Maraton kan være farligt for hjertet
Kilde: 
06 januar 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

Maraton-løb kan være farligt for hjertet, hvis din form ikke er god nok, når startsignalet lyder, skriver Forskning.no. Det advarer canadiske forskere om, efter de har fulgt 20 langdistanceløbere i alderen 18 til 60 år.
Langdistanceløberne havde meldt sig til Quebec City Marathon. Ingen af dem havde nogen kendt hjertelidelse, og alle 20 var amatør-løbere, som sjældent løb maraton-løb.

Løberne blev blandt andet testet to-dage efter maraton-løbet. Testen viste, at løbet havde påført halvdelen af løberne en reduktion i hjerteaktiviteten. Dem som var værst ramt viste også tegn på hævelse og reduceret blodgennemstrømning i hjertet.

»Selvom vi ikke fandt tegn på permanente skader på hjertet og hjerteaktiviteten hos de 20 løbere, så peger vores undersøgelse i retning, at alle som vil deltage i en så krævende aktivitet som et maraton-løb, bør være i bedre form end minimumsniveauet. Det sikrer, at hjertet kan klare påvirkningen,« siger Eric Laross, som er hovedforfatter til studiet. Studiet er udkommet i Canadian Journal of Cariology.

Læs også:

Maraton og triatlon skader hjertet

Simpel diæt sluger 11 minutter af din maratontid

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.