KORT NYT FRA DANMARK
Små biosensorer bliver dagligt brugt til at forskellige opgaver som sortering af små prøver i laboratoriet, men for at kunne læse dataen i biosensorerne er det oftest nødvendigt at bruge hundedyre teknologier.
Nu har forskere fra DTU Nanotech kommet med en løsning på det dyre problem. De har udviklet nye sensorer, der kan læses af en ny teknologi, der minder utrolig meget om det samme styresystem, som sidder i en helt almindelig DVD eller Blu-Ray maskine. Det gør teknikken både nemmere at bruge og billigere at producere, skriver DTU Nanotech i en pressemeddelelse.
»De normale DVD’er indeholder digitale filer som lyd og video, som afkodes i DVD-afspilleren, men vores nye disks indeholder mikrosensorer. Vores teknologis optiske hoved, som minder om det system, der sidder i en DVD-afspiller, kan derfor læse dataen fra vores sensorer på samme måde, som hvis man læste dataen på en normal DVD,« skriver postdoc Filippo Bosco i pressemeddelelsen.
Ifølge pressemeddelelsen kan den billige teknologi og de nye mikrosensorer kontrollere og manipulere væsker med en meget høj præcision. Derfor kan teknologien blandt andet bruges til at aflæse biomarkører i blodet og til at opfange hormoner i drikkevand.
Læs også:
Lille sensor giver ny viden om naturens renseanlæg
Nano-sensor kan fange tyfus-bakterie
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
esh