Annonceinfo

Kvinders dans afslører, om de kan blive gravide

En kvindes moves på dansegulvet afslører, om hun er parat til at blive gravid. Det viser ny forskning fra University of Göttingen i Tyskland, ifølge Livescience.com.

Kvinder, som er i den frugtbare fase af deres menstruationscyklus, bliver i forskningsstudiet bedømt som mere attraktive dansere af mænd, end kvinder i en mindre frugtbar fase.

Forskningen tyder på, at kvinders ægløsning ikke er så skjulte, som forskerne hidtil har troet.

»Ændringerne er meget små, og kvinderne er ikke altid bevidste om dem. Men mænd kan udlede informationer om kvindernes frugtbarheds-status ud fra disse cues,« siger Bernhard Fink fra University of Göttingen i Tyskland.

Mænd kan også lure frugtbarhed på gangen

Forskerne satte 48 kvinder i alderen 19 til 33 til at danse til et identisk beat.

  • De blev optaget på video i både den fast, hvor de var meget frugtbare, og den fase, hvor de var mindst frugtbare. Kvinderens hår blev sat op i samme frisure, de bar identis tøj for at mindske forskellene mellem dem.
  • To hundrede mænd – de fleste bachelor-og kandidatstuderende – fik derefter vist silhuetter af kvindernes dans.

  • Resultaterne var klare. Selv om mændene ingen anelse havde om, hvilke kvinder, der var frugtbare, blev de mest frugtbare også bedømt som de mest attraktive dansere.

Forskerne optog også video af kvindernes silhuetter, imens de gik, og det viste sig, at de frugtbare kvinders gangart også blev bedømt mere attraktive end de ikke-frugtbares.

Læs også: Internettet sladrer: Her er din sex-fantasi

Af Niels Ebdrup

Annonceinfo