Dårlige gener er opstået inden for de sidste 5.000 år
Seneste kort nyt
-
17/05
Hjemløse alkoholikere har 400 gange flere hovedskader end alle andre (Nature World News)
-
17/05
Amerikansk undersøgelse finder lort i over halvdelen af alt svømmehalsvand (Atlantic Wire)
-
17/05
1,5 milliarder år gammelt indespærret vand kan gemme på forhistorisk liv (NPR)
-
17/05
Langtidsbehandling med ADHD-medicin virker modsat hensigten (Science Newsline)
-
17/05
Malaria-parasit får myg til at gå efter duften af mennesker (ScienceNews)
- 1 af 679
- ››
Det menneskelige genom har haft travlt i de seneste 5.000 år. Befolkningsgrupper er vokset eksponentielt, og nye genetiske mutationer opstår med hver generation. Mennesket har derfor en kæmpe overflod af sjældne genetiske varianter i deres genom, skriver Nature.
En netop offentliggjort undersøgelse klarlægger, hvornår mange af de sjældne varianter opstod. Ved hjælp af sekventering af genomet har forskere lokaliseret og dateret mere end en million varianter af de såkaldte nukleotid-varianter. Det vil sige gener, hvor et enkelt bogstav af DNA-sekvensen er forskellig fra andre individer.
Deres resultater bekræfter tidligere studier, der tyder på, at størstedelen af varianterne, heriblandt potentielt skadelige dele, opstod i løbet af de seneste 5.000-10.000 år.
Josh Akey, der er genforsker ved University of Washington i Seattle, har sammen med kolleger udgravet de genetiske varianter, der forekommer i mindre end 0,1% af prøvegruppen på 6.500 europæiske og afrikanske amerikanere.
Forskerne fandt her 1,15 millioner nukleotid-varianter. Af dem opstod 73% inden for de sidste 5.000 år. I gennemsnit var 164.688 af varianterne potentielt skadelige. 86% af de skadelige gener stammer fra de sidste 5000 år.
Forskerne fandt desuden, at de europæiske amerikanerne havde en større andel af potentielt skadelige varianter - sandsynligvis et levn fra deres udvandring fra Afrika.
Den første lille gruppe af mennesker, der forlod Afrika for Europa oplevede et pludseligt fald i den genetiske mangfoldighed - en flaskehals - på grund af den mindre pulje af mulige partnere. I den hurtige ekspansion i befolkningens størrelse, der fulgte, var udvælgelsen for langsom til at fange og frasortere potentielt skadelige mutationer.
Resultaterne tyder på, at mennesker bærer rundt på et større antal af skadelige mutationer, end de gjorde for et par tusinde år siden. Men det betyder ikke, at mennesker nu er mere modtagelige over for sygdomme. Tværtimod tyder det på, at de fleste sygdomme er forårsaget af mere end én variant, og at sygdomme kan operere gennem forskellige genetiske veje og mekanismer i forskellige mennesker.
»Resultaterne underminerer yderligere tanken om, at almindelige sygdomme er forårsaget af almindelige varianter,« udtaler Sarah Tishkoff, genetiker ved University of Pennsylvania i Philadelphia.
Læs også på Videnskab.dk
Kort nyt - Mest læste
-
09:19
-
09:56
-
11:01
-
10:31
-
09:37
Det læser andre lige nu
-
Hvor varmt kan det blive?
6. august 2012 kl. 15:12 -
Energikilde for liv fundet på Jupiters måne
8. april 2013 kl. 12:29 -
Hvorfor græder vi?
18. november 2008 kl. 10:49
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Videnskab.dk - seneste nyt
-
21:27
-
10:22
-
05:47
-
14:45
-
14:21
-
12:59
-
10:51
-
10:09
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk











