Dansk forsker studerede vidunderplante hos indianere

I bjergene mellem Paraguay og Brasilien lever to indianerstammer, der begge er ramt af diabetes type II. Men selv om de er syge, så har de ingen symtomer på sygdommen - den holdes nede, fordi de drikker te af urten stevia. (Foto: Per Bendix Jeppesen)

Per Bendix Jeppesen, som i dag er lektor og professor ved Aarhus Universitetshospital, lærte urten Stevia ebaudiana Bertoni at kende under et studieophold i Brasilien tilbage i 1991. På daværende tidspunkt læste han kemi-molekylær biologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, og skulle i gang med sit præ-speciale. Han besluttede sig derfor for at besøge universitetet i Bahia i Brasilien, der var kendt for at være stærkt inden for hans felt.

Fra hans kontorplads på universitetet havde han udsigt over universitetets urtehave med medicinske planter, og det var et område, som han blev stærkt grebet af. En af professorerne på universitetet opfordrede ham derfor til at besøge en indianer-stamme lang ude i junglen, der var kendt for at bruge urter til behandling af syge.

Kun vandvejen førte dertil

Per Bendix Jeppesen blev nysgerrig og besluttede sig for at tage afsted. Det krævede dog en del planlægning og tålmodighed at komme dertil, for indianerne bor dybt inde i Amazonas-junglen. Da der ikke var nogen veje, der kunne føre ham til stammen, var den eneste mulighed at sejle ned ad Amazon-floden.

Rejsen tog en hel uge. Men det lykkedes, og han fandt frem til stammen, der lever 100 km fra byen Manaus. Indianerne tog godt imod ham, og han fik lov til at bo hos en af indianerfamiliene igennem knap en måned. Opholdet gav ham for alvor lyst til at udforske medicinske planter, og da han kom tilbage til universitetet, fordybede han sig i det på fuld tid. Og her var det, at han for første gang faldt over planten Stevia ebaudiana Bertoni.

»Jeg fandt nogle beskrivelser af planten og dens fantastiske egenskaber, og var solgt. Mit arbejde blev mere og mere fokuseret på at udforske den og finde ud af, hvad det var for kemiske forbindelser, der gav planten sine medicinske egenskaber,« fortæller han. 

LÆS OGSÅ

Naturligt sødemiddel testes som ny medicin mod sukkersyge Forskere undrer sig over EU's manglende godkendelse af sundt sødemiddel

Under sit studium af planten fik han nys om, at der var indianerstammer i bjergområdet mellem Brasilien og Paraguay, der dulmede sukkersyge-symptomer ved at drikke te af Stevia ebaudiana Bertoni, og han besluttede sig for at besøge dem for at se, hvilken effekt teen havde på de syge.  

»Vi rejste dertil med en jeep, og det var så langt inde i junglen, at vi måtte overnatte flere gange på vejen derud. Rejsen dertil var nøje planlagt, for man kan kun komme dertil på bestemt tider af området på grund af regntiden,« siger han.

Uvidende om egen sygdom

Selv om indianerne levede meget isoleret og ikke var vant til at få gæster fra den civiliserede verden, så tog de imod Per Bendix Jeppesen med åbne arme, og det gjorde, at han kunne følge deres måde at bruge urter på fra nærmeste hold. Efter at have studeret optegnelser fra lægekonsultationer i nærheden vidste han, at diabetes type II er en meget udbredt sygdom blandt de to indianerstammer, der lever i området - det gælder både guarani-indianerne og ashi-indianerne. Årsagen er et defekt gen, som er meget udbredt i stammerne, fordi de lever så isoleret fra omverdenen. Opstår der en genfejl, er der derfor stor risiko for, at den gives videre til de efterfølgende generationer.

Under opholdet kunne han se, hvordan indianerne brugte stevia-teen i dagligdagen og hvilken medicinsk effekt, det havde. Og det var tydeligt at se, at indianerne i vid udstrækning kunne holde symptomerne nede ved at drikke stevia-te. 

»Indianerne ved ikke at de lider af sukkersyge og de har ingen idé om, at stevia virker på deres sygdom. Men de siger, at teen gør, at de har det bedre,« siger Per Bendix Jeppesen.

Under opholdet fik Per Bendix Jeppessen kortlagt indianernes måde at bruge urten på i dagligdagen, og han fik også udforsket de stevia-arter, der fandtes i området.

Afslag om støtte

Selv om det er almindeligt kendt at indianerne har diabetes II, så er sygdommens udbredelse blandt indianerne aldrig blevet undersøgt nærmere. Og der er heller aldrig gjort noget oprigtigt forsøg på at hjælpe indianerne med en mere målrettet behandling. Men det er noget, som Per Bendix Jeppesen har forsøgt at gøre noget ved.

»Vi har søgt den danske afdeling af DANIDA, FFU, om penge til at screene befolkningen for diabetes II flere gange. Og vi har fået nogle helt fantastiske og meget positive projekt-vurderinger fra denne afdeling, alligevel har vi fået afslag om finansiering, senest i 2005. Det vi søgte penge til sidste gang var en egentlig behandling af indianerne med et stof fra stevia-planten, det såkaldte isosteviol. Men på trods af de positive meldinger, har vi ikke fået en krone. Sågar ambassadøren fra Buenes Aires har skrevet en støtteærklæring til vores projekt, men det blev bare afvist,« siger han. 

 

Forskergruppen har også forsøgt at få penge til projektet fra Rådet for Udviklingsforskning, FFU, men selvom udvalgets bedømmelse af projektet var særdeles positiv, så blev projektet alligevel dumpet.  

»Dem der sidder i det Forskningsfaglige udvalg, kommer alle fra hovedstadsområdet, den der er længst derfra kommer fra Roskilde Universitet. Der er ingen repræsentanter fra hverken Århus, Odense eller Ålborg Universiteter. Dette bære uddelingen af midler desværre præg af,« siger Per Bendix Jeppesen til videnskab.dk.
 

Links
Læs også på videnskab.dk: Tema: Vidunderplanten Stevia

 

Urtens medicinske virkninger blev beskrevet af botaniker i 1899 Optegnelser viser, at indianer-stammen har brugt denne plante i hverdagen igennem de sidste 1500 år. I starten har indianerne alene brugt den, fordi plantens blade er meget søde - men efterhånden er det blevet klart for dem, at planten var i stand til at holde deres symptomer nede. Botanikeren Moises Santiago Bertoni og hans kone, fotograferet under opholdet i Brasilien(Kilde:Per Bendix Jeppesen) Urtens medicinske effekt blev første gang beskrevet af en schweitzisk botaniker med navnet Moises Santiago Bertoni, som bosatte sig i Paraguay, fordi han var blevet headhuntet til at være leder for en landbrugsskole i landets hovedstad. For at have planterne og naturen omkring sig, flyttede han ud i junglen i netop det område, hvor guarani-indianerne og ashi-indianernelevede. Her byggede han sit eget laboratorium, hvor han kategoriserede alle de planter, som indianerne brugte i deres hverdag. Han nåede at kategorisere flere hundrede planter, bl.a. stevia. I hans optegnelser beskriver han, at planten har en antidiabetisk effekt. Han vidste ikke hvad det var for kemiske forbindelser, der gav planten denne virkning. Det havde ganske enkelt ikke de værktøjer, der skulle til for at kunne finde ud af det. Men han skrev alligevel en videnskabelig artikel om planten, der udkom i 1899. Det er de første videnskabelige optegnelser, der er på planten. »Det, der var svært for dem dengang er heldigvis forholdsvist nemt for os i dag, og ved hjælp af såkaldt tyndtlagscromografi er det lykkedes os at finde i alt otte stoffer, der giver stevia-planten sine fantastiske medicinske egenskaber,« siger Per Bendix Jeppesen til videnskab.dk.