Ministerium til professorer: Hold mund om tallene bag landbrugspakken
Kilde: 
05 april 2016

KORT NYT FRA DANMARK:

For nylig fik vi en efterhånden noget omdiskuteret landbrugspakke. Tumulten er ved at have lagt sig, men nu viser det sig, at de professorer, der leverede centrale tal til Miljø- og Fødevareministeriet, fik besked på først at offentliggøre tallene, efter landbrugspakken var vedtaget.

Det skriver dr.dk på deres hjemmeside.

Ifølge en kontrakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet måtte professorerne først offentliggøre tallene bag landbrugspakken, da regeringen havde sikret sig et politisk flertal i Folketinget bag landbrugspakken.

Professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Heine Andersen, der ikke har være involveret i den konkrete sag, mener, at
forbuddet mod at offentliggøre egne forskningsresultater er med til at undergrave den demokratiske beslutningsproces.

»I det her tilfælde er det meget svært at se, hvad der skulle være af saglige grunde til, at man ikke kan offentliggøre rapporten. Det er jo næsten ikke til at frigøre sig fra den tanke, at det er politisk-taktiske hensyn, der har bestemt det. Det er klart, at det giver regeringspartierne et forspring, at de har nogle oplysninger, som ingen andre får, før løbet er kørt,« sagde han til Orientering på P1 ifølge dr.dk.

Ifølge dr.dk vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ikke svare på, hvorfor ministeriet har bedt forskerne på Aarhus Universitet om ikke at offentliggøre sine resultater før i februar, hvor det politiske forlig om landbrugspakken var indgået.

Læs også:

Forskere, der rådgiver myndighederne, må gerne deltage i den offentlige debat

Landbrugspakke og vandmiljø: Hvad snakker forskerne om?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

amo

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.