Facebook er elsket af narcisisster

'Narkissos' af Caravaggio. Maleriet hænger i Galleria Nazionale d'Arte Antica i Rom. Narcisissme betyder kærlighed til sig selv, men bliver især brugt om personer, som er påfaldende selvglade.

Mennesker, som er narcissistiske, bruger netsamfundet Facebook på en selvpromoverende måde, som kan identificeres af andre. Sådan lyder meldlingen fra amerikanske forskere.

I dag er det en dagligdags ting at præsentere sig selv og kommunikere med andre på internettet. Det er helt normalt at være til stede på nettet og holde kontakt med et stort antal mennesker gennem sider for sociale netværk.

Udviklingen er gået hurtigt. For blot nogle få år siden fandtes denne type netsteder overhovedet ikke. Facebook blev tilgængelig for alle i 2006 og har nu omkring 110 millioner aktive brugere - det vil sige mennesker, som har været forbi i løbet af de sidste 30 dage.

Denne type netsted giver brugeren mulighed for at lave en individuel side, lægge personlige informationer på såsom tekst eller foto, lave koblinger til andre brugere (venner) og kommunikere med dem.

Markering af popularitet
Facebook har imidlertid mødt kritik for at være en arena for markering af popularitet, noget som blandt andet påpeges af den norske forsker Berit Skog, som er første-amanuensis ved Institutt for sosiologi og statsvitenskap ved NTNU - Norges Teknisk-Naturvitenskapelig Universitet.

VIDSTE DU

Det kan ikke betale sig at have for mange venner på Facebook, hvis målet er at fremstå som socialt attraktiv. En undersøgelse viste tidligere på året, at Facebook-ejere bliver opfattet som socialt mest attraktive med omkring 300 venner. Med flere venner begyndte indtrykket af social attraktivitet at falde.

»Nogen optræder med hundredvis af venner, andre med en håndfuld. Dette netsamfund kan blive et parade-nummer og en konkurrence om at have flest venner,« skriver Skog i rapporten 'Fra World of Warcraft til YouTube'.

»En konsekvens er, at dem med få venner vægrer sig for at melde sig ind. De ønsker ikke at synliggøre deres minimalistiske omgangskreds i en 'setting', hvor mange opfatter antallet af venner som det ultimative symbol på popularitet og social kompetence,« skriver hun.

Skog mener, at normerne for selveksponering har ændret sig med de nye kommunikationsformer.

Siden denne type digitale vennesamfund er et nyt fænomen, er der ikke foretaget så meget forskning i dem endnu. Men der findes noget, for eksempel om hvordan personlighedstræk kommer til udtryk på nettet.

Facebook som narcissist-detektor
Et eksempel kommer fra to amerikanske forskere, som nu har fundet ud af, at faktorer som antal Facebook-venner, typen af profil-billede og antal beskeder på Facebook-væggen hænger sammen med graden af narcissisme hos brugerne.

Det betyder ikke, at alle, som har lange vennelister, er overdrevent selvforherligende, men forskerne har undersøgt, hvordan narcissisme manifesterer sig i netsamfundet.

De konkluderer, at eftersom narcissister har mange på vennelisten, vil den gennemsnitlige bruger af Facebook opleve et netværk, hvor de bliver eksponeret for narcissister i større grad end ellers.

Ikke fordi der er flere narcissister på Facebook end ellers i befolkningen, men simpelthen fordi de narcissistiske personer figurerer på flere vennelister end andre.

(Illustrationsfoto: Colourbox)

»Dette rejser muligheden for, at normerne for at udtrykke sig på denne type netsteder bliver trukket i retning af større selvpromovering,« skriver Laura E. Buffardi og W. Keith Campbell i deres forskningsartikel, som er offentliggjort i Personality ad Social Psychology Bulletin.

»Hvis narcissister bruger netsamfund som platform for deres opblæste positive selvbilleder, og brugerne af disse netsamfund bliver eksponeret for et højere niveau af narcissistiske personligheder, vil disse netsamfund så bidrage til et højere niveau af narcissisme over tid?« spørger de.

Svaret giver de ikke, men de peger på, at det at deltage i sociale netværk på nettet vil være attraktivt for narcissister, fordi det giver en kontrol over præsentationen af dem selv, mætter behovet for opmærksomhed og fremmer overfladiske mellem-menneskelige forhold.

Kølige, dominerende og populære
For at undersøge hvordan narcissisme manifesterer sig på Facebook, har de to forskere undersøgt personlighederne hos omkring 130 studerende i alderen 18-26 år. Det har de gjort ved hjælp af et spørgeskema, kaldet 'Narcissistic Personality Inventory', hvor en høj score indikerer en narcissistisk personlighed.

»Når vi bruger ordet 'narcissist' i vores undersøgelse, mener vi en person med en høj score i denne test. Personer med høj score har en tendens til at mene, at de er ganske fantastiske. Narcissister opfatter sig selv på en overdrevent positiv måde. De synes, at de er mere attraktive, mere intelligente og mere enestående end andre,« siger Buffardi.

»I det lange løb er narcissister mindre optagede af varme, varige og intime forhold, og mere optagede af at virke kølige, dominerende og populære,« siger hun.

Flere faktorer
Buffardi og Campbell har også foretaget objektive analyser af indholdet på de studerendes Facebook-sider (af antal venner, antal beskeder osv.). Denne tredje del af undersøgelsen gik ud på at få utrænede observatører til at kigge på siderne og vurdere det indtryk, de fik af personernes narcissisme.

De fandt ud af, at flere faktorer hænger sammen med de studerendes narcissisme. Det gælder f.eks. antal venner, antal beskeder, selvpromoverende 'om mig'-sektioner, selvpromoverende citater, hvor attraktivt profil-billedet var, hvor sexet profil-billedet var, profil-billedets grad af selvpromovering og morsomme albumbilleder.

»De sammenhænge, vi fandt mellem selvrapporteret narcissisme og indholdet på siderne, var ikke på nogen måde perfekt. Der findes helt klart mennesker, som har mange korrelationer for narcissisme på deres Facebook-side, men som ikke har en høj score for narcissisme,« siger Buffardi.

(Illustrationsfoto: Colourbox)

Til egen fordel
De utrænede observatører var også i stand til at afsløre narcissister ved at se på Facebook-profilerne.

»Folk er ikke perfekte i deres vurderinger, men vore resultater viser, at de er ganske præcise i deres bedømmelser,« siger Buffardi i en pressemeddelelse fra University of Georgia.

»Vi fandt en signifikant, men beskeden sammenhæng mellem Facebook-brugernes selvrapporterede narcissisme og fremmedes indtryk af narcissisme, baseret på brugerens Facebook-profil,« siger Buffardi.

Campbell mener, narcissisme er et særligt interessant træk, fordi det hæmmer evnen til at danne sunde, langvarige mellem-menneskelige relationer.

»Narcissister kan virke charmerende i starten, men de ender med at bruge mennesker til deres egen fordel. De sårer menneskene omkring dem, og på lang sigt sårer de sig selv,« siger han.

Tidligere forskning har vist, at personlige hjemmesider er mere populære blandt narcissister, men Campbell mener ikke, at der findes nogen dokumentation for, at Facebook-brugere er mere narcissistiske end andre.

»Næsten alle vore studerende bruger Facebook, og det synes at være en naturlig del af folks sociale liv. Det viser sig bare, at narcissister bruger Facebook på samme måde, som de bruger deres andre relationer - til selvpromovering og med fokus på kvantitet frem for kvalitet,« siger Campbell.

Ukendte på vennelisten
Ved NTNU i Norge har Berit Skog foretaget flere undersøgelser af, hvem som bruger Facebook, og hvordan de gør det. For eksempel har hun kigget på, hvem folk har på deres vennelister.

I en undersøgelse fra efteråret 2007, som hun gennemførte under de norske 'Forskningsdagene' og Teknologimessen Teknoport, blev besøgende bedt om at besvare et online-spørgeskema om deres brug af Facebook. I alt deltog 992 personer i undersøgelsen.

»Dem, som topper vennelisterne, er gamle klassekammerater og venner fra skole og studier. Desuden er det meget almindeligt at have ukendte på sin liste. 16 procent siger, at det har de,« fortæller Skog.

Samtidig fortæller 56 procent, at de har vennernes venner, og 77 procent, at de har perifere venner. Desuden siger 12 procent, at de har kendte med på deres venneliste.

»Dette er en indikator for, at man vil have en velfyldt venneliste, og at den kan afspejle ens popularitet. Men det kan også være en sport eller en gimmick i sig selv at samle på venner, uden at man har nogen bagtanke med det,« siger Skog.

»Men i enkelte miljøer kan man tænke sig, at det at have 800 venner på vennelisten afspejler en konkurrence om popularitet,« siger hun.

Skog fortæller også, at noget af det, folk bedst kan lide at gøre, når de er inde på Facebook, er at lægge billeder ud. Hele 70 procent svarer, at de lægger billeder ud, mens 88 procent siger, at de lægger vægt på at se på andres billeder.

»Dette afspejler også at selv-præsentationen er vigtig,« siger Skog.

»Det er almindeligt at lægge familiebilleder, festbilleder og situationsbilleder ud. På den måde er Facebook blot en del af en større trend. Det er ganske almindeligt at eksponere sig selv på internettet nu, også i andre netsamfund, såsom YouTube, MySpace, Nettby, Blink eller lignende.«

»Således bliver Facebook også ekshibitionistens sociale revir. Eksponeringsbehovet kan forstås som et digitalt udtryk for det moderne samfunds fokusering på individualisme og synliggørelse af, hvem man er,« skriver Skog i rapporten 'Fra World of Warcraft til YouTube'.

»De unge voksne, som i størst grad bruger de forskellige applikationer på Facebook, er socialiseret ind i andre normer for selvpræsentation og har almindeligvis erfaring med dette fra andre netsamfund. Tærsklen for at eksponere sig i det offentlige rum er derfor lavere for denne end for voksengenerationen,« skriver hun.

(Illustrationsfoto: Colourbox)

Mange kanaler
»Mange præsenterer også sig selv på egne hjemmesider. I en undersøgelse, som jeg for nylig gennemførte på Forskertorget i Trondheim, svarede 40 procent at de havde egne hjemmesider,« siger Skog.

I denne undersøgelse deltog 610 personer, i alderen 8 til 50 år.

»De unge brugere er i mange kanaler på nettet,« fastslår Skog.

Hun trækker parallellen til den selv-eksponering, som er tydelig i såkaldt 'reality-tv' - en arena, hvor almindelige mennesker kan deltage.

»Det betyder, at der er kommet nye arenaer, hvor folk kan føre sig frem og blive synlige. Det afspejler også et generelt deltager-demokrati, hvor folk for eksempel kan indsende tekstbeskeder og give deres mening til kende i politiske debatter eller sportsdiskussioner på tv,« siger Skog.

»Normerne for at eksponere sig selv har forandret sig. Det er mere accepteret i de yngre generationer, og det er så almindeligt, at alle gør det. Den nye teknologi har faciliteter, som muliggør dette,« siger NTNU-forskeren.

Hun er imidlertid skeptisk indstillet over for narcissisme-begrebet, som hun synes er ret negativt ladet.

Foreløbigt er det vanskeligt at sige noget om, hvordan normerne for selvpromovering vil ændre sig på internettet, eftersom forskningen inden for denne type digitale vennesamfund fortsat er i sin spæde begyndelse.

»Vi har gennemgået en social ændring de sidste fire år, og nu administrerer næsten alle studerende deres relationer gennem Facebook - noget kun få ældre mennesker gør. Det er en helt ny social verden, som vi kun netop er begyndt at forstå,« siger Berit Skog.

Referencer & Links

Laura E. Buffardi & W. Keith Campbell; Narcissism and Social Networking Web Sites; Personality and Social Psychology Bulletin; Vol. 34, no. 10, 1303-1314; 2008; DOI: 10.1177/0146167208320061. Berit Skog; Fra World of Warcraft til YouTube - Bruk av dataspill og nettsamfunn blant deltagere på The Gathering, 19. - 23. Marts 2008; NTNU-rapport. Stephanie Tom Tong, Brandon Van Der Heide og Lindsey Langwell; Too Much of a Good Thing? The Relationship Between Number of Friends and Interpersonal Impressions on Facebook; Journal of Computer-Mediated Communication; vol. 13 udgave 3, side 531 - 549; 29. april 2008. University of Georgia: Study: 'Facebook profiles can be used to detect narcissism' NTNU: Berit Skog Læs også på videnskab.dk: 400 venner på Facebook Facebook kan bringe fred i verden

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Om Facebook Facebook kan beskrives som et digitalt vennesamfund. Det fremstår som en ny teknologisk platform til at synliggøre, underbygge og udvide vennekredsen. Det skriver Berit Skog i rapporten 'Fra World of Warcraft til YouTube'. Oprindelig var siden ment som et lukket forum for studerende på et bestemt amerikansk universitet, men i efteråret 2006 blev tjenesten tilgængelig for alle. Brugere kan skabe deres egen hjemmeside med en profil, som blandt andet indeholder en kort biografi og billede. Desuden kan man samle venner, lægge andre billeder ud, sende hilsner og lave aftaler. Brugeren får også adgang til vennernes profiler og en stadig opdatering af, hvad vennerne foretager sig på Facebook. Facebook rapporterer selv, at de har mere end 110 millioner aktive brugere i dag. Læs mere: Facebooks egen statistik For mange venner En undersøgelse, som blev publiceret tidligere i år, viser, at det ikke betaler sig at have for mange venner på Facebook, hvis målet er at fremstå som socialt attraktiv. 153 studerende ved et stort universitet i USA deltog i undersøgelsen, hvor de rangerede konstruerede Facebook-profiler. Forskerne opdagede at Facebook-ejeren blev opfattet som mest socialt attraktiv med omkring 300 venner. Med flere venner end dette, begyndte indtrykket af social attraktivitet at falde. »Individer med for mange venner fremstår som om de fokuserer for meget på Facebook, som at de skaffer sig venner af desperation snarere end popularitet, og som om de bruger mere tid ved computeren, mens de tilsyneladende forsøger at skabe forbindelser i et digitalt miljø, hvor de føler sig mere komfortable, end i ansigt til ansigt-situationer.« Det rapporterede Stephanie Tom Tong, Brandon Van Der Heide og Lindsey Langwell i tidsskriftet Journal of Computer-Mediated Communication. Om narcisissme »I dag bruges begrebet delvis om en sund egenskab, som er en naturlig del af folks selvfølelse, nemlig det at være rimelig fornøjet og stolt af, hvem man er, sådan som man er,« forklarer Jan Ole Røvik, psykiater og forsker ved Avdeling for atferdsfag ved Universitetet i Oslo. »En sund selvoptagethed. Det er en del af en nødvendig selvopholdelsesdrift. I denne sammenhæng kan man have mere eller mindre af det, uden at det er sygeligt af den grund.« I negativ betydning kan det være nærliggende at bruge ordene 'overdreven selvdyrkelse'. »Det beskriver fænomenet set udefra, som en måde at være på, hvor det selvoptagede kan skabe problemer i relationer til andre. Det kan være, at personen er så optaget af sig selv, at for eksempel sensitiviteten over for andre lider, og det kan derfor være vanskeligt at bevare gode, nære relationer over tid,« siger Røvik. Men han pointerer, at den underliggende psykodynamik, som driver denne uhensigtsmæssige væremåde, ikke kommer til syne i et sådant begreb. »Det, som er vigtig at huske på, er, at problematisk narcissisme som regel er udtryk for en underliggende brist i selvfølelsen,« siger han. »Hvis et menneske føler sig svagt, mangelfuldt eller værdiløst, er det nærliggende at søge mere bekræftelse og beundring fra andre for at opveje den svigtende selvtillid. Men denne strategi vil aldrig fuldt ud kunne opveje skaden. En underliggende følelse af tomhed og depression vil fortsat være til stede,« siger Røvik. I dag klassificeres patologisk narcissisme i psykiatriske diagnose-systemer som narcissistiske personlighedsforstyrrelser. »Denne måde at klassificere på er blevet kritiseret, fordi den er for grovmasket - personen har narcissistisk personlighedsforstyrrelse hvis et vist antal diagnose-kriterier er opfyldt.« »Dette står i kontrast til at se på narcissisme som en dimension af personligheden, hvor det kan være problematisk både at have for meget og for lidt narcissisme. Man kan tænke sig, at man har den bedste livskvalitet, hvis man er tilpas fornøjet med sig selv,« siger Røvik.