KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har kortlagt genomet på seks forskellige arter af gibboner. Studiet er udgivet i Nature.
Gibboner er genetisk interessante, fordi de var den første abeart, som løsrev sig fra den gren af forfædre, som de deler med både mennesker og andre store aber. Derudover var forskerne interesseret i at finde ud af, hvordan disse atletiske aber, har tilpasset sig til at leve i træerne.
Gibboner er kendte for at kunne svinge sig let og elegant i bevoksede skovområder. Faktisk kan de svinge sig mere end 15 meter ad gange med en tophastighed på 55 kilometer i timen. For at kunne dette, har de udviklet en helt unik og suveræn, atletisk fysiologi.
Forskerne har identificerede et gen, som de har døbt ‘springer-genet’, som tilsyneladende er ansvarlig for abens flexible fysiologi og evolutionære succes.
»Kromosomale omplaceringer er ligesom jordskælv; en begivenhed vil fuldstændig ændre landskabet, og man vil se forskellen efter bare en generation,« siger studiets leder Lucia Carbone, forsker i evolutionær genetik ved Oregon Health and Science University i Portland, »hvad vi fandt i gibbon-genomet var, at der har været en masse jordskælv.«
Dette foreklarer muligvis, hvorfor gibbonerne har klaret sig godt gennem tiden. I dag klarer de sig også bedre end andre af de store abearter, selvom nogle arter er truet.
Læs også:
Hjerteskærende: Abe beskytter sin døende kæreste
Abe-sprog oversat: Chimpanser har 19 forskellige ‘meddelelser’
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf