Vindmølleparker er nye jagtmarker for sæler
Kilde: 
22 juli 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Ny forskning tyder på, at havvindmølleparker kan være en ny jagtmark for sæler i Nordsøen.

Det skriver LiveScience.

Den nye undersøgelse antyder, at efterhånden som der bliver opsat flere og flere havvindmølleparker, vil det påvirke livet for både sæler og deres byttedyr.

Ifølge LiveScience har forskerne bag undersøgelsen påsat GPS-udstyr på gråsæler og spættede sæler ud for britiske og hollandske kyster i Nordsøen.

Da forskerne analyserede deres data kunne de se, at tre af de spættede sæler bevægede sig i et særligt mønster efter vindmøllerne.

»Vi kunne faktisk bestemme, hvor vindturbinerne var, ved at kigge på de mønstre som sælerne bevægede sig i,« siger Deborah Russell fra det skotske University of St. Andrews til
LiveScience.

Forskerne mener, at vindmøllerne fungerer som en form for kunstige revler, der giver ly for byttedyr og gør området til et attraktivt jagtområde for sælerne.

Den nye undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Læs også:

Big Brother for sæler er fyldt med fødsler, sex og slåskampe

Sælernes hemmelighed sidder i knurhårene

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.