Kraftig kritik af norske LSD-studier
Kilde: 
24 september 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Tidligere på året konkluderede forsker-parret Pål-Ørjan Johansen og Teri Krebs, at der ingen sammenhæng er mellem psykedeliske stoffer og psykoser. Og tilbage i 2012 lød det, at behandling med LSD kunne være gavnligt for alkoholikere. Men de studier møder nu hård kritik. Det skriver forskning.no.

Forskerne Ragnar Nesvåg og Eivind Ystrøm, begge seniorforskere ved det norske Folkehelseinstituttet, og Jørgen G. Bramness, professor ved Universitetet i Oslo skriver i en kronik på forskning.no:

»Vi mener, at Johansen og Krebs præsenterer og tolker sine resultater om psykedelika og psykisk sundhed på en vildlende og urigtig måde, og det har vi udtrykt over for redaktøren i tidsskriftet, hvor artiklen bleb publiceret.«

Til forskning.no siger Ragnar Nesvåg, at de tre kritikere blev opmærksomme på sagen, da de gennemgik studiet. Ifølge de tre er studiets statistiske metoder tvivlsomme og konklusionerne søgte. Derudover mener de, at der i studiet er tale om statistiske sammenhænge snarre end årsagssammenhænge. 

Pål-Ørjan Johansen og Teri Krebs har svaret på kritikken i en kronik på forskning.no.

Læs også:

Hvilken effekt har psykedeliske stoffer?

LSD-terapi forbedrer livskvaliteten hos dødeligt syge

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.