8. januar 2010 kl. 11:01
|
|
I løbet af en vinter bruges der ca. et kilo vejsalt pr. kvadratmeter vej. Men det kunne i princippet lige så godt være sukker. (Foto: Skov & Landskab, KU)
|
|
Vores læser Jette Cyron vil vide, hvorfor det netop er salt, der bruges mod is på vejene, og ikke for eksempel sukker eller et andet stof. Er det fordi, det kun er salt, der kan smelte isen?
Det korte svar er, at vejsalt - natriumklorid - benyttes, fordi det er billigt. Det er nemlig ingen naturlov, at man skal bruge salt på vejene, når frosten bider. Man kan i princippet bruge alle mulige materialer, der lader sig opløse i vand - inklusive sukker.
Sukker er dyrt
Hvor et kilo vejsalt koster mindre end 30 øre, skal man af med ti gange så meget for et kilo råsukker, der i øjeblikket koster lidt over tre kroner på verdensmarkedet. Så det er måske ikke så underligt, at man foretrækker at bruge salt.
»Men man bruger faktisk mange forskellige stoffer i glatførebekæmpelsen,« fortæller Lars Bo Pedersen, der er seniorforsker på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i, hvad vejsalt betyder for træerne langs vejen.
»Når der anvendes natriumklorid i så stort et omfang, skyldes det, at stoffet er billigt, at det har nogle fornuftige smelteegenskaber og at det er praktisk at anvende.«
Mange stoffer kan bruges
Men man kan altså også bruge andre stoffer, for eksempel urea, kalciummagnesiumacetat, kalciumklorid og ikke mindst kaliumformiat, som vi skrev om for nyligt. Vandets frysepunkt sænkes nemlig, lige meget hvilket stof, det blandes med.
»Mig bekendt er der også lavet forsøg med sukkerlage i Sverige,« beretter Lars Bo Pedersen. Og ganske rigtigt: I Sverige har man forsøgt sig med en blanding af salt og sukker. Blandingen er mere skånsom over for både biler og miljøet end rent vejsalt.
Dertil kommer, at der forskellige steder i USA og Canada eksperimenteres med en blanding af et udtræk af sukkerroer og saltvand til glatførebekæmpelse.
Vi takker for spørgsmålet og sender en iskold t-shirt til Jette Cyron. Og vi prøver gerne at finde flere videnskabelige svar på spørgsmål til Spørg Videnskaben.