Et nyt studie fra Universitet i Melbourne i Australien viser, at blæksprutter bliver meget sårbare efter sex, skriver Livescience .
Blæksprutterne har ofte sex i timevis. Og bagefter er de så udmattede, at de ofte ikke orker at svømme, finde føde og har svært ved at forsvare sig mod rovfisk.
Undersøgelsen er foretaget af Amanda Franklin fra universitet. Hun fortæller, at hendes studie sætter fokus på, hvor høj en pris forskellige arter er villige til at betale for at få afkom; og dermed også fortæller noget om forskellige arters evolution og strategier i forhold til at parre sig – og selv overleve.