Forskere undrer sig over EU's manglende godkendelse af sundt sødemiddel

Steviosid (hvidt pulver og tabletter) er et sødemiddel, der er udvundet af bladene fra urten stevia. Sødemidlet er kaloriefrit og har en lang række antidiabetiske effekter, hvis det indtages i store mængder  (Foto: sheerbalance)

Det undrer den danske lektor og professor Per Bendix Jeppesen fra Diabeteslaboratoriet på Aarhus Universitetshospital, der har forsket i stoffets mange gavnlige stoffer igennem de sidste 10 år.

»Sundhedsorganisationen WHO kom med en midlertidig godkendelse af stoffet for et par år siden, og normalt så plejer EU-kommisionen at følge WHO's godkendelser. Men det har kommissionen ikke gjort i dette tilfælde. Det er helt urimeligt, for den manglende godkendelse gør, at man forhindrer diabetikerne at få adgang til dette produkt, som helt klart ville kunne hjælpe dem,« siger han til videnskab.dk.

EU's argument holder ikke
I rapporterne fra EU-kommissionen lyder argumentet, at steviosid ikke kun er et sødestof, men også har en række medicinske effekter. Og hidtil har det ikke været tilstrækkeligt dokumenteret, at stoffet ikke har nogen medicinsk effekt, når det bruges som sødemiddel. Men det argument preller af på Per Bendix Jeppesen.

»Politikerne blander de to ting sammen. Steviosid er så sødt, at man kun kan holde ud at indtage usandsynligt små mængder af det. Så hvis man bruger det som sødestof, vil det på ingen måde kunne give en medicinsk effekt, det har vi for længst dokumenteret. Det er lige som salt - smagen er så kraftig, at det sætter en naturlig grænse for, hvor meget du kan indtage, som ligger meget langt under den dosis, der skal til, for at opnå en medicinsk påvirkning,« siger Per Bendix Jeppesen og påpeger, at de er nødt til at coate de steviosid-piller, som de bruger til medicinforsøg, fordi pillerne ellers er for søde til, at patienterne kan sluge dem.

Det er virkelig mærkeligt, at EU vælger ikke at godkende steviosid. Der er tale om et sundt kosttilskud, det er dokumenteret i mange  videnskabelige undersøgelser

- læge Carsten Vagn Hansen

Ifølge Per Bendix Jeppesen er årsagen til den manglende godkendelse snarere et udtryk for lobbyisme fra sødestof-industrier som eksempelvis det amerikanske Nutra Sweet.

»Steviosid er en konkurrent til de eksisterende sødemidler på markedet. Så hver gang EU-kommisionen har meldt ud at de nu går i gang med en godkendelsesproces af steviosid, så møder repræsentanter fra sødestof-industrien talstærkt op og kommer med en lang stribe af argumenter for ikke at gøre det. Disse argumenter bliver der lyttet til, selv om de ikke har hold i virkeligheden,« siger Per Bendix Jeppesen til videnskab.dk.

Et af argumenterne er, at steviosid øger risikoen for blærekræft - en effekt, som skulle være dokumenteret i rotteforsøg. Men skaber man lidt i overfladen i argumentationen, falder den fra hinanden.

»EU-kommisionen glemmer, at der i forsøgets kontrolgruppe var et lige så stort antal rotter med blærekræft. Forsøgene løb over en periode på to år, og når rotterne er så gamle, så udvikler en stor del af dem kræft. Det er en naturlig udvikling, som følger med alderdommen af denne rottetype,« siger Per Bendix Jeppesen.

Coca Cola vil bruge et steviosid-lignende sødemiddel

Også tidligere radiolæge Carsten Vagn Hansen undrer sig over EU's manglende godkendelse af steviosid som sødemiddel. Han har selv diabetes og har derfor fulgt nøje med i studierne af steviosid, og han mener, at stoffet for længst burde være godkendt til brug.

»Det er virkelig mærkeligt, at EU-kommisionen vælger ikke at godkende stoffet - der er tale om et kosttilskud, der er dokumenteret sundt, og som har en masse gavnlige effekter i modsætning til mange af de usunde sødemidler, der for øjeblikket findes på markedet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er de firmaer, der har patent på Nutra Sweet, der har arbejdet i kulisserne, og som hidtil har haft held med at forhale godkendelsen af steviosid,« siger han.

Selv om der ikke findes nogen direkte beviser på påstanden om lobbyisme, så er det tydeligt, at godkendelsen af steviosid været trukket i langdrag i EU. Første ansøgning om at få godkendt stoffet blev indsendt i 1995. Men ansøgningen gav et afslag, og det samme er sket gentagne gange siden hen. I Belgien har professor Jan Geuns, Leuven Universitet ansøgt EU om godkendelse tre gange og venter stadig på at få et svar på den sidste ansøgning. Den danske forsker Per Bendix Jeppesen har hjulpet med udformningen af denne ansøgning, og er spændt på at se, hvad svaret bliver.

»I maj 2007 fik Coca Cola patent på navnet til et nyt sødemiddel, rebiana, fordi de bruger sødemidlet rebaudiosid, der er en variant af steviosid. Og siden da er EU pudsigt nok blevet mere venligt stemte overfor en godkendelse. Så det bliver spændende at se, om stoffet nu bliver godkendt,« siger han.

Flere af de forskere, som videnskab.dk har talt med, påpeger, at der lige nu er kræfter højt oppe i EU-systemet, der presser på, for at stoffet bliver godkendt - en blåstempling, som dog ikke er kommet endnu. Coca Cola har tidligere meldt ud, at de vil bruge rebiana, fordi det er ufarligt i modsætning til det nuværende sødemiddel aspartam, der er i mistanke for at give kræft.

EU-udvalg overbebyrdet med opgaver
Den endelige vurdering af stoffet skal gennemføres af det såkaldte ANS Panel under den Europæiske Fødevare Autoritet (EFSA). Formanden for dette panel er toksikolog John Christian Larsen, der til daglig er konsulent på Fødevareinstituttet ved DTU. Han sidder også med i WHO's ekspertpanel, der i juni 2008 fastsatte en permanent acceptabel daglig indtagelse (ADI) af stoffet som sødemiddel.

»Det er ikke min oplevelse, at der er kræfter i sødemiddel-industrien, som forsøger at modarbejde en godkendelse - selv om jeg da ikke skal afvise, at nogle virksomheder, ikke vil bryde sig om steviosid, fordi det er en konkurrent til deres produkter,« siger han og fortsætter: 

»Men vi har en dagsorden så lang med langt over 100 punkter på. Steviosid står et godt stykke nede på listen over ting, vi skal tage hånd om. Vi skal vurdere stoffets risiko ved anvendelse som sødemiddel. Men de fleste af eksperterne i EFSA-panelet har jo også andet arbejde, og der er omkring ti arbejdsdage afsat til møderne per år. Mange af punkterne på vores dagsorden er tunge og tager lang tid at gennemgå, og derfor vil der også gå et stykke tid, før vi når ned til vurderingen af steviosid,« siger han.

- Hvor længe skal diabetes-patienterne så vente på steviosid?

»Det kan jeg desværre ikke svare på - men jeg kan sige så meget, at vurderingen ikke bliver afsluttet i år,« siger John Christian Larsen.