Personer, der stalkes af en ekskæreste eller bekendt, bliver typisk udsat for flere og grovere stalking end dem, der stalkes af en fremmed. Det skriver Statens Institut for Folkesundhed.
En ny undersøgelse giver den første kvalitative undersøgelse af stalking i Danmark. Undersøgelsen kortlægger stalkingens karakter og konsekvenser og bygger på interview med 25 ofre og 11 eksperter.
Undersøgelsen viser, at de hyppigste overvågningsformer er fysisk forfølgelse, hvor stalkeren kører efter eller overvåger den udsatte fra gaden eller fra bygninger tæt på dennes bopæl. Overvågning er mest udbredt blandt de udsatte, der har haft et intimt forhold med stalkeren.
En anden form for stalking er rygtespredning og trusler. Det er langt mere udbredt blandt ofre, der stalkes af en tidligere kæreste. Forskerne forklarer, at det er, fordi den type stalking kræver et forgående kendskab til ofrests vennekreds.
Nogle udsatte oplever, at stalkeren kontakter deres netværk eller får andre til at holde øje med dem. En del overvågning foregår også på internettet, hvor stalkeren overvåger den udsatte gennem falske chat- eller Facebook-profiler eller ved at hacke sig adgang til den udsattes email-konto.
En særlig chikaneform er identificeret blandt de udsatte, der har fælles barn med stalkeren. Her oplever de udsatte, at stalkeren benytter samværsordningen omkring barnet som et led i stalkingen. Disse stalkingtaktikker er sammen med trusler ofte meget svære for den udsatte af dokumentere og anmelde.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk: