Verber på vandring

Da lingvisten Edward Vajda stødte på det isolerede sibiriske sprog 'ket' i starten af 1990'erne, blev han overrasket over ligheden med sprog som han kendte fra Amerika. Den verbale struktur i ket minder kraftigt om navajo, et indianersprog udbredt blandt andet i New Mexico og Arizona.

Vajda, som arbejder ved Western Washington University i Bellingham på USA's vestkyst, mener nu at have fundet de første solide beviser på en sproglig forbindelse over Beringstrædet. For en måneds tid siden kunne forskning.no fortælle at nye beviser for menneskets tilstedeværelse på det amerikanske kontinent havde flyttet tidspunktet for den første ankomst over Beringstrædet 1000 år tilbage i tiden. Forskerne mener nu, at der har været mennesker dér i mindst 14.300 år. Vajda har altså afsløret sproglige fossiler, som er mere end 14.000 år gamle!

Verber over Beringstrædet
På et møde, som for nylig blev afholdt i 'Alaska Anthropological Association' i Alaska, viste Vajda hvordan sprogfamilien yeniseisk, som indeholder sproget ket, er lingvistisk beslægtet med den nordamerikanske sproggruppe na-dene, som blandt andet indeholder navajo.

Vajda sammenlignede verber i ket og na-dene, og viste hvordan tonen i ket-ord opstår fra samme konsonantskift som i tilsvarende na-dene-ord. Han påviste også ligheder i ord. Kets nuværende ord for myg udtales for eksempel 'soo-i'. Gamle indianersprog har 'tsoo-i' for samme insekt. Lingvister, antropologer og arkæologer har længe haft mistanke om, at der skulle findes sproglige forbindelser mellem de to sprog, men har indtil nu ikke kunnet føre dem sammen.

Et specielt folkeslag
Både lingvistisk og antropologisk er ket-folket et af de mest specielle i Asien. De er den eneste tilbageværende af en meget gammel folkegruppe man tror har levet over store del af det centrale, sydlige Sibirien. Idag findes der omkring 1100 ket, de fleste lever øst for den mellemste del af Yenisei floden.

Indtil for et par hundrede år siden havde ket-folket selskab af andre, beslægtede folkslag. Yenseniske folk som kott, assan, baikot og pumpokol, som alle levede længere sydpå langs floden. Men alle disse er nu assimileret i den almindelige sibiriske befolkning, og kulturerne er ophørt med at eksistere.

Forskerne tror at de yenseniske folkeslag er efterkommere af nogle af de første mennesker som trængte ind i Sibirien, mens de andre folkeslag i området formentlig er efterkommere af senere tiders indvandrere. DNA-studier viser at ket-folket er fjernt beslægtet med folk i Sydøst-Asien, som tibetanere, burmesere og andre. Der er ikke påvist noget lignende slægtskab for andre sibiriske folk.

Kun 600 taler ket
Rent lingvistisk er de om muligt endnu særere. Sproget ket tales i dag af blot 600 mennesker, og det er vidt forskelligt fra alle andre sibiriske sprog. Sprogforskerne tror der eksisterede et proto-yensenisk sprog for 2000 år siden, som kan være beslægtet med meget spredte og isolerede sprog som baskisk her i Europa og burushaski fra det nordlige Indien, enkelte ældgamle sprog fra Kaukasus, samt tibetansk og kinesisk. Hvis alle disse sprog stammer fra det samme ursprog, må dette have eksisteret for mere end 20.000 år siden. Og nu er der altså påvist en forbindelse med sprog som har spredt sig over Beringstrædet og ind i den nye verden - altså indianernes første sprog.

Sproget forsvinder
Mens ket-folket tidligere var nomader, lever de nu bofast i landsbyer langs Yenisei floden. Formelt set er de kristne, men de har shamanistiske elementer i deres tro. Mens næsten alle de 1100 ket taler russisk, er der altså blot omkring 600 som stadigvæk behersker ket. Under perestrojkaen for knapt 20 år siden udviklede de russiske myndigheder et kyrillisk alfabet for ket, og der undervises i dag i sproget på de tre første klassetrin i den lokale grundskole. Alligevel taber ket terræn i forhold til russisk, og sprogforskerne tvivler på at det vil overleve i mere end et par generationer, før det er totalt opslugt af omgivelserne.

Links
Edward Vajda om ket. Alaska Anthropological Association. Nyhedsartikel i Anchorage Daily News.

 

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov