Indvandring i Danmark styrker danske virksomheders evne til at handle internationalt. Det viser ny forskning ifølge Aarhus Universitet.
Effekten er størst på eksportområdet, hvor resultaterne viser, at jo flere udenlandske ansatte der er i en virksomhed, jo højere vil virksomhedens eksport være til de udenlandske medarbejderes hjemlande.
De nye resultater indikerer, at det ville være en fordel med færre hindringer for indvandring af arbejdskraft til danske virksomheder.
»Hvis ikke du lukker folk ind, kan du heller ikke lukke viden ind. Udenlandske arbejdstagere besidder en enorm mængde specifik viden om deres hjemmemarked, som vores konkurrenter skal betale dyrt for. Udenlandsk arbejdskraft kan derved blive en stor konkurrencefordel for danske virksomheder,« siger ph.d.-studerende Sanne Hiller fra Aarhus Universitet. der står bag studiet.