Jeg er ikke er født i Danmark men vil gerne prøve Dialekt testet.

Jeg ikke noget postnummer som angiver 'Hvor man født i Danmark'.
Det er ekskluderede for dem som ikke er født i Danmark.

Mvh
Anna

Jeg spørger mig selv, om det virkelig er muligt at foretage en - som det hævdes at være formålet - "videnskabelig analyse" på baggrund af besvarelserne af denne test. Lydklippene er få og korte og indeholder kun få egentlige sætninger. Desuden er sproget i flere af tilfældene så tæt på rigsdansk, at man vel næppe kan udpege én bestemt by eller én bydel i København som oprindelsessted for pågældende dialekt... Med mindre der i hvert klip bruges én bestemt intonation eller ét bestemt ord, som udelukkende bruges i én af de mulige byer, men jeg tvivler.

Mon ikke formålet med testen snarere er formidling af dialektforskning. Som står i introduktionen til testen: "Michael Ejstrup har konstrueret testen i samarbejde med Videnskab.dk og Forskningens Døgn." Og til det formål er testen da ganske velegnet.

En sjov dialektprøve. Men da jeg var ung mand for over 50 år siden var dialekterne mere udprægede. Det var næsten udelukket at forstå en bornholmer eller en vestjyde eller en "orp" fra Hals. Eller forstå en rigtig sønderjyde, det var håbløst. Specielt fra Broager Land. Så dialekterne er blevet noget "fordansket" i dag. Herlige var dialekterne dengang.
Jeg elsker "syngende fynsk". Men det var faktisk lettere at forstå, dengang, hvis det blev oversat til engelsk. Når man er fredericianer. Det var nok det mest "rigsdanske", dengang. Synd og skam at dialekterne forsvinder. De flader mere og mere ud.
Med venlig hilsen APH

"...Start ved næste sparerunde at afskedige de selvglade københavnere i DR og TV2 !
.."

Har du nogen former for dokumentation på at flertallet af DRs og TV2s journalister og øvrige ansatte er københavnere?

Jeg kan se hvordan de fordeler sig på bl.a. køn (40/60 på DR) og hvis man gennemgår deres personalelister så viser det sig at de kommer fra hele landet.

Men du er åbenbart et af de mennesker fra provinsen der lider af en form for mindreværdskompleks over for os der er FØDT i København - det er der ingen grund til vi er lige som jer - hverken værre eller bedre.

Jeg har lidt svært ved at forstår at lige så snart man bevæger sig uden for Valby Bakke så er vi nogle højrøvet selvglade københavnersnuder der bare skal lukke hullet og ikke tro vi er nået.

Jeg arbejde en kort periode på Samsø og oplevede på nært hold hvordan nogle tænker om os fra hovedstaden - et godt eksempel var da jeg en dag stod nede hos bageren i Onsbjerg og småsnakkede med den dejlige bagerjomfru og ind kommer er par fra storbyen og sige pænt davs og høflige som de er så siger de at har glæde sig til at komme tilbage til øen og handle thebirkes og rugbrød hos bageren for det er sgu det bedste de nogenside har smagt (hvilket er ganske rigtigt - de har en superbager i Onsbjerg) - købe ind og pænt farvel - og i det de var ude af døren kikkede den yndige kvinde på mig og udbryder: "skide københavnersnuder - de tror sgu altid de er så smarte.." så bliver hun lige pluselig lidt stille og kommer så i tanke om hvor jeg kommer fra - rødme rødme og lidt mumleri om jeg er anderledes osv.

Sikke et show - men en ting er 100% og det er at i provinsen bliver man ofte dømt på hvor man kommer fra og ikke hvem man er.

I Norge er (har været?) sådan at nyheder den ene dag bliver oplæst på nynorsk, den næste dag på bogmål. I hvert fald har man ikke den holdning at Oslo-dialekt er finere eller bedre.

Jeg fatter ikke at jyderne, fynboere og andre finder sig at i DR og TV2 i det store og hele holder sig til noget de kalder for rigsdansk, som på ingen måde er det kønneste man kan høre.

Som sejler nyder jeg at komme rundt i Danmark for at høre de forskellige dialekter.
Glæder mig at man her tager dette emne op.

Og der kan gøres meget mere.
Start ved næste sparerunde at afskedige de selvglade københavnere i DR og TV2 !
Og skriv mere om den uheldige påvirkning Dr og TV2 har betydet for dialekter.
Det er en kulturskat som ikke må gå til grunde.

Med venlig hilsen Steen Billenstein
Som taler en bornholmsk lignende dialekt, da jeg som voksen norsktalende måtte lære mig dansk...

Det var en sjov test. Jeg er spændt på resultatet, når det foreligger

Jeg har ikke haft nogen problemer med at høre lyden . Og det er ikke, fordi jeg har noget avanceret udstyr. Jeg synes, Det var en sjov test. For min skyld gerne længere. Man får jo point for at komme i nærheden af byen, så det er da helt ok. Ikke noget brok herfra. Nå, men jeg fik også karakteren "sprogøre" :-)

Jeg ville gerne prøve testen igen - hvis man kunne høre ordenlige sætninger: mere end 3-4 ord ad gangen. Tonen i en dialekt er svær at høre ud fra: "ja, en stribet"... Især et af eksempelerne - hvor det var to kvinder - var ren telegram stil.

Mange af eksemplerne er jo folk der taler det de har været tvunget til i skolen, og ikke det de taler til en fra egen egn.

For en gang skyld en test med gode eksempler på dialekter. Mange byer at vælge mellem, jo såmænd men hvis man kender lidt til dialekter ved man jo godt at det skifter markant fra by til by. Eller det gjorde det ihvertfald. Dialekterne lever kun på lånt tid, tilbage bliver kun de mere eller mindre udtalte accenter, som f.eks. østjysk eller nordsjællandsk.

For en nordmann å få fire riktig er vel ikke så galt?
Går etter det enkle system at jo lettere en danske er å forstå dess lengre nord bor han eller hun på Jylland.

Jeg har et super lydkort og et par rigtigt gode hørebøffer og alligevel er lyden lidt ulden på optagelserne.

Antallet af valgmuligheder er for stort - hvem pokker kan hører forskel på om de kommer fra Rønne eller Nexø med mindre men bor der eller er super ekspert.

Testen burde opdeles så først får man en test hvor man skal prøve at placere folks dialekt efter landsdel og dem der får nok points kan så tage anden del af testen hvor antallet af muligheder vokser - på den måde får man et billede af om folk generelt kan placere en dialekt som tilhørende en bestemt landsdel og dem der kan hvor præcist de så kan placere den i landet.

Men få først lige styr på lyden først.

SKOLEFAG.
Tidligere var MODERSMÅLS-KUNDSKAB ("TUNGESLSASK") obligatorisk i danskundervisningen (Oxenvad: Vort Sprog I-II, med dialektkort).
De fleste elever hadede det, men jeg fandt det extremt spændende. På Sorø Akademi, hvor jeg gik i skole var rigtigt mange dialekter repræsenterede, og dengang havde mange Københavner-børn været feriebørn i Jylland, hvor de lærte at tale ravjysk i løbet af en skole sommerferie.
-----
NØJAGTIG STEDBESTEMMELSE ER MULIG.
Hvis man ikke kender dialektkortene, så kan jeg godt forstå Mads Nygaards opfattelse af den nøjagtige stedbestemmelse som en nærmest umulig opgave. Med kendskab til dialektkortene, så undrede det mig faktisk, hvor dårlige sprogforskerne i den tidligere omtalte radioudsendelse var til at stedsbestemme dialekterne. I udsendelsen var dialekterne extremt tydelige og karakteristiske, så en meget nøjagtig stedsbestemmelse var let for indviede.
-----
NUTIDSDANSKERE UDEN SPECIALVIDEN KAN IKKE LØSE OPGAVEN.
Det burde sige sig selv, at nutidsdanskere uden kendskab til dialektkort ikke har nogensomhelst rimelig mulighed for en nøjagtig stedsbestemmelse. Da kun et ringe mindretal har denne specialviden i vore dage, så giver en "læserundersøgelse" ingen mening.
-----
LYDSTYRKE.
Desværre kan mine computere ikke forvandle den lavmælte hvisken, som jeg hører, til forståelig tale (uanset hvad Peter Hyldgård mener), så jeg er desværre ikke i stand til at udtale mig om den sproglige kvalitet af materiealet.
-----
Mvh Steen Ahrenkiel.

Det ser ud til, at nogle af jer har bøvl med lydstyrken. De fleste steder fungerer det dog fint. Ved at skrue op for lyden på hardwaren skulle det kunne klares.

Mht. de mange svarmuligheder er idéen netop at teste, om vi kan kende også de lokale forskelle i dialekterne. Hvis man gætter byen rigtigt, får man tre point, hvis man rammer forkert by, men rigtig region, får man 1 point.

Hvis man ikke kan navnene på byerne udenad (jeg har selv glemt skolegeografien), så klik på linket til kortet med bynavnene angivet.

Jeg har adskillige gange med et vist held transskriberet lydfiler til textfiler. Mit råd er:Skru ned for lydstyrken. I skal selvfølgelig sende med tilstrækkelig lydstyrke, men forbrugeren/benytteren vil med fordel kunne skrue ned.
Med venlig hilsen,
Carsten Kjær Andersen.

De valgte dialekteksempler er ikke gode valg. Sætningerne er abrubte - de to mennesker taler ikke nødvendigvis med samme udtalte dialekt. Desuden er lydniveauet ikke særligt højt - og der er alt alt for mange byer at vælge imellem.
Helt klart en ommer.

Der er jo alt for mange svarmuligheder til at vælge imellem, Jeg kunne da sagtens høre hvorvidt om det var sjællandsk, fynsk, nordjysk, vendelbo eller sønderjysk, o.s.v, men jeg kan sgu da ikke præcist bestemme hvilken by det er fra, det er også stort set umuligt alligevel... come on, klart svaret bliver at vi danskere er uvidende på området når man gør det så svært....

En tommelfinger NEGAAG (fyn) herfra, i forskere burde sku tænke jer lidt om en gang imellem...

Det ville have været rart med nogle stednavn på kortet.

BETINGELSEN FOR AT KUNNE STEDFÆSTE DIALEKTEN ER, AT MAN KAN HØRE DET SAGTE.
Mange gange må jeg skrue ned for lydstyrken på min computer, men dette er en af de gange, hvor jeg kun hører en svag mumlen med fuld "opskru".
Hvis jeg ellers kan høre det sagte og kan huske mine dialekt-regler, så stiller jeg gerne op i en konkurrence mod dialektforskerne. Sidste gang, hvor det var muligt (vistnok på radio for ca. 20 år siden), var jeg bedre end de deltagende forskere. --- Dog er jeg blevet ældre i mellemtiden, og min hørelse er ikke mere, hvad den har været.
Mvh Steen Ahrenkiel.