Det kommer nok ikke bag på ret mange, at æbler er sunde. Men det overrasker nok, at æbler ligefrem sænker kolesteroltallet og på den måde forhindrer hjerte-kar-sygdomme.
Nye danske forskningsresultater, der er baseret på rotteforsøg, peger tydeligt i den retning.
»Resultaterne på rotter har vist, at friske æbler ser ud til at have en gavnlig effekt på sænkning af blodets kolesterol. Og vi går ud fra, at vi vil se den samme gavnlige effekt på mennesker,« siger ph.d. Mette Kristensen, Institut for Fødevarevidenskab og Human Ernæring, Life, Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen.
Forskerne kunne konstatere, at en diæt bestående af friske æbler nedbragte mængden af det farlige LDL-kolesterol i kroppen. LDL (low density lipoprotein), som fører til åreforkalkning og blodpropper.
I rotternes urin så de indikationer på, at tarmfloraen ændrede sig ved indtag af æble.
»Men vi kan ikke sige præcis hvad, der gør æblerne gavnlige,« fortæller Mette Kristensen.
Et enkelt æble om dagen er sikkert ikke nok til at nedbringe LDL i kroppen og formindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
I vores krop har vi kolesterol i alle vores cellers cellemembraner. Det kolesterol bliver transporteret rundt i kroppen af såkaldte lipo-proteiner – blandt andre LDL, der sætter sig i blodårerne og forårsager åreforkalkning.
»Man skal nok op i en vis dosis. Hvis man skal overføre de her rotteforsøg til mennesker, vil det svare til, at man skal spise 4-5 æbler om dagen.«
»Forsøget blev designet til at undersøge, om de berømte ’6 om dagen’ – 600 g. frugt og grønt – er gavnligt,« fortæller Mette Kristensen.
Æbler blev valgt som ’repræsentant’ for frugt og grønt. Men det er muligt, at også anden frugt har gavnlige effekter.
»På baggrund af undersøgelsen kan vi kun udtale os om æbler. Men jeg kunne godt forestille mig, at man kan se samme effekt med andre typer frugter,« siger Mette Kristensen.
Med de opløftende resultater i baghovedet er det fristende at tænke, at man bare skal spise hæmningsløst fra frugtskålen og på den måde holde sit kolesteroltal nede. Men der er sandsynligvis en øvre grænse.
»Jeg vil tro, man kan have gavn af at spise op til omkring 1 kilo æbler. Men så er der vist ikke grund til at gå længere. Jeg tror ikke, det er menneskeligt muligt at indtage flere æbler,« siger Mette Kristensen.
Forskerne har nået de nye resultater ved hjælp af en ny teknologi. Teknologien ’metabolomics’ afslører alene ud fra urin eller blod, hvordan mad påvirker en krop, altså om maden har gjort noget godt – eller noget skidt.
Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i kroppens pulsårer. Sygdommene skyldes som regel åreforkalkning:
Kolesterol – et af kroppens fedtstoffer – bliver aflejret i blodårernes vægge, og dækkes derefter ofte af en kalkholdig kappe. En sådan åreforkalkning kan føre til hjerteanfald.
Omkring 15.000 danskere dør hvert år af hjerte-kar-sygdomme.
Forskerne valgte i det her forsøg at koncentrere sig om urin. De undersøgte to grupper af rotter:
»Via urinen kunne vi få en historie om, hvad der var sket i rotternes kroppe. Hvordan blev stoffer fra æblet omdannet – metaboliseret? Og hvordan påvirkede de organismen?« fortæller Mette Kristensen.
Resultatet af forsøgene er ikke til at tage fejl af:
De rotter, som havde spist pektin, oplevede ikke de store ændringer i forhold til kolesteroltallet. Men det var en helt anden historie med de rotter, som var blevet fodret med friske æbler.
»Hos de rotter har vi fundet så kraftig en ændring, at vi har lov til at sige: Der er noget om snakken!« siger Mette Kristensen.
Sammen med kollegerne er hun allerede i gang med at undersøge æblers gavnlige effekt på mennesker. Resultaterne vil efter planen blive offentliggjort i løbet af et år.
