Vi elsker overvågning

Danskerne er vilde med overvågning i det offentlige rum. De mener det hjælper politiet med opklaring og skaber tryghed. Forskerne er ikke utvetydigt enige. (Foto:Hustvedt)

Forestil dig følgende scenario: På vej til arbejde køber du en kop kaffe på stationen. Du betaler med dankort. Du ringer til veninden og sms'er kæresten.

Henne på arbejdet tjekker du lige et par websites og skriver et par mails på din private Gmail-konto. Om aftenen opdaterer du din profil på Facebook og LinkedIn.

»Hvis du kan nikke genkendende til dette scenario, vil du have efterladt en hel stribe frivillige og ufrivillige digitale spor efter dig,« fortæller Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Den kærlige Big Mama 

Men det er den slags overvågning, vi elsker, fordi den passer på dig og hjælper dig. Den kærlige version af Big Brother samfundet, kalder Hans Jørgen Bonnichesen for Big Mama.

»Vi ender i et samfund, hvor vi hele tiden lægger bånd på os selv og afholder os fra at sige og gøre, som vi egentlig ønsker, fordi der hele tiden er nogen, som kigger med over skulderen. Rationalet bliver, at hvis vi ikke ønsker at blive overvåget, så er det fordi, vi har noget at skjule. Vi har nok ondt i sinde. Er det sådan et samfund, vi ønsker at leve i?« spørger han retorisk.

Den, der indskrænker friheden for at vinde sikkerheden, vil i sidste ende miste begge dele.

- Benjamin Franklin

Yde før man kan nyde

John Paulin Hansen, der er lektor i innovativ kommunikation på IT-Universitetet, deler ikke Hans Jørgen Bonnichsens skepsis.

Han har blandt andet undersøgt et projekt i Københavns lufthavn, hvor de rejsende udleverede deres mobilnumre, så de kunne blive adviseret personligt via sms, og på den måde nå hen til gaten i god tid.

»De fleste mennesker har en meget nyttemotiveret holdning til det. Får jeg nok ud af det, tænker de. Hvis de gør, så har de ikke noget imod at udlevere mobilnumre. Ydermere er det min opfattelse, at folk generelt har en holdning til overvågning. De har tydeligvis gjort sig nogle tanker om det. Giver det dem noget, eksempelvis en følelse af tryghed, så er overvågning et tilbud, de tager imod.«

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det er fordi, danskerne er autoritetstro, at vi finder os i at blive overvåget så meget, som vi gør.

»Det kan godt være, at vi ikke bryder os om at blive overvåget, men vi finder os i det, fordi vi i bund og grund har tillid til overvågerne,« siger han.

Terrorangrebet i New York den 11. september 2001 resulterede senere i terrorlove, der har givet sikkerhedstjenesterne lettere adgang til overvågning. (Foto: FEMA )

»Men sporene vil kunne bruges til at kortlægge din færden, hvor du er, hvad du laver, og hvem du laver det sammen med,« forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

»Din arbejdsgiver kan benytte sig af en key-logger, som registrerer alt, hvad du skriver på din computer, al din trafik på internettet kan følges, så din dag kan kortlægges i detaljen.«

Politisk overvågning

Peter Lauritsen der er lektor i informations- og medievidenskab på Århus Universitet og tillige leder af Forum for Overvågningsstudier, tror ikke, at den enkelte dansker er klar over eksistensen af de enorme lagre af information, der bliver opbygget. Desuden bliver de uhyre mængder information for lemfældigt behandlet. De kan nemt havne på nettet, og andre mennesker kan få adgang til ens personfølsomme oplysninger.

»Vi bør være kritiske over for overvågning, som blot har politisk symbolværdi. Det vil sige, den har ingen virkning, men får politikerne til at fremstå handlekraftige. Og sidst, men ikke mindst skal brugerne blive meget mere bevidste om, hvor meget deres personlige informationer er værd, og de skal udvikle deres it-kompetencer,« siger Peter Lauritsen.

Ifølge logningsbekendtgørelsen skal al din elektroniske kommunikation gemmes i et år. Hans Jørgen Bonnichsen er alligevel bekymret for Big Mamma samfundet, hvor vi lader den store altomfavnende moder, holde øje med os for at passe på os.

»Alt hvad man skriver og har skrevet på facebook bliver gemt, så hvis myndighederne ønsker at få adgang til det, så kan de det, selv om du tror, det er væk. Man kan blandt andet se, hvor du har været takket være din mobiltelefon. Du behøver ikke en gang at tale i den, blot den er tændt, kan man via sendemasterne se, hvor du har været,« fortæller Hans-Jørgen Bonnichsen.

Vores teknologitro er stor 

»Vi har for stor tillid til, at de store mængder information, som bliver høstet blandt andet via logningsbekendtgørelsen bliver opbevaret sikkert nok. Der er adskillige eksempler på, at menneskelige fejl er skyld i, at fortrolige oplysninger er endt frit tilgængeligt for alle,« mener Peter Lauritsen.

»Vi skal blive meget bedre til at sløre vores spor og ikke bare invitere alle mulige inden for på vores computer,« formaner Peter Lauritsen.

»Der er dem med gardiner og lås på døren, som ikke kunne drømme om at have en profil på Facebook, fordi det ikke vedkommer andre, og så er der dem med store glasfacader, som drømmer om at stille op i diverse tv-shows for at være på og blive set. Det, der skiller dem ad, er deres fødselsår. Der er tale om en overvågnings-generationskløft,« slutter Hans Jørgen Bonnichsen.