KORT NYT FRA DANMARK:
Måske gik du rundt og troede, at de unge blev yngre og yngre, når de oplevede ’den første gang’.
Men forskere fortæller til Jyllands-Posten, at den gennemsnitlige seksuelle debutalder ikke har rykket sig i 50 år.
»I offentligheden er der måske et indtryk af, at den seksualiserede verden, vi lever i, påvirker unge til at være vilde og uansvarlige. Men sådan er det ikke,« siger Christian Graugaard, professor i sexologi på Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet til Jyllands-Posten.
Han og en kollega gennemgår i Ugeskrift for Læger en række undersøgelser af, hvornår unge har deres seksuelle debut.
Det viser sig, at siden den seksuelle frigørelse i 1960’erne har debutalderen ikke flyttet sig, men ligget stabilt på 16 år for både drenge og piger.
Før Anden Verdenskrig ventede de unge imidlertid, indtil de var omkring 20 år, før de havde sex første gang, skriver Jyllands-Posten.
Læs også:
Frygt ikke pornos påvirkning af sex-livet
Seksualitetens vildveje – moralens forfald og politikkens fallit
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb