Annonceinfo

Forsker: Vægttab får overvægtige til at dø tidligere

En dansk undersøgelse viser, at raske overvægtige ikke har gavn af større vægttab – måske endda tværtimod. Forskere strides dog om, hvorvidt man kan stole på undersøgelsen pga. dens opbygning.

Emner: ,
En dansk gennemgang af vægttabstudier viser, at raske overvægtige, der taber sig, forøger deres risiko for at dø i tiden efter forsøgsperioden med 11 procent, sammenlignet med overvægtige, der holder vægten. (Foto: Colourbox)

TV vrimler med programmer om meget tykke mennesker, der skal tabe sig nu eller aldrig. Ugebladene bringer nye slankekure i hvert nummer, og selv de seriøse medier beskæftiger sig efterhånden med slankestof.

Alle er enige om, at det er usundt at være overvægtig eller fed.

Den senere tid er udsagnet dog blevet nuanceret af forskning, der viser, at såkaldt ’raske fede’, altså personer med normalt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, ikke har større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme end normalvægtige.

Og nu viser det sig endda, at det muligvis er direkte skadeligt for raske overvægtige (BMI over 25, men under 30) at tabe sig meget - i hvert fald hvis man opgør skade og gavn i levetid.

Højere dødsrisiko efter stort vægttab

En dansk gennemgang af forskning i vægttabs-effekt på levetiden hos overvægtige viser nemlig, at raske overvægtige, der taber sig, forøger deres risiko for at dø i tiden efter forsøgsperioden med 11 procent, sammenlignet med overvægtige, der holder vægten.

»Det er foruroligende resultater, for vægttab bliver anbefalet til alle overvægtige, det vil sige halvdelen af Danmarks voksne befolkning,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Fakta

Hvad er BMI?

BMI er en forkortelse for Body Mass Index, og bruges til at vurdere vægt i forhold til kropsmasse.

BMI udregnes som vægten i kilo delt med højden i meter i anden potens:

Vægt i kilo
----------------------
Højde x Højde i meter

Undervægt: BMI under 18,5
Normalvægt: BMI mellem 18,5 og 24,9
Overvægt: BMI mellem 25 og 29,9
Fedme (Svær overvægt): BMI over 30

Kilde: Danske Lægers Sundheds Service

Rasmus Køster-Rasmussen er læge og ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for Almen Praksis på Syddansk Universitet. Han har lavet gennemgangen sammen med seniorforsker Niels de Fine Olivarius og forskningssygeplejerske Mette Kildevæld Simonsen, der er tilknyttet Københavns Universitet.

Opfordring fra Ugeskrift for Læger

Til hverdag skriver Rasmus Køster-Rasmussen på sin ph.d., der handler om sammenhængen mellem kost og vægtudvikling. Derfor bad det danske videnskabelige blad Ugeskrift for Læger ham og de to kollegaer om at skrive en artikel som kommentar til en stor analyse, udført af en gruppe forskere som hører under det anerkendte Cochrane-netværk. Analysen handlede om sammenhænge mellem overvægt, vægttab og død.

Cochrane er en international sammenslutning af forskere, der laver gennemgange af andres forskning ud fra nogle stramme, metodiske krav.

De såkaldte ’Cochrane reviews’, som er produkterne af disse gennemgange, er som regel af høj videnskabelig kvalitet.

Uenige med Cochrane

I dette tilfælde var Rasmus Køster-Rasmussen og hans kollegaer dog uenige i Cochrane-forskernes fremgangsmåde (se mere i boksene under artiklen).

Tvisten ligger i, at man kan designe sine videnskabelige undersøgelser på flere forskellige måder, alt efter hvad man ønsker at undersøge.

Hvis man skal tro den nye danske artikel, har overvægtige med alvorlige tilstande, som hjertesygdom eller diabetes, gavn af at tabe sig, hvis man opgør gavn i levetid, mens overvægtige, der er metabolisk sunde dør tidligere, hvis de taber sig. (Foto: Colourbox)

Cochrane-forskerne ønskede med reviewet at finde svar på, hvorvidt overvægtige personer med forhøjet blodtryk lever længere, hvis de taber sig.

Det har forskerne gjort ved at sammenholde data fra de bedste studier af typen ’randomiserede, kliniske studier’ (Se boks 2).

Men ifølge Rasmus Køster-Rasmussen er det ikke den rigtige måde at gøre det på.

»Kliniske, randomiserede studier, hvor man opdeler folk i grupper og laver forskellige interventioner over for den ene, men ikke den anden gruppe, er rigtig gode til at måle for eksempel, hvilken medicin der er bedst mod blodforgiftning, eller hvilken hofteprotese der er bedst. De har også den styrke, at de kan sige noget om årsagerne til, at det ene er bedre end det andet,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

»Men nogle ting er for komplicerede til, at man kan putte dem ind i et klinisk, randomiseret forsøg.«

Uegnede til den slags undersøgelser

Forskerne bag Cochrane-studiet har da heller ikke succes med at besvare deres eget spørgsmål, bemærker Rasmus Køster-Rasmussen.

Fakta

Hvad er et klinisk, randomiseret studie?

Et studie, hvor en gruppe mennesker tilfældigt fordeles (randomiseres) i to eller flere grupper.

En eller flere grupper får en bestemt behandling eller intervention, for eksempel noget medicin eller en bestemt kost, mens en eller flere grupper agerer ’kontrolinstans’, og ikke får nogen behandling eller medicin.

Herefter kan man sammenligne resultaterne og se, hvad behandlingen eller medicinen gør.

Det er det kliniske, randomiserede studiets styrke, at det kan pege på sammenhænge mellem behandling eller intervention og en bestemt udvikling.

Studierne er som regel små, med deltagere, der kan tælles i hundreder.

»Cochrane-forskerne måtte konkludere, at der ikke var nogle kliniske, randomiserede studier, der havde undersøgt det her. Og fordi de kun vil se på den type studier, så ender de med at konkludere, at man ikke kan sige noget om sammenhængen,« fortæller Rasmus Køster-Rasmussen.

»Undersøgelsesdesignet i klinisk, randomiserede studier er slet ikke egnet til den slags undersøgelser, for forsøgspersonerne tager hurtigt den tabte vægt på igen, og når effekten på overlevelsen er lille, vil eventuelle resultater af vægttabet drukne i dødsfald, der har andre årsager – og det bliver for kompliceret at tolke tallene. Derfor er der ikke publiceret nogle klinisk, randomiserede studier, der beskæftiger sig med denne problematik,« fortsætter han.

De danske forskere besluttede derfor at lave deres egen gennemgang af en anden type studier, såkaldte observationsstudier.

»Et observationsstudie er bedre til at sige noget om sammenhængen mellem vægttab hos overvægtige og levetiden, blandt andet fordi man følger folk i længere tid,« mener Rasmus Køster-Rasmussen.

Cochrane-forsker dybt uenig

Direktør for det Nordiske Cochrane Center, Peter C. Gøtzsche, er lodret uenig:

»Rasmus Køster-Rasmussen har for stor tiltro til observationelle undersøgelser. Jeg troede, vi blev færdige med denne diskussion for cirka 15 år siden, hvor Dansk Selskab for Intern Medicin afholdt en debat om emnet. Der var enighed blandt epidemiologer og forskere, der fortrinsvis laver randomiserede forsøg, om, at man ikke kan fæste lid til små effekter fundet i observationelle undersøgelser. Dertil er fejlkilderne alt for store.«

Fakta

Hvad er et observationsstudie?

Et observationsstudie følger en større gruppe mennesker over længere tid. I den tid bliver deltagerne fulgt, for eksempel ved forskellige fysiske målinger eller ved indrapportering af svar på spørgeskemaer.

Et eksempel er de danske tvillingestudier, hvor en stor gruppe danske tvillingepar er blevet fulgt hele deres liv.

Det er observationsstudiets styrke, at det ser på meget store grupper af mennesker, mens dets svaghed er den manglende evne til at forklare årsagerne bag de tendenser, statistikken viser.

»Jeg har været med til at udarbejde de guidelines for observationelle studier, som mange tidsskrifter henviser til i deres manuskriptvejledninger, og i vores arbejdsgruppe var der samme opfattelse. Observationelle undersøgelser er yderst værdifulde til mange ting, og vi har lavet mange af dem i Det Nordiske Cochrane Center, men de er ikke egnede til at påvise små effekter,« lyder det fra Peter C. Gøtzsche, som tilføjer:

»Køster-Rasmussen vil have os til at tro på, at vi skal tage en risikoforøgelse på 11 procent påvist i observationelle undersøgelser alvorligt og basere vore anbefalinger på det. Det er der ikke mange epidemiologer, der er enige med ham i.«

Ingen sikker forklaring

Hvis man alligevel skal tro den nye, danske artikel, der læner sig op ad observationsstudier, har overvægtige med alvorlige tilstande som hjertesygdom eller diabetes gavn af at tabe sig, hvis man opgør gavn i levetid, mens overvægtige, der er metabolisk sunde - det vil sige har normalt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker - dør tidligere, hvis de taber sig.

Overvægtige med forhøjet blodtryk lander formentlig nogenlunde midt mellem de raske og de syge og tager altså hverken skade eller har gavn af et vægttab i forhold til levetiden.

»Der er forskellige forklaringer i litteraturen. Nogle former for vægttab er i sig selv skadelige, for eksempel visse typer af slankemedicin, fremprovokerede opkastninger eller at sulte sig. Det er derfor ikke urimeligt at antage, at et større vægttab kan være usundt,« fortæller Rasmus Køster-Rasmussen.

Mekanismerne er endnu uopklarede

Nogle teorier forklarer den forkortede levetid med højere inflammatorisk aktivitet i fedtvævet I vægttabsfasen. Det betyder groft sagt, at der opstår betændelse i fedtvævet, mens vægttabet står på.

Fakta

Sådan defineres ’et større vægttab’

Rasmus Køster-Rasmussen støtter sig især til en såkaldt metaanalyse, der har set på en lang række observationsstudiers konklusioner omkring vægttab og tidlig død.

Analysen inkluderer studier med større planlagte/frivillige vægttab af forskellige størrelse.

I nogle studier er det 5 til 10 procent af kropsvægten, i andre er det 3 til 7 BMI point (for eksempel fra 30 til 23), og i andre igen er det f.eks. 7 til 10 kilo. Altså ser studiet på ’betydelige vægttab’.

Den slags betændelse er relateret til udviklingen af adskillige sygdomme, for eksempel hjertekarproblemer, og det kan også være en forklaring på den kortere levetid.

Fedt på maven er usundt, mens det tyder på at fedt på lårene og bagdelen har en beskyttende effekt, og nogle forskere mener, at det er tab af den beskyttende fedt, der øger risikoen for hjertekarsygdom.

Der er altså mange forklaringsmodeller, og Rasmus Køster-Rasmussen understreger, at man endnu ikke forstår mekanismerne.

Nødvendigt med nuanceret behandling af overvægtige

De danske forskere afslutter deres kritiske artikel med at understrege vigtigheden i en nuanceret og individuel behandling af overvægtige.

Det er for eksempel vigtigt, at de praktiserende læger gør sig klart, om de mener, at en overvægtig patient vil kunne fastholde sit vægttab, eller om vedkommende vil svinge op og ned i vægt.

Det kaldes ’weight cycling’ i fagsprog. Weight cycling er nemlig en risikofaktor, når det kommer til sygdomme og tidlig død hos overvægtige.

»90 procent af personer, der taber sig mange kilo, tager dem på igen inden for 5-10 år. Der er ingen grund til at anbefale en rask overvægtig patient at tabe sig, hvis man ikke mener, at vægttabet kan vedligeholdes, for weight cycling er i sig selv farligt,« fortæller Rasmus Køster-Rasmussen.

Han understreger, at mekanismerne bag vægttabets betydning for levetiden langt fra er afdækkede endnu, men opfordrer alle til at forholde sig til den evidens, der er.

»Ud fra den nuværende evidens kan man tilråde ikke-raske overvægtige at tabe sig, mens det ikke er tilrådeligt, hvis den overvægtige er metabolisk rask. Her må man flytte fokus over på en sund og fysisk aktiv livsstil og fokusere mindre på tab af kilo. Man skal kort sagt ikke tælle kilo, men kilometer,« slutter Rasmus Køster-Rasmussen.

Vægttab forkorter livet for raske overvægtige

Den nye analyse gav de danske forskere indblik i en anden problemstilling, end de oprindeligt ville undersøge.

Resultaterne af analysen peger nemlig på, at vægttab hos metabolisk raske overvægtige (BMI 25 – 30)  forøger risikoen for at dø for tidligt.

Risikoen for at dø i løbet af en given periode øges med 11 procent i forhold til overvægtige, som ikke taber sig, ifølge de studier, Rasmus Køster-Rasmussen og kollegerne baserer deres artikel på.

De danske forskere har også en slags succes med at besvare det forskningsspørgsmål, Cochrane-forskerne stiller sig selv i deres artikel, nemlig om vægttab har en positiv effekt på levetiden hos overvægtige med forhøjet blodtryk.

Et spørgsmål, Cochrane-forskerne ikke besvarer i deres analyse, hvor de konkluderer, at man ikke kan sige noget om det ud fra de gennemgåede studier.

»Vi konkluderer ud fra vores forskningsgennemgang, at et større vægttab formentlig ikke forlænger levetiden hos overvægtige med forhøjet blodtryk. Der er imidlertid svært at vide om  deltagerne i observationsstudierne har ret, når de svarer at de har et normalt blodtryk. Mange overvægtige har forhøjet blodtryk uden at vide det,« påpeger Rasmus Køster-Rasmussen.

Kritik af Cochrane
Rasmus Køster-Rasmussen kritiserer Cochrane-forskerne for at være for simplistiske i deres opfattelse af, hvad der er ’god evidens’.

»Der hersker et hierarki inden for evidens, hvor randomiserede, kliniske studier er i toppen, så kommer observationsstudier og registerundersøgelser, derefter case-control studier, så ekspertudtalelser.

Det er simpelthen for snæversynet at lave et hierarki på den måde, for forskellige typer forskningsspørgsmål skal besvares med forskellige metoder, og selv det fineste klinisk, randomiserede studie skal jo fortolkes af en ekspert for at give mening,« siger han.

»Og i nogle tilfælde er der spørgsmål, der bare ikke kan besvares med kliniske, randomiserede undersøgelser. Man kan jo ikke randomisere folk til at ryge, for eksempel. Her må man nøjes med observationsstudier, og dem har tobaksindustrien i mange år kritiseret, fordi de ikke siger noget om årsagssammenhængen, men bare viser, at rygning og død følges ad. Til sidst kom der dog så gode observationsstudier med så høj kontrol, at selv industrien måtte anerkende, at rygning ER skadeligt,« forklarer Rasmus Køster-Rasmussen.

Direktør for det Nordiske Cochrane Center, Peter C. Gøtzsche, har hverken ros til overs for selve indholdet i Køster-Rasmussens nye undersøgelse eller i hans kritik af hierarkiet inden for videnskabelige studier.

»Hans angreb på det klassiske evidens-hierarki, hvor randomiserede forsøg er i toppen, derefter kohorteundersøgelser, og længere nede case-control-studier, er også uberettiget. Køster-Rasmussen mener, at det er for "snæversynet at lave et hierarki på den måde". Det har intet med snæversyn at gøre. Dette hierarki er både empirisk og logisk funderet og har netop noget at gøre med, hvilke design der giver os den mest pålidelige viden om årsags-virkningsforhold. At forskellige typer forskningsspørgsmål skal besvares med forskellige metoder er vi ganske enige om, men det har ikke noget at gøre med de forskellige designs robusthed over for bias,« siger Peter Gøtzsche.

Livskvalitet som en valgfaktor

Jeg har selv været overvægtig, men har oplevet et større vægttab som måske/måske ikke viser sig, at have været helbredsmæssigt fornuftigt jf. denne artikel, men ikke desto mindre ville jeg gøre det igen og igen og igen hvis jeg stod i samme situation. Den livskvalitet som man oplever med en fit krop sammenlignet med en stor, fed og doven krop er slet ikke sammenlignelig i min optik!

Ikke overrasket og undersøgelsers begrænsninger

Hej.

Det er godt, at artiklen beskriver nogle af de begrænsninger, som der findes indenfor de forskellige typer af undersøgelser. Det er et stort plus, at artiklen gør dette. Dette tænker ikke-fagjournalister og den største del af befolkningen ikke altid på.

Ifølge artiklen tyder noget på, at nogle raske overvægtige risikerer at dø tidligere end ellers, dersom de taber sig i vægt.

I og for sig overrasker det ikke mig.

For mange år siden læste jeg nemlig en bog/rapport om bl.a. vægttab, som det daværende Ernæringsråd eller Motions- og Ernæringsråd var med til at skrive. Af denne fremgik det, at det er svært at forudsige, hvornår det er godt for en person at tabe sig. Det hele var langt mere kompliceret end som så.

Hvad forskningen siden har vist på dette felt, kan jeg ikke rigtig udtale mig om.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg