Her til morgen er vi endnu engang vågnet op til en 9. april. Det er 70 år siden Besættelsens første dag, og det vil vi uden tvivl blive mindet om i dagens aviser, i tv og på radioen.
Danmarks Radio transmitterer f.eks. 'live' fra invasionen hele morgenen.
Spørgsmålet er, om såret stadig gør ondt, eller om det omsider er helet, og 9. april derfor er blevet et mindre væsentligt spørgsmål for danskerne?
Anders Fogh Rasmussen trådte de professionelle historikere godt og grundigt over tæerne i år 2003, da han i en tale for 60-året for sammenbruddet af samarbejdsregeringen den 29. august 1943 brugte besættelsestidens samarbejdspolitik som argument for en mere aktivistisk udenrigspolitik.
Historikerne mente, at Foghs argumentation var historie-misbrug.
Siden da har der været flere eksempler på, at politikere har henvist til Besættelsestiden i debatter om krigsindsatsen i Irak og Afghanistan. Men 9. april og samarbejdspolitikken i sig selv ser ikke længere ud til at være et hot emne i medierne.
Søger man efter de seneste syv dages debatindlæg på artikeldatabasen Infomedia, så har der for eksempel kun været tre debatindlæg i dagspressen, som relaterer sig til søgeordene '9. april' eller 'Besættelsen'.
To af indlæggene sammenligner regeringens planer om at lægge en vindmøllepark i fredskoven Østerild Klitplantage med regeringens 'overgreb' mod danskerne den 9. april 1940. Man kan spørge sig selv om, hvor meget den debat har med de fem krigsår at gøre?
Heller ikke på Videnskab.dk har besættelsestiden vakt megen furore. Vores besættelsesblog blev sat i gang i foråret år 2009, og forskernes indlæg blev læst af mange. Men kun ganske få læsere kommenterede indlæggene - typisk lå tallet mellem nul og fire kommentarer.
På redaktionen valgte vi at lade en Koldkrigsblog erstatte Besættelsesbloggen, da vores fire besættelsestids-historikere efter mange spændende blogindlæg valgte at holde op i december 2009.
Den Kolde Krig sparkede virkelig gang i debatten.
Sidst jeg så efter, var der 36 kommentarer under historikeren Anne-Mette Anker Hansens indlæg 'Jeltsin var helten - ikke Gorbatjov'.
Forskellen mellem læsernes reaktioner på de to historie-blogs kan selvfølgelig skyldes tilfældigheder. Men det kan også skyldes, at besættelseshistorien nu er blevet vendt og drejet, skilt ad og samlet igen af historikerne igennem 65 år.
Der er måske slet ikke mere at sige om de fem krigsår, som for alvor kan få os danskere op af stolene?
Historikerne vil selvfølgelig altid kunne finde på nye spørgsmål at stille, men det kan være at danskerne snart er klar til at lægge den 9. april ned i kurven til andre arkiverede begivenheder som Slaget på Reden i 1801 og nederlaget til tysken i år 1864. Deres mærkedage er i hvert fald ikke-eksisterende i mediebilledet.
Medierne elsker ellers mærkedage. Det er nemlig så dejligt at kunne planlægge aktuelle og vedkommende historier lang tid i forvejen.
Men mens 20 års-jubilæet for Berlinmurens Fald blev grundigt dækket, så er det måske lidt sværere for medierne at finde en ny og interessant vinkel på 70 års-dagen for Hitlertysklands invasion af Danmark?
Vi får at se i løbet af dagen, hvad medierne denne 9. april har kunnet vride ud af historikerne. Måske er det for sidste gang.
Undersøgelse viser manglende interesse
Nå, her til formiddag ser det ud til at medierne alligevel har kunnet stykke en 9. april vinkel sammen. Politiken, Ekstrabladet og JP fortæller, at unge ikke kender til mærkedagen og dens baggrund.
Ifølge JP har Rambøll Analyse foretaget en analyse, som viser, at kun 17 procent af de 18 - 25årige, hvad der skete den 9. april. Historikeren Ditlev Tamm er forarget, og det samme er undervisningsminister Tina Nedergaard. Spørgsmålet er, om det ikke blot er en naturlig udvikling efter 70 år?