KORT NYT FRA UDLANDET
Er folk bange for at miste deres job, er de 60 procent mere tilbøjelige til at udvikle astma som et resultat af deres stress. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget af forskere fra University of Düsseldorf, University of Amsterdam og Massey University i New Zealand, skriver independent.co.uk.
Det internationale forskerhold har analyseret data fra mere end 7.000 mennesker, der var ansat i forskellige virksomheder. Da forskerne tog højde for andre stress-udløsende risikofaktorer såsom rygning og overvægt, opdagede de, at arbejdsrelateret stress markant øger risikoen for at udvikle astma.
»Denne undersøgelse har for første gang vist, at oplevelsen af usikkerhed på arbejdet under den seneste økonomiske krise, kan øge risikoen for nyopdaget astma i voksenalderen,« hedder det i den videnskabelige artikel, der er offentliggjort i Journal of Epidemiology & Community Health.
Resultatet understøtter tidligere mindre undersøgelser, der også peger på en sammenhæng mellem stress og udviklingen af astma.
Læs også:
Nye perspektiver på stress i arbejdslivet
Kronisk stress sætter sig i sæd – og påvirker ungerne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne