
| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Samfund / Derfor opstår konspirationsteorier | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Derfor opstår konspirationsteorier11. september 2008 kl. 08:45
Hvor der er konflikter, vil der også være teorier om sammensværgelser, som dem om 11. september. Det konstaterer forsker i konspirationsteorier Maria Brockhoff.
Det gælder, uanset om du tror, at USA's regering stod bag angrebet på USA 11. september, om præsident John F. Kennedy var offer for en sammensværgelse eller om du kan fornemme, at dine kolleger snigløber dig på arbejdet. Det mener Maria Brockhoff, cand.mag. i litteratur og idéhistorie ved Aarhus Universitet og ekspert i konspirationsteorier. »Jeg tror grundlæggende, at vi frygteligt gerne vil finde ud af at håndtere konflikter. Vi vil gerne have det godt med dem inde i os selv, ligegyldigt hvilken konflikt vi er i. Konspirationsteorier er ikke konfliktløsning, nærmest tværtimod. Lidt højpandet kan man sige, at det er en måde at komme overens med de vilkår, tilværelsen har budt os og gøre dem mere håndgribelige,« mener Maria Brockhoff.
Opstår i tre forbindelser
Tygger drøv på historien Hvis konspirationsteorien skal være rigtig god og fange andre ind, skal den også helst inkludere en god fjende og en stor gruppe mennesker. Og så skader det heller ikke at tænke lidt sort/hvidt, fortæller Maria Brockhoff. Men hun tilføjer også, at: »Den psykologiske del er lidt sværere at få greb om, for jeg kan nogle gange også blive grebet af konspirationisme i min dagligdag, selvom jeg synes, jeg ved meget om det her i forvejen og ved, at tingene hænger sammen på en anden måde. Alligevel tænker jeg jo 'hvorfor gør de lige sådan og sådan'. Det viser, at det er svært at stille præcise rammer op for, hvordan konspirationsteorier opstår,« mener hun.
Et fællestræk for teorier på et større plan er, at alle parter forsøger at spænde videnskaben for sin egen vogn. Maria Brockhoff fortæller, at videnskaben historisk er blevet brugt til at legitimere ens eget synspunkt, uanset hvor man kommer fra og hvordan man bruger sin logik. »Mange tænker på konspirationsteorier som paranoid tænkning. Men vi ser vældig mange højtuddannede, velinformerede, dygtige mennesker, som også laver konspirationsteorier uden at være paranoide, så det er ikke det, det handler om. Det går langt tilbage i historien, og fordi konspirationsteorierne er en måde at udtrykke konflikter på, holder de heller ikke op. De vil være her altid,« mener Maria Brockhoff.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|