Derfor falder vi for 'bullshit' på de sociale medier
Kilde: 
03 december 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Et nyt studie viser, at mennesker der lettere falder for meningsløse citater på nettet, også scorer lavere på tests i ‘verbal intelligens’ og lettere hopper med på  konspirationsteorier. Det skriver Forbes.com.

Det opsigtsvækkende studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Judgment and Decision Making, nævner ordet ‘bullshit’ omkring 200 gange, og tester hvorfor nogle mennesker finder pseudo-citater dybe, mens andre finder dem ligegyldige.

I studiet bad forskerne en gruppe deltagere på næsten 300 mennesker, vurdere hvorvidt, de fandt en dybere mening i en række udsagn, der bestod af tilfældigt sammensatte ‘buzzwords,’ såsom »Hidden meaning transforms unparalleled abstract beauty.«

En anden gruppe på omkring 200 mennesker blev sat til at vurdere en række udvalgte tweets fra den amerikansk-indiske læge Deepak Chopra, der kendt for sine bøger om alternativ medicin, og som ifølge forfatterne bag studiet var mere eller mindre meningsløse.

Herefter blev begge grupper testet for deres evner udi analytisk tænkning, tendens til at sammenblande forskellige videnskategorier, og generel tendens til at have implausible overbevisninger. Der blev også lavet en række tests af ‘verbal intelligens,’ som gik på at undersøge personernes kendskab til generelle ords betydning og synonymer.

Her viste det sig, at deltagerne ikke fandt Deepak Chopra’s tweets meget dybere, end de tilfædigt sammensatte citater, samt at de personer, der fandt både tweets og citater dybe, generelt scorede lavere i de sproglige intelligenstests.

Læs også:

Sociale medier: Søg mere viden, før du tager stilling

Vincent Hendricks: Vi er kollektivt stupide på internettet

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.