KORT NYT FRA DANMARK:
Danskerne kan blive sundere, hvis de dagligt spiser nogle flere nødder, skriver DTU Fødevareinstituttet.
DTU Fødevareinstituttet står bag en ny helhedsvurdering af nøddernes sundhedsmæssige fordele og ulemper, og de kommer frem til, at det giver en samlet gevinst for helbredet at spise 30 gram nødder hver dag.
62 procent af danskerne spiser aldrig eller meget sjældent nødder, mens nøddespiserne i gennemsnit spiser 14,5 gram om dagen, så langt de fleste danskere kan med god grund skrue op for deres indtag af nødder.
Fordelen ved at spise nødder er, at de har et højt indhold af umættede fedtsyrer, og de er rige på protein og en lang række vitaminer og mineraler. Studier har vist, at en kost, der indeholder nødder, kan være med til at sænke risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.
Ulempen ved at spise mange nødder er, at at det kan øge det totale indtag af de potentielt kræftfremkaldende stoffer kaldet aflatoksiner, der dannes af visse skimmelsvampe under varme og fugtige forhold. Det er dog de færreste nødder, der indeholder aflatoksiner, og man kan minimere risikoen ved at erstatte para- og pistacienødder med andre nødder og kassere nødder, der ikke ser normale ud, lyder vurderingen fra DTU Førevareinstituttet.
Læs også:
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
js