Koffein-kickstart din dag med god samvittighed: Kaffe skader ikke
09 juli 2015

KORT NYT FRA DANMARK

'Jeg kunne godt drikke en god kop kaffe', synger den danske satiregruppe Det Sorte Ur i deres kendte kaffe-sang, og det er de ikke de eneste, der godt kunne.

Hele 7 ud af 10 danskere drikker kaffe hver dag, og for mange, er dagen ikke rigtig startet, før der er mokka i blodet. 

Er du en dem, er der godt nyt på vej. Bortset fra gulere tænder og dårlig ånde, kan kaffe, ifølge ny forskning, nemlig ikke forbindes med skadelige livsstilssygdomme. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

»Som de første i verden har vi undersøgt sammenhængen med gener forbundet med et livslangt højt kaffeforbrug. Disse gener er helt uafhængige af andre livsstilsfaktorer, og vi kan derfor konkludere, at kaffeindtag i sig selv ikke betyder noget for livsstilssygdomme,« siger medicinstuderende Ask Tybjærg Nordestgaard fra Klinisk biokemisk afdeling ved Herlev og Gentofte hospital, der er en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelse.

Undersøgelsen bygger på information og DNA-data fra 93.000 danskere. Forskerne har undersøgt de gener, som påvirker vores lyst til at drikke kaffe, og alt tyder på, at de ingen indflydelse har på, om du eksempelvis tager på.

»Vi kan nu se, at kaffegenerne overraskende nok ikke er forbundet med risiko for type 2 diabetes eller fedme. Dette tyder på, at kaffedrikning hverken forårsager eller beskytter mod disse livsstilssygdomme,« siger Børge Nordestgaard, der klinisk professor ved Københavns universitet i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen er netop publiceret i det velansete tidsskrift International Journal of Epidemiology.

Læs også:

Hvorfor får jeg hovedpine, når jeg holder op med at drikke kaffe?

Derfor kvikker kaffe dig op om morgenen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

sbv

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.