Nyt system skal rydde op efter CRISPR
Kilde: 
21 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

Her på Videnskab.dk har vi tidligere skrevet en del om det meget omtalte genredigeringsværktøj CRISPR.

CRISPR fungerer som en saks, der kan flytte rundt på gener i DNA og dermed præcist og billigt ændre på forskellige organismers gener.

Det har dog efterfølgende vist sig, at anvendelsen af CRISPR også har en bagside. Brugen af genredigeringsværktøjet kan medføre, at cellens reparationsmaskineri i DNA’et laver rod i genmassen. Rod, som helst ikke skulle være der. 

Når man klipper i DNA, vil cellen nemlig automatisk begynde at reparere DNA’et ved at indsætte mere eller mindre tilfældige stykker af DNA, der hvor der er hul. Disse ændringer i DNA’et kan gøre, at vi bliver syge.

Nu har forskere udviklet et nyt CRISPR-system, der skulle være i stand til at rydde op i rodet og reparere de uønskede ændringer, som i værste fald kan medføre sygdomme af forskellig art. Det skriver statnews.com. Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature.

Hvis det nye system lever op til dets gode ry, skulle det kunne reparere de fejl i DNA'et, der er årsag til blandt andet cystisk fibrose og andre arvelige sygdomme samt mutationer, der kan forhøje risikoen for blandt andet kræft og Alzheimers. 

Læs også:

Sådan fungerer CRISPR

CRISPR: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

amo

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.