Frankrigs ældste a-kraftværk ligger i muligt jordskælvsområde
Seneste kort nyt
Midt i det centrale Europa ligger et a-kraftværk, der både er placeret oven på en seismisk aktiv forkastningszone og ti meter under overfladen af en nærtliggende kanal, skriver ing.dk.
Kraftværket er placeret i det tredjetættest befolkede område i Frankrig. Et af de voldsomste jordskælv, som forkastningen har medført, ramte Basel i 1356 og havde en styrke på 7,1 på Richterskalaen. Basel ligger mindre end 50 km fra Fessenheim.
Ifølge den amerikanske avis New York Times er kraftværket bygget til at klare et jordskælv på 6,7, men den lokale kontrolmyndighed har bedt værket om at udarbejde en risikovurdering i tilfælde af et jordskælv med en styrke på 7,2.
Fessenheim, der er ejet af det statslige energiselskab EDF, har også været genstand for en række bemærkninger i den seneste evalueringsrapport fra de franske atomsikkerhedsmyndigheder Autorité de Sûreté Nucléaire, (ASN).
Rapporten er udarbejdet på baggrund af ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima Dai-ichi i forbindelse med det jordskælv, der i marts 2011 ramte den japanske ø Honshu.
Rapporten ser især på sikkerheden i forbindelse med jordskælv og oversvømmelser, og ud over den seismiske risiko, så er Fessenheim også placeret ca. 10 meter under vandoverfladen på en nærtliggende kanal.
Programleder på Center for Nukleare Teknologier på DTU Bent Lauritzen mener dog ikke umiddelbart, at placeringen i sig selv nødvendigvis udgør en stor risiko for værket.
»Det kan godt lade sig gøre at jordskælvssikre et atomkraftværk. Det er kun et spørgsmål om at bygge kraftværket sikkert nok. Det vil også være muligt at yderligere sikre et atomkraftværk, så det vil kunne klare et jordskælv med en kraftigere styrke,« siger Bent Lauritzen.
»Vi så i forbindelse med Fukushima, at atomkraftværket var i stand til at modstå selve jordskælvet, mens det var den efterfølgende tsunami, der slog værket ud. Det er jo et spørgsmål om, hvordan man sikrer, at nødstrømsforsyningen og køling fungerer, men det i sig selv burde være overkommeligt,« siger han.
Læs også: Dansk forsker: Vi vil aldrig kunne forudse et jordskælv
Af Niels Ebdrup
Kort nyt - Mest læste
-
09:36
-
10:32
-
09:22
-
08:52
-
09:24
På forsiden lige nu
Videnskab.dk - seneste nyt
-
14:04
-
10:44
-
10:06
-
03:55
-
18:59
-
14:11
-
13:05
-
10:45
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk








