2. januar 2009 kl. 04:30
|
|
Vi sender flere og flere informationer gennem kablerne på nettet og det koster på strømregningen. Så meget, at det er ved at udhule effekten af f.eks. energivenlige køleskabe, viser nye beregninger (Foto: Colourbox)
|
|
Siden 1990'erne har det været et politisk mål, at alle danskere skulle have adgang til bredbånd, så vi har let ved at komme på internettet.
Hvad mange ikke aner er, at ønsket om at give bred adgang til information faktisk kan være en tikkende bombe under miljøet.
Hver gang du bruger en kilowatttime i dit hjem på strøm til computeren, sætter du gang i en halv kilowatttimes elforbrug uden for murene. Den 'skjulte' energi bliver brugt til bl.a. at sende, lagre og behandle dine informationer på internettet samt til at holde serverne nedkølede i den anden ende af linjen.
Det viser en gennemgang af den videnskabelige litteratur, lavet af et hold danske forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut.
Stigende forbrug
Forskerne konstaterer samtidig, at vores elforbrug i hjemmet til it-apparater gennem de seneste 20 år har været støt stigende.
»Vores forbrug af energi til it i hverdagen vokser og vokser, og vi har ingen kontrol med det,« fortæller forsker Toke Haunstrup Christensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
|
|
|
Målinger viser, at 20 procent af elektricitetsforbruget i en dansk bolig går til digitalt udstyr som it, tv og radio.
Halvdelen er vores reelle brug, mens den anden halvdel er rent standby-forbrug.
|
Ifølge Toke Haunstrup Christensen betyder vores stigende strømforbrug til computere, at vi er i gang med at udhule effekten af f.eks. mere energivenlige køle- og fryseskabe, der ellers holder vores CO2-forbrug nede. Det giver alt i alt et voksende miljøproblem.
»Vi ser mange faktorer, som øger forureningen, så hvis man vil spare energi og hjælpe miljøet hele vejen igennem, skal der kigges meget bredere, end man måske skulle tro,« mener civilingeniør, ph.d. Toke Haunstrup Christensen og pointerer, at problemet har globale konsekvenser.
»Man bruger meget energi på at producere teknologi i lande langt herfra, hvor miljøkrav er nærmest fraværende. Og meget ender i sidste ende også som miljøfarligt affald, som det er tilfældet med vores mobiltelefoner. Det betyder, at der alt i alt er store miljøproblemer, som vi slet ikke ser til hverdag, og det viser, at det ikke er så let at udvikle teknologier, som samlet set er til gavn for miljøet,« konstaterer Toke Haunstrup Christensen.
Computeren tændt hele døgnet
Ved siden af litteraturstudiet har forskerne grundigt interviewet 14 danske familier om, hvordan de bruger teknologi i deres hverdag.
|
|
|
Man skønner, at 2,5% af USA's energiforbrug går til at holde servere kørende.
Det store elforbrug gør, at man nu spekulerer i at lave serverparker på f.eks. Grønland for at holde dem naturligt nedkølede.
|
Interviewene afslører, hvad mange af os ved i forvejen, nemlig at computeren stort set står tændt døgnet rundt og bliver brugt til rigtigt mange aktiviteter i hverdagen. Det gælder lige fra at lave en invitation og finde drinksopskrifter til en housewarming til at skrive en opgave eller lave frivilligt arbejde i en forening.
»Hverdagslivet er afgørende for, hvordan vi bruger teknologien. Mange familier kan ikke længere klare sig med én computer, og vi oplevede endda et kærestepar, som havde fire computere. De skulle hver især bruge én til at søge osv. på internettet og to andre til henholdsvis World of Warcraft og Skype. Og de kører altså hele natten,« fortæller Toke Haunstrup Christensen.
Hjælp til myndighederne
Forskerne er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på analyserne og skrive videnskabelige artikler.
Ifølge Toke Haunstrup Christensen er håbet, at det færdige projekt kan give politikere og myndigheder et praj om, hvor de største problemer ligger, så de har bedre mulighed for at afgøre, hvordan man mest effektivt kan få danskerne til at spare strøm.
»Politisk har man ikke helt har opdaget risikoen i forbindelse med det her område. Men energiforbruget kan vokse os over hovedet, og det kræver klarere politikker for, hvordan vi skal håndtere udviklingen,« mener Toke Haunstrup Christensen.