Danmarks Grundforskningsfond investerer 200 millioner i Niels Bohr-program
24 maj 2016

KORT NYT FRA DANMARK:

Danmarks Grundforskningsfond investerer 200 millioner kroner i syv Professorater, som skal indgå i et nyt Niels Bohr Professor program.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse

Programmet har til formål at berige danske forskningsmiljøer med højtprofilerede forskere fra udlandet. Det gælder også danske forskere, som har valgt en forskningskarriere uden for Danmark. 

»I dag kan danske forskere samarbejde med folk og forskningsmiljøer alle steder i verden via digitale medier, og det er vores erfaring, at effekten af det internationale samarbejde øges markant, når det etableres som fysiske miljøer. Det bringer videnskaben videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsæt i,« siger professor Liselotte Højgaard, som er formand for Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse, i pressemeddelelsen.

De syv udvalgte Niels Bohr professorer, som Danmarks Grundforskningsfond har indgået kontrakter med, skal de næste fem år bruge mellem halvdelen og alt deres tid ved danske forskningsmiljøer.

De syv er:

  • Professor Rita Felski, Syddansk Universitet, 28 millioner kr.
  • Group leader Thomas Pohl, Aarhus Universitet, 30 millioner kr.
  • Professor Alexei Verkhratsky, Københavns Universitet, 30 millioner kr.
  • Professor Matthew Collins, Københavns Universitet, 31 millioner kr.
  • Professor John McGrath, Aarhus Universitet, 30 millioner kr.
  • Professor Morten Bennedsen, Københavns Universitet, 30 millioner kr.
  • Professor Enrico Ramirez-Ruiz, Københavns Universitet, 30 millioner kr.

Læs også:

Europas bedste grundforskning kommer fra Danmark

Grundforskning har revolutioneret vort dagligliv

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.