Videnskaben forklarer trylleri

'Hokus pokus!' og pludselig forsvinder en mønt mellem tryllekunstnerens fingre.

Tryllekunstnere har altid haft en veludviklet viden om, hvordan man manipulerer med den menneskelige opfattelsesevne.

Når en tryllekunstner tryller, kan han få ting til at forsvinde for øjnene af os, uanset hvor godt vi holder øje med dem. Man skulle næsten tro, at tryllekunstneren havde magiske, overnaturlige evner.

Det har han naturligvis ikke. Til gengæld har han andre evner, som er meget specielle. Så specielle, at hjerneforskere og adfærdspsykologer fra University of Durham i England nu vil til at undersøge dem nærmere. De mener, at det vil kunne fortælle os nyt om, hvordan vi mennesker opfatter vores omverden.

Tryllekunstnere er nemlig eksperter i at manipulere med os, fordi de ved, hvordan man kan udnytte huller i den menneskelige opfattelsesevne. Tryllekunstnere ved, hvad de skal gøre, for at narre os til at se noget, som ikke sker i virkeligheden. Og det kan give forskerne nye ideer til, hvor de skal søge ny viden om den menneskelige opfattelsesevne.

»De her forskere undersøger de enkelte tryllekunster som fænomener og finder ud af, hvilke antagelser hjernen gør sig, når de bliver udført. På den måde kan vi lære noget nyt om, hvordan menneskets opfattelsesevne fungerer,« siger lektor Søren Kyllingsbæk, som forsker i lignende fænomener ved Københavns Universitets Institut for Psykologi, Center for Visuel Kognition.

Prøv selv forsøget

Flere af forskerne i den engelske forskergruppe er selv tryllekunstnere, og kender derfor et hav af tryllenumre. Det er de numre, de i øjeblikket efterprøver som forsøg i deres laboratorium.

Et af de forsøg forskergruppen har udført gik ud på at vise 46 forsøgspersoner et videoklip, hvor der blev tryllet. Det, at der var tale om en optagelse, betød, at alle deltagerne var udsat for præcis det samme nummer. Herunder kan du selv se klippet.

Hvis du vil opleve nummeret, som det er tiltænkt, er det en god ide at se det, før du læser videre.
 

VIDEOKLIP: Gustav Kuhn fra University of Durham har studeret tryllekunstens teknikker så nøje, at han selv kan udføre dem. Det er ham, der tryller i klippet. (Video: Gustav Kuhn )

Eksperter i manipulation

Da de 46 deltagere i forsøget havde set klippet, blev de bedt om at genfortælle, hvad de så. Det afslørede, at folk mente de så noget andet i klippet, end det der rent faktisk foregik.

Omkring halvdelen af deltagerne sagde, at de havde set cigaretten forsvinde mellem fingrene på tryllekunstneren. Og det selvom den på videoen ikke forsvinder mellem fingrene, men derimod bliver sluppet, så den - fuldt synligt - falder 15 centimeter, før den ender under bordets kant.

At det kan lade sig gøre at tage fusen på så mange mennesker skyldes, at tryllekunstneren i videoen udnytter begrænsningerne i vores opfattelsesevne.

»Vi har et meget lille synsfelt. Vi bevæger derfor hele tiden vores øjne rundt, for at opfatte hvad der sker omkring os. Det betyder, at vi tror, vi ser alting meget godt, men i virkeligheden er der hele tiden en masse, vi ikke ser. Og det ved tryllekunstneren, hvordan han skal udnytte,« fortæller Søren Kyllingsbæk.

Tryllekunstnere ved, at der er særlige ting, som vi mennesker fra naturens side er forprogrammerede til at reagere på, når de optræder foran os. Ved at være forprogrammerede bruger vi kun vores kræfter på at koncentrere os om det relevante. Det kunne for eksempel være pludselige bevægelser.

»Forskning viser, at hurtige bevægelser fanger vores opmærksomhed mere end langsomme. Og hvis en unik farve er i synsfeltet, får den også særlig opmærksomhed. Men i meget høj grad bemærker mennesker hinandens øjenbevægelser,« siger Søren Kyllingsbæk.

Det hvide i øjnene snyder

Han fortæller, at vi mennesker meget tidligt lærer at koncentrere vores opmærksomhed det samme sted hen som de folk, vi er sammen med. Børn skal for eksempel kunne gøres opmærksomme på de samme ting som mødrene, hvis de skal lære navnene på nye ting.

»Som noget helt specielt for mennesker kan vi se det hvide i øjnene på hinanden. Det bruger vi til at finde ud af, hvor andre ser hen, og følge deres blik. Det er en proces, som er indgroet i os. Vi lægger ikke mærke til, at vi følger andre menneskers blikke, og vi gør det automatisk,« siger Søren Kyllingsbæk.

Det er det, der sker, når cigaretten forsvinder i tryllevideoen. Tryllekunstneren udnytter, at vi følger den opmærksomhed, han viser omgivelserne ved hjælp af sit blik.

Her er en opgørelse over, hvor tryllekunstneren forsøger at lede vores opmærksomhed hen:

Bemærk, hvordan tryllekunstneren ser derhen, hvor han vil have vores opmærk-somhed. (Grafik: videnskab.dk)

Øjet ser ikke hvad det ser

Da deltagerne så tryllevideoen, havde forskerne sat en maskine til at registrere deres øjenbevægelser. Det afslørede en anden opsigtsvækkende ting:

Nogle af de deltagere, som mente, at de så cigaretten forsvinde mellem tryllekunstneres fingre, kiggede rent faktisk på det sted på skærmen, hvor cigaretten blev tabt.

»Det folk mente de havde set, foregik ikke de steder, de så hen. Via vores målinger kan vi se, at flere af de deltagere som så, at cigaretten blev tabt, alligevel ikke kunne forklare, hvordan den kunne forsvinde,« siger Gustav Kuhn.

VIDSTE DU

Mennesket kan kun koncentrere sig om at opfatte 4-5 objekter på en gang. Det betyder, at der ganske simpelt er ting, vi overser, selvom vi tror vi opfatter alt, hvad der er foran os. Prøv for eksempel at klik dig videre til det her billede af en flyvemaskine:     Billedet 'blinker'. Det gør det, fordi der i virkeligheden er tale om to forskellige billeder, hvor imellem der i et kort øjeblik bliver vist et gråt skærmbillede. Det ene af billederne mangler noget, som findes på det andet.   Det kan være svært at få øje på, hvad det er der mangler, fordi vi netop kun opfatter 4-5 objekter på en gang, selvom vi tror vi opfatter hele billedet. Kan du se, hvad der mangler? Kilde: University of South Dakota

Grunden til at det kan lade sig gøre, er, ifølge Søren Kyllingsbæk, at vi antager en masse ting, når vi danner os vores billeder af virkeligheden. Det vi tror, vi ser, behøver altså ikke at være foregået i virkeligheden.

»Vi modtager meget støjfyldte og tvetydige sansedata fra verden. Det kompenserer vi for, ved at gøre os en masse antagelser. Det er nogle begrænsninger, som tryllekunstneren udnytter til det yderste. Han snyder vores opfattelsessystem til at opleve ting, som i virkeligheden ikke er der,« siger Søren Kyllingsbæk.

Mr. Mox ikke overrasket

At mennesker antager en masse ting når de ser tryllekunster - og derfor har forskellige oplevelser af et nummer - kommer ikke bag på den professionelle tryllekunstner Mystiske Mr. Mox.

Han har i flere år levet af at trylle rundt omkring i landet. I den forbindelse har han hørt mange forskellige forklaringer på, hvad folk har set, når han har lavet et nummer for dem.

»Jeg har tit den oplevelse, at en gruppe af folk har to-tre vidt forskellige forklaringer på, hvordan et tryllenummer foregik. Der er stor forskel på, hvad folk mener de ser,« fortæller Mystiske Mr. Mox.

Gustav Kuhn og hans kolleger håber, at en yderligere undersøgelse af det fænomen kan lære dem nyt om, hvordan vi mennesker udelukker nogle sanseimpulser, for at kunne koncentrere os om andre. Og hvordan vi udvælger dem, vi skal koncentrere os om.

Hjernen kan ikke rumme alt

Det er nemlig forhold, som adfærdspsykologien endnu ikke er kommet helt til bunds i. Men videnskaben ved allerede en del om, hvordan hjernen fungerer, når den opfatter verden, fortæller Søren Kyllingsbæk.

»Vores hjerneceller sidder og kigger ud i verden via områder af øjnenes nethinder. De kunne selvfølgelig reagere på et 'gennemsnit' af alt, hvad der sker foran dem, men det ville ikke give meget mening. I stedet reagerer de på en ting af gangen. Nemlig den ting vi retter vores opmærksomhed mod,« siger Søren Kyllingsbæk.

Det kunne for eksempel være, at en kop, der står på et bord foran dig, er meget vigtig, fordi du skal drikke af den.

»Så sætter hjernen cellerne til at arbejde på at være opmærksomme på koppen. Det betyder, at når jeg skal tage om koppen, ser de celler, der ellers skulle koncentrere sig om andre ting, også efter koppen. Så vores opmærksomhed sætter celler til at gøre specielle ting,« siger Søren Kyllingsbæk.

I århundreder har tryllekunstnere forfinet  principperne for manipulation ved at give dem videre til de næste generationer.

Og det er netop når vores hjerneceller vælger at koncentrere sig om enkelte ting i stedet for helheden, at en tryllekunstner kan narre os.

»Under en tryllekunst bliver cellerne narret til at forarbejde en situation foran os, som ikke er relevant, imens den manøvre skjuler en relevant situation et andet sted,« siger Søren Kyllingsbæk.

Et eksperiment over århundreder

Tryllekunstnernes specielle viden om hullerne i menneskets opfattelsesevne, er blevet forbedret og forfinet igennem århundreder. Når ældre generationer af tryllekunstnere var på vej mod de evige tryllescener hinsides, gav de deres erfaringer videre til de yngre tryllekunstnere.

Den forbedring og forfinelse sammenligner forskerne fra University of Durham med et meget langt videnskabeligt eksperiment, som nu skal analyseres nærmere.

»I århundreder har tryllekunstnere brugt psykologiske kneb, når de har manipuleret med vores opfattelsesevne. For de kognitive videnskaber er undersøgelsen af vores opmærksomhed derimod en ret ny disciplin,« siger Gustav Kuhn.

De engelske forskere har tænkt sig at få et greb om den skjulte viden i tryllenumrene, ved at analysere alle kendte tryllenumre og gruppere dem efter, hvilke former for manipulation de indeholder.

Det er et projekt med perspektiver i, mener Søren Kyllingsbæk.

»Den her tilgang til at undersøge menneskets opfattelsesevne provokerer til nytænkning og tværgående tænkning,« siger Søren Kyllingsbæk. 
 

Links
Visual Cognition Lab: Videofilm der viser, hvor let mennesket er at manipulere Gustav Kuhns hjemmeside Søren Kyllingsbæks cv Læs også på videnskab.dk: Tema om magi Det vidste du nok ikke om magi Teknologen: Ufoer er menneskeskabte fænomener Ufoerne kommer - igen