Børn, der sover dårligt, bliver overvægtige
Kilde: 
05 maj 2014

KORT NYT FRA DANMARK:

Forskere fra OPUS, har undersøgt, hvordan dårlige søvnvaner påvirker børns sundhed. Forskerne undersøgte over 600 børns kostvaner og søvnvaner. Resultatet viser, at der er en sammenhæng mellem dårlig søvn og overvægt. Det skriver ku.dk.

»Vores undersøgelser viser, at de børn som sov kortest tid, og som havde den mest uregelmæssige søvn hen over ugen, var dem som drak flest sukkersødede drikkevarer og spiste de mest energitætte fødevarer – såsom slik og fastfood. Og det øger det naturligt nok risikoen for overvægt,« siger Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS til ku.dk.

Forskerne udstyrede børnene med en aktivitetsmåler i to gange otte nætter. Måleren beregnede blandt andet børnenes søvnlængde. Da forskerne sammenlignede børnenes søvnlængde med deres kostindtag, kropsfedt og risiko for hjertekarsygdomme, var resultatet bemærkelsesværdigt.  

»Den mest tankevækkende opdagelse var, at de børn som nedsatte deres søvnlængde henover de 6 måneder også var de børn, som øgede deres risiko for at få hjertekarsygdomme senere i livet,« siger Mads Fiil Hjorth til ku.dk.

Læs også:

Dårlige øjne giver dårlig søvn

For lidt søvn er dødsensfarligt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aa

 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.