KORT NYT FRA UDLANDET
Så, nu gør et medie det igen. Skriver en artikel om hunde. Men denne gang handler artiklen ikke om, hvad en nuttet hund har bedrevet – men derimod det faktum, at medierne favoriserer at fortælle om hunde.
Ifølge washingtonpost.com har forskerne bag et nyt amerikansk studie kortlagt, hvor meget New York Times’ nyhedshistorier om hunde bliver citeret af andre medier og sammenlignet det med historier, hvor der ikke optræder hunde.
Det viste sig, at en artikel om en hund bagerst i avisen næsten havde lige så stor sandsynlighed for at blive citeret af andre medier, som en stort opslået forsideartikel uden en hund.
»Hvis en hund optræder i en national nyhed, får det andre medier til at dække historien med en styrke, der svarer til 80 procent af den udbredelse en historie får, når New York Times placerer den på forsiden i stedet for på de bagerste sider,« skriver forskerne ifølge washingtonpost.com.
New York Times er det nok mest respekterede medie i USA, og når den avis putter noget på forsiden, så sætter det meget tit dagsordenen.
Læs også:
Video: Talende hund siger nej til kennel
Hvordan en hund fanger en frisbee
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne