Bander bliver bekæmpet med filosofi

Kan en bande hurtigt skaffe sig våben, hvis et mord skal hævnes? Planlægger den kriminalitet og har den en større bagmand? En ph.d.-studerende skal hjælpe politiet med at finde frem til den slags svar. (Foto: phogel)

Det er meget sjældent, at politiet vender sig mod filosofiens verden for at få hjælp til at stoppe organiseret kriminalitet. Men ekstraordinær kriminalitet kræver ekstraordinær efterforskning.

Derfor er ph.d.-studerende, cand.mag. i filosofi Kira Vrist Rønn som den første forsker nogensinde hentet fra Københavns Universitet til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvor hun skal hjælpe med at sortere og kategorisere politiets oplysninger på nye måder.

Håbet er, at forskningen i løbet af de næste tre år kan gøre det lettere for politiet at få øje på forbindelser, røde tråde og faresignaler, som måtte ligge og gemme sig blandt de tusindvis af oplysninger, som løbende bliver indsamlet under bandekonflikten.

»Vi indsamler et væld af informationer, som ingen menneskelige hjerne kan overskue. Vi oplever fra tid til anden, at en kollega stædigt bliver ved at lede efter noget, fordi han kan huske én eller anden forbindelse. Det er fint nok, men vi kunne nå meget længere meget hurtigere, hvis vi ikke var afhængige af, hvad hver enkelt kunne huske, men kunne få hjælp fra et nyt system til at vurdere, hvad en given oplysning betyder,« forklarer vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra NEC.

Skal kunne se ind i fremtiden

LÆS OGSÅ

OM BANDEKONFLIKTEN: Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold Unge vil forsvare gruppen med deres liv Rockere og bikere kæmper om mandighed og omdømme Bander minder om Odd Fellow, Rotary og Frimurerne Bandemedlemmer har selv et ansvar Hverdagsproblemer vækker minder om gamle konflikter Ingen forskning i den danske bandekrig

Hverken Jørgen Isalin eller Kira Vrist Rønn vil fortælle konkret, hvilke oplysninger der skal håndteres og hvordan, men oplysningerne bliver registreret i Politiets Efterretningsdatabase.

Men det kunne dreje sig om kontakter mellem personer og personernes handlinger i dagligdagen, der kan dække over noget ulovligt. Hvis de for eksempel skifter telefonkort jævnligt, kan det være et tegn på, at de laver eller planlægger noget kriminelt, fortæller Jørgen Isalin.

Tanken er, at en bedre prioritering af politiets mange efterretninger vil gøre det lettere at finde bagmænd og sammenhænge, så politiet hurtigere kan opklare forbrydelser i forbindelse med alle slags organiseret kriminalitet - og endda kan skride så tidligt ind i et forløb, at de kan forhindre et tyveri, et sammenstød, en stor narkohandel eller et mord.

»Vi skal vægte alle vores oplysninger, så vi ved, hvad det betyder, når et medlem af gruppe A pludselig skyder mod et medlem af gruppe B. Betyder det, at gruppe B vil svare tilbage i morgen? Har de viljen og evnerne, og kan de skaffe våben? Sådan noget skal vi hele tiden kunne forudse, og der har vi altså brug for at optimere vores metoder,« forklarer Jørgen Isalin.

Konkret filosofi

Kira Vrist Rønn er hentet ind, fordi hun gennem sin uddannelse inden for filosofi og dansk er vant til at vægte input og argumenter over for hinanden og finde ud af, hvordan man mest effektivt kan gennemskue konsekvenser af ord og handlinger.

Forskeren har desuden taget kurser på Kriminologi på Københavns Universitet for at vide mere om, hvorfor kriminalitet opstår og hvordan det udvikler sig, så hun er med på, hvordan man analyserer og bekæmper kriminalitet.

»Jeg kan se meget potentiale i samspillet med filosofi, som måske er utraditionelt, men helt sikkert givende. Normalt tænker man filosofi som teoretisk og virkelighedsfjernt, men her skal det bruges til noget virkelig samfundsrelevant, og det er en god måde at få blandet de to verdener sammen på,« lyder det fra Kira Vrist Rønn, der i sidste ende skal forsvare sin afhandling på universitetet ligesom alle andre ph.d.-studerende.

Sammenhæng mellem to verdener

Vi synes, det er helt naturligt, at man prøver at drage nytte af alle ressourcer i samfundet

- Jørgen Isalin, vicepolitiinspektør

Jørgen Isalin påpeger, at springet måske slet ikke er så stort, fordi arbejdsmetoder for politi og akademikere minder meget om hinanden.

»At skrive en opgave er meget lig at løse en sag. Hver gang har man en påstand eller en hypotese, som man forsøger at finde belæg for. Vi kan have en hypotese om, hvad Per og Poul laver. Det skal føre til en opklaring, og der gælder det om at overføre det, man har med fra studierne til den virkelige verden vi lever i, så man kan knytte sammenhænge.«

Ingen risiko for fiasko 

Vicepolitiinspektøren regner med, at forskningen vil gavne politiets arbejde, ligegyldigt hvad Kira Vrist Rønn arbejder sig frem til i afhandlingen »Monitering og efterforskning af bandekriminalitet«.

VIDSTE DU

Inden for det seneste år har Rigspolitiet registreret flere end 100 skudepisoder, der relaterer sig til konflikten mellem især indvandrerbander og AK81, der er støttegruppe for Hells Angels.

»Er det noget, der gør en væsentlig forskel, vil vi mærke det meget hurtigt, og skulle vi mod forventning ende med at få bekræftet, at det vi gør i dag, er det rigtige, så er det også et godt resultat. Der er ikke den store risiko for fiasko her,« konstaterer han.

Det er første gang, politiet tilknytter en forsker over tre år. Stillingen er et samarbejde mellem Rigspolitiet og Københavns Universitet, og den er finansieret med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

  

Reference og links
Læs også på videnskab.dk: Vi elsker overvågning Politiet udnytter vores utryghed Danske eksperter fælder kriminelle på deres gang Antallet af narkotika-beslaglæggelser i København er styrtdykket Affald gør os til lovbrydere Det 20. århundredes største mordgåde