Nyt studie: Havene stiger 15 meter i 2500, hvis CO2-udledningen fortsætter
Kilde: 
01 april 2016

KORT NYT FRA UDLANDET:

De klimamæssige beslutninger, som verdens ledere tager i dag kan afgøre skæbnen for den massive Antarktiske isblok og dermed verdenshavenes tilstand.

Hvis udledningen af drivhusgasser fortsat stiger i løbet af de næste årtier, kan det udløse en ustoppelig nedsmeltning af Antarktis. Det skriver nature.com

Det viser et nyt studie, som er publiceret i tidsskriftet Nature.

Og konsekvenserne bliver til at mærke for vores efterkommere. Afsmeltningen af Antarktis vil betyde, at verdenshavene stiger med mere end én meter i 2100 - og med mere end 15 meter i 2500. 

»Det vil bogstaveligt talt ændre, hvordan Jorden ser ud fra rummet,« siger Rob DeConto, som er geolog ved University of Massachusetts Amherst og medforfatter på studiet, ifølge nature.com.

Bag den dystopiske forudsigelse, gemmer sig dog også en god nyhed. Hvis det lykkes at begrænse udledningen af drivhusgasser hurtigt nok til at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til omkring to grader, vil konsekvensen være ingen eller en meget lille stigning i vandstanden som følge af Antarktis' smeltning. 

Det nye studie er i tråd med en stigende mængde forskning, der viser, at den Antarktiske is er mindre stabil, end man tidligere har troet.

For at beregne de potentielle stigninger i vandstanden har forskerne bag studiet udviklet en klimamodel, som forudser afsmeltningen af is og kollaps af isbjerge både som følge af varmere havstrømme og stigende temperaturer. Modellen viser, at over tid vil de stigende temperaturer være mest afgørende for isens afsmeltning, skriver nature.com.

Hvis modellens forudsigelser er fysisk korrekte betyder det, at det næsten vil være umuligt at stoppe afsmeltningen af is og det følgende kollaps af isbjerge og -blokke, når det først er igang. 

»Så snart havene bliver varmere, vil isen ikke kunne genskabes, før havenes temperatur er faldet igen. Det er en process, som kan tage tusindvis af år. Det er en virkelig langsigtet forpligtelse,« siger Rob DeConto til nature.com.

Andre forskere på området anerkender studiets gyldighed, men nogle er dog lidt skeptiske over for den nye klimamodel.

»Jeg synes deres processer fortsat er en smule spekulative, men det er godt arbejde,« siger Nick Golledge, som er seniorforsker ved Antarctic Research Centre på Victoria University of Wellington. 

Læs også:

Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C

Verdenshavene kan stige hurtigere end ventet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.