læse "The Language of God". Der er så mange argumenter, som er så vanvittige og langt ude i hampen, at enhver bare moderat kritisk læser vil løbe skrigende væk. Jeg købte den og læste den for at se, om det mon virkeligt var rigtigt, hvad folk som Dawkins og Hitchens skriver. Og ja, desværre, folk som Collins findes desværre.

Formålet med denne debat er ikke at afklare, hvad der er rigtigt eller forkert. Hvordan i alverden skulle det foregå? Der er ingen af os der har lavet forskning for at finde ud af om tro har indflydelse på livslængde, og hvorfor den har. Og jeg går ud fra, at man også som naturvidenskabsmand vil basere sine konklusioner på andet end det man nu går og tror.
Du benægter vel ikke, at Francis Collins er en dygtig forsker? Han har grundlæggende et andet verdenssyn end dig, idet han tror på Gud, men alligevel er han en højt estimeret naturvidenskabsmand, og respekteret blandt kolleger for sin forskning.
Jeg synes det er underligt, at folk som Dawkins åbenbart har så svært ved at acceptere, at man ikke behøver være ateist for at være naturvidenskabsmand. Der er ingen evidens for at man bliver dygtigere forsker af at være ateist, så man jo sige, at det er en ubegrundet og aldeles uvidenskabelig fordom som folk som ham render rundt med.

Jeg mener bestemt ikke, at Collins er en dårlig forsker. Det ville jo være absurd at påstå! Jeg mener blot, at hans korstog for at forene religion og videnskab er groteskt (og det har intet med hans forskning at gøre). Pudsigt nok er han stor tilhænger af kristendommen (som tilfældigvis er den fremherskende reiligion, hvor han kommer fra!). Som mange andre troende ser han slet ikke noget problem i, at mange andre tror noget andet. Det behøver man jo heller ikke bekymre sig om, når man ved, at man selv har ret.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konk

Ja, jeg mener naturvidenskab. Formålet med en debat er at afklare, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor vejer teologiske argumenter i sagens natur ikke lige så tungt, og hvorvidt samfundet bygger på en tradition af blandt andet teologi har da intet med sagen at gøre.
Skulle der være folk her, som ikke kender Francis Collins, kan jeg anbefale dem at læse "The Language of God". Der er så mange argumenter, som er så vanvittige og langt ude i hampen, at enhver bare moderat kritisk læser vil løbe skrigende væk. Jeg købte den og læste den for at se, om det mon virkeligt var rigtigt, hvad folk som Dawkins og Hitchens skriver. Og ja, desværre, folk som Collins findes desværre.

Formålet med denne debat er ikke at afklare, hvad der er rigtigt eller forkert. Hvordan i alverden skulle det foregå? Der er ingen af os der har lavet forskning for at finde ud af om tro har indflydelse på livslængde, og hvorfor den har. Og jeg går ud fra, at man også som naturvidenskabsmand vil basere sine konklusioner på andet end det man nu går og tror.
Du benægter vel ikke, at Francis Collins er en dygtig forsker? Han har grundlæggende et andet verdenssyn end dig, idet han tror på Gud, men alligevel er han en højt estimeret naturvidenskabsmand, og respekteret blandt kolleger for sin forskning.
Jeg synes det er underligt, at folk som Dawkins åbenbart har så svært ved at acceptere, at man ikke behøver være ateist for at være naturvidenskabsmand. Der er ingen evidens for at man bliver dygtigere forsker af at være ateist, så man jo sige, at det er en ubegrundet og aldeles uvidenskabelig fordom som folk som ham render rundt med.

SV:SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konklus

Jeg har intet sted påstået, at jeg har ret, bare fordi jeg har fundet et citat. Jeg inkluderede blot citatet, fordi det kort og præcist opsummerer min holdning til spørgsmålet.
Du skriver, at der er tale om dialog, der ikke fører nogle vegne hen. Problemet med en sådan dialog er, at den foregår på ulige præmisser. På den ene side står videnskaben, som er nødt til at underbygge udtalelser med ordentlig dokumentation. På den anden side står teologer og andre, som tror, at deres filosofiske argumenter bør veje lige så tungt i debatten. Det på niveau med, når en person i Ekstra Bladets debatsektion "debatterer" global opvarmning med forskere på området.

Nej, du påstod ikke at du havde ret, men hvad var grunden til dit citat? At sige, at du mener at troende er sindssyge? Hvorfor ikke bare sige det, så vi kan afslutte dialogen?
Når du skriver "Videnskaben", går jeg ud fra, at du mener naturvidenskaben. Det er en skelnen som er ret væsentlig, for naturvidenskaben udgør kun en del af videnskaben, der også omfatter humanistiske videnskaber, samfundsvidenskab, religionsvidenskab, teologi, filosofi og psykologi.
Og selvfølgelig vejer filosofiske argumenter lige så tungt som naturvidenskabelige argumenter. Hele vores samfund er bygget på en tradition af religion, filosofi, jura, statskundskab og humanistisme.
Jeg er glad for, at det ikke er alle naturvidenskabere der tænker som Dawkins, og åbenbart også dig. En fyr som Francis Collins, der tidligere ledede Human Genome Project, er erklæret kristen, og har ingen problemer med at tro og være naturvidenskabsmand.

Ja, jeg mener naturvidenskab. Formålet med en debat er at afklare, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor vejer teologiske argumenter i sagens natur ikke lige så tungt, og hvorvidt samfundet bygger på en tradition af blandt andet teologi har da intet med sagen at gøre.
Skulle der være folk her, som ikke kender Francis Collins, kan jeg anbefale dem at læse "The Language of God". Der er så mange argumenter, som er så vanvittige og langt ude i hampen, at enhver bare moderat kritisk læser vil løbe skrigende væk. Jeg købte den og læste den for at se, om det mon virkeligt var rigtigt, hvad folk som Dawkins og Hitchens skriver. Og ja, desværre, folk som Collins findes desværre.

SV:SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Jeg har intet sted påstået, at jeg har ret, bare fordi jeg har fundet et citat. Jeg inkluderede blot citatet, fordi det kort og præcist opsummerer min holdning til spørgsmålet.
Du skriver, at der er tale om dialog, der ikke fører nogle vegne hen. Problemet med en sådan dialog er, at den foregår på ulige præmisser. På den ene side står videnskaben, som er nødt til at underbygge udtalelser med ordentlig dokumentation. På den anden side står teologer og andre, som tror, at deres filosofiske argumenter bør veje lige så tungt i debatten. Det på niveau med, når en person i Ekstra Bladets debatsektion "debatterer" global opvarmning med forskere på området.

Nej, du påstod ikke at du havde ret, men hvad var grunden til dit citat? At sige, at du mener at troende er sindssyge? Hvorfor ikke bare sige det, så vi kan afslutte dialogen?
Når du skriver "Videnskaben", går jeg ud fra, at du mener naturvidenskaben. Det er en skelnen som er ret væsentlig, for naturvidenskaben udgør kun en del af videnskaben, der også omfatter humanistiske videnskaber, samfundsvidenskab, religionsvidenskab, teologi, filosofi og psykologi.
Og selvfølgelig vejer filosofiske argumenter lige så tungt som naturvidenskabelige argumenter. Hele vores samfund er bygget på en tradition af religion, filosofi, jura, statskundskab og humanistisme.
Jeg er glad for, at det ikke er alle naturvidenskabere der tænker som Dawkins, og åbenbart også dig. En fyr som Francis Collins, der tidligere ledede Human Genome Project, er erklæret kristen, og har ingen problemer med at tro og være naturvidenskabsmand.

SV:SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Jeg foretog en søgning på Google Scholar og fandt ikke umiddelbart noget. Det vil dog komme bag på mig, hvis der *ikke* er en høj forekomst af normalt sjældne sygdomme i visse religiøse samfund. I nogle af disse er f.eks. fætter-kusine-ægteskaber normen, og da er frekvensen af arvelige sygdomme naturligvis højere.
På den anden side havde Robert Pirsig jo nok fat i noget af det rigtige, da han i sin tid skrev "When one person suffers from a delusion, it is called insanity. When many people suffer from a delusion, it is called religion".

Jeg har svært ved at se nogle argumenter i din udtalelse her. Det står dig naturligvis frit for at mene, at religiøse lider af vanvid, men det giver dig ikke ret bare fordi du finder et smart citat.
Noget af det jeg har været rigtig træt af ved de seneste års dawkins'ke ateistangreb på religion er det lavmål hvormed de bliver udført. At sige at troende bare tror på nisser, eller lider af psykoser, det er ikke nogen dialog, der fører nogle vegne hen. Jeg er et højtuddannet menneske, og jeg tror på Gud. Hvorfor skulle jeg dog lytte til folk, der siger at jeg bare tror på nisser og ellers ikke har bare antydningen af viden om hvad tro og religion er? Tænk at man som troende kan savne Nietzsche!

Jeg har intet sted påstået, at jeg har ret, bare fordi jeg har fundet et citat. Jeg inkluderede blot citatet, fordi det kort og præcist opsummerer min holdning til spørgsmålet.
Du skriver, at der er tale om dialog, der ikke fører nogle vegne hen. Problemet med en sådan dialog er, at den foregår på ulige præmisser. På den ene side står videnskaben, som er nødt til at underbygge udtalelser med ordentlig dokumentation. På den anden side står teologer og andre, som tror, at deres filosofiske argumenter bør veje lige så tungt i debatten. Det på niveau med, når en person i Ekstra Bladets debatsektion "debatterer" global opvarmning med forskere på området.

SV:SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Jeg foretog en søgning på Google Scholar og fandt ikke umiddelbart noget. Det vil dog komme bag på mig, hvis der *ikke* er en høj forekomst af normalt sjældne sygdomme i visse religiøse samfund. I nogle af disse er f.eks. fætter-kusine-ægteskaber normen, og da er frekvensen af arvelige sygdomme naturligvis højere.
På den anden side havde Robert Pirsig jo nok fat i noget af det rigtige, da han i sin tid skrev "When one person suffers from a delusion, it is called insanity. When many people suffer from a delusion, it is called religion".

Jeg har svært ved at se nogle argumenter i din udtalelse her. Det står dig naturligvis frit for at mene, at religiøse lider af vanvid, men det giver dig ikke ret bare fordi du finder et smart citat.
Noget af det jeg har været rigtig træt af ved de seneste års dawkins'ke ateistangreb på religion er det lavmål hvormed de bliver udført. At sige at troende bare tror på nisser, eller lider af psykoser, det er ikke nogen dialog, der fører nogle vegne hen. Jeg er et højtuddannet menneske, og jeg tror på Gud. Hvorfor skulle jeg dog lytte til folk, der siger at jeg bare tror på nisser og ellers ikke har bare antydningen af viden om hvad tro og religion er? Tænk at man som troende kan savne Nietzsche!

SV:SV:Rigtig spændende

En rigtig spændende artikel at læse. Ikke mindst fordi den gør op med den lidt fortærskede ateist-religionsdebat der har kørt de sidste år, hvor religion udelukkende bliver opfattet som en slags mental virus, der intet godt fører med sig. Her er der bevis for, at troen har nogle helt konkrete og meget fysiske fordele for de enkelte mennesker. 

Det påpeges meget tydeligt, at resultaterne netop *ikke* skal læses, som om troen nedsætter risikoen for kræft. Vel tyder meget på en korrelation, men den egentlige grund synes at skulle findes i folks levemåde (især kostvaner), og religion har intet direkte med sagen at gøre. Intet forhindrer mig (militant ateist) i at tillægge mig adventisternes kostvaner; de er uden tvivl sundere end mine nuværende, og det er dermed forventeligt, at mit helbred vil nyde godt af det. Dertil behøver jeg ingen tro men derimod blot *viden* om sund livsstil.

Ja, det er folks levemåde, der formentlig er en stor del af årsagen, det er vi enige i. Men det er jo deres tro, der er skyld i deres levemåde. Men som der står i slutningen af artiklen, så lever også baptister længere, og de har ikke syvendagsadventisternes strenge kostplan.
Flere forskningsresultater viser, at troende mennesker er mindre stressede, mere positive, og har færre tilfælde af depression. Det kan også have en markant indflydelse på levetiden.

SV:SV:Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Det er jo en rigtig spændende artikel, men jeg synes at det vil være rent gætværk at komme med en entydig konklusion. jeg har virkelig svært ved at se hvilke faktorer der er de udslagsgivende i denne undersøgelse. Da vores gener er jo koblede, og da der blandt stærkt religiøse mennesker er mange med autisme og sindsyge,  bør man nok begynde at lede efter en kobling mellem autisme/sindsyge og en nedsat risiko for kræft.

Jeg har aldrig hørt, at der blandt stærkt religiøs er flere autister eller sindssyge. Hvor har du læst det henne?

Jeg foretog en søgning på Google Scholar og fandt ikke umiddelbart noget. Det vil dog komme bag på mig, hvis der *ikke* er en høj forekomst af normalt sjældne sygdomme i visse religiøse samfund. I nogle af disse er f.eks. fætter-kusine-ægteskaber normen, og da er frekvensen af arvelige sygdomme naturligvis højere.
På den anden side havde Robert Pirsig jo nok fat i noget af det rigtige, da han i sin tid skrev "When one person suffers from a delusion, it is called insanity. When many people suffer from a delusion, it is called religion".

SV:Rigtig spændende

En rigtig spændende artikel at læse. Ikke mindst fordi den gør op med den lidt fortærskede ateist-religionsdebat der har kørt de sidste år, hvor religion udelukkende bliver opfattet som en slags mental virus, der intet godt fører med sig. Her er der bevis for, at troen har nogle helt konkrete og meget fysiske fordele for de enkelte mennesker. 

Det påpeges meget tydeligt, at resultaterne netop *ikke* skal læses, som om troen nedsætter risikoen for kræft. Vel tyder meget på en korrelation, men den egentlige grund synes at skulle findes i folks levemåde (især kostvaner), og religion har intet direkte med sagen at gøre. Intet forhindrer mig (militant ateist) i at tillægge mig adventisternes kostvaner; de er uden tvivl sundere end mine nuværende, og det er dermed forventeligt, at mit helbred vil nyde godt af det. Dertil behøver jeg ingen tro men derimod blot *viden* om sund livsstil.

fysik spiritualitet

Kærlighed, positivitet, uselvbevidsthed, hengivenhed, selvskabt skæbne via levevis.
En forsker kræver selvfølgelig noget substantielt eller fysikt som årsag, men forglemmer at spiritualiteten i det eftertænksomme individ, bliver skabt af substans eller biologi.

Hvor er overraskelsen?

Ja religiøse mennesker ryger og drikker mindre derfor får de mindre kræft. Hvor meget forsker skal der til for at regne det ud?

Kausalitet...?

Næppe!
Hvis man lever sundt - motionerer og undgår alkohol, tobak og visse fødevarer - lever man alt andet længere. Det er vist en generelt accepteret sammenhæng. At man skulle leve længere, fordi det er på grund af sin tro, at man undgår alkohol, tobak og visse fødevarer, er vist ikke påvist.
I den forbindelse ... jeg er ikke specielt bibel-stærk, men gad vide om de kostregler, der er pålagt ifølge det gamle testamente, er afledt af et bestemt krav om sund livsførelse? Eller er det "bare" en regel, der fremgår uden særlig begrundelse af den hellige skrift? Og gad vide, hvad gennemsnitslevealderen egentlig var der for tretusinde år siden, hvor man ikke vidste noget om vitaminer og kostfibre og årsager til sygdomme? 

SV:Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Det er jo en rigtig spændende artikel, men jeg synes at det vil være rent gætværk at komme med en entydig konklusion. jeg har virkelig svært ved at se hvilke faktorer der er de udslagsgivende i denne undersøgelse. Da vores gener er jo koblede, og da der blandt stærkt religiøse mennesker er mange med autisme og sindsyge,  bør man nok begynde at lede efter en kobling mellem autisme/sindsyge og en nedsat risiko for kræft.

Jeg har aldrig hørt, at der blandt stærkt religiøs er flere autister eller sindssyge. Hvor har du læst det henne?

Tvivlsom konklusion

Jeg synes umiddelbart at det er lyder lidt som en lidt hurtig konklusion at drage. Man kan spørge sig selv om, dem der har lavet undersøgelsen har taget højde for alle de variable, der kan gå ind og påvirke sådan en konklusion. Det kunne være at disse religiøse mennesker har en helt anden fællesnævner end lige religionen, som evt. geografisk herkomst(gener), spisevaner, indkomst etc, etc.

Det kan være svært at drage en entydig konklusion

Det er jo en rigtig spændende artikel, men jeg synes at det vil være rent gætværk at komme med en entydig konklusion. jeg har virkelig svært ved at se hvilke faktorer der er de udslagsgivende i denne undersøgelse. Da vores gener er jo koblede, og da der blandt stærkt religiøse mennesker er mange med autisme og sindsyge,  bør man nok begynde at lede efter en kobling mellem autisme/sindsyge og en nedsat risiko for kræft.

God tone

Synes du selv at det er god stil at kalde andre folk for dumme, fordi de ikke deler dit verdensyn?

Manglende intellektuell virksomhet bra?

Tydelig at noen slår et slag for overtroen her!Men å leve et liv i en intellektuell mørkekjeller? Tar heller risken på kreft og hva det måtte være til for del for å være levende begravet!

Rigtig spændende

En rigtig spændende artikel at læse. Ikke mindst fordi den gør op med den lidt fortærskede ateist-religionsdebat der har kørt de sidste år, hvor religion udelukkende bliver opfattet som en slags mental virus, der intet godt fører med sig. Her er der bevis for, at troen har nogle helt konkrete og meget fysiske fordele for de enkelte mennesker. Når syvendedagsadventisterne følger de spiseregler som findes i det gamle testamente, så kan det jo få en til at undre sig over, hvorfor spiseregler der er over tretusinde år gamle kan være så sunde. De er jo fra en tid, hvor man ikke kendte noget til vitaminer, kostfibre eller årsager til sygdomme.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer