Blomstersalg truer sjælden palme
Kilde: 
15 marts 2012

Når blomstersalget boomer omkring Mors Dag, sætter det pres på en sjælden palme i Central- og Sydamerika. De brede blade fra xate-palmen er nemlig enormt dekorative og langtidsholdbare i en blomsterbuket. De kan holde sig op til 40 dage efter de er blevet hugget af palmen.

Men overhøst truer palmens overlevelse på sigt, siger britiske forskere, der har fået deres forskning offentliggjort i det anerkendte PLoS ONE

Forskerne har forsøgt at starte en lokal produktion, for at tage presset af den truede palme, men med begrænset succes. 

Palmerne producerer i gennemsnit fem blade. Høster man flere end to blade, nedsætter det palmens evne til at gro nye. Det skriver BBC.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.