| Du er her: Nyheder om forskning og videnskab / Kultur / Spøgelser hjemsøger fladskærmen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Spøgelser hjemsøger fladskærmen18. juni 2009 kl. 10:57
Glem alt om gamle, støvede slotte med aflåste værelser. I dag oplever folk fra alle sociale lag spøgelser i deres huse og lejligheder. Sådan lyder beskrivelserne i ny dansk forskning, som undersøger, hvad oplevelserne gør ved vores forhold til hus og hjem.
Efter sigende hjemsøger spøgelserne stadig den dag i dag store bygninger med en lang historie. Koldinghus, Moesgård Museum og store frisergårde i det jyske. Dragsholm, Selsø og Rosenborg Slot på Sjælland. Men ikke kun. Ny dansk forskning viser, at oplevelser af spøgelser i vores moderne verden sætter ind i mange andre slags rum end gamle herregårde eller i kælderen og på loftet. Danskere ser eller hører spøgelser både i havestuen i det nybyggede hus tæt på København, i soveværelset i den gamle lejlighed i Århus og såmænd også på en køretur i bilen. Det fortæller antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er i gang med at undersøge danskernes oplevelser af uforklarlige fænomener i hjemmet. Hun forsøger at afdække, hvordan vi reagerer, når vi føler vores hjem invaderet, og om oplevelsen af spøgelser knytter sig til særlige rum eller situationer.
»Nu om stunder kan det uvirkelige blive virkeligt på banale regnvejrsdage og på helt almindelige mandag morgener. Det gør det helt anderledes, end de typiske spøgelseshistorier man hørte om lejrbålet som lille. Det er ikke længere kun et victoriansk 1800-talsfænomen på et slot en mørk nat,« konstaterer Kirsten Marie Raahauge, lektor, ph.d. i visuel kommunikation og kultur på Danmarks Designskole. Tubaspil og cigarrøgSkal man tro folks egne beretninger, kan nutidens spøgelser finde på at hjemsøge enhver dansk familie - rig eller fattig, hos mand eller kvinde, ung eller ældre. De laver gammel, dansk mad i barneværelset, spiller tuba, ryger cigarer eller kaster marmorkugler ud over gulvet på den renoverede førstesal.Og så elsker spøgelserne tilsyneladende at pille ved vores elektriske luksusvarer. Deres vantro ofre fortæller om underlige lyde på mobilen, om at fjernsynet skifter kanal af sig selv, eller om at cd-afspilleren spiller den samme sang igen, selvom ejeren lige har slukket for hele anlægget. Alle de ondskabsfulde og intimiderende drillerier tvinger selv veluddannede akademikere ud i tilsyneladende tåbelige handlinger for at uddrive de gespenster, de ellers ikke tror på. Dem vender vi tilbage til. Gotisk uhygge i cd-afspillerenEt års tid inde i Kirsten Marie Raahauges projekt ser det ud til, at der ikke er nogen entydig konklusion på, hvor og hvordan spøgerierne sætter ind. Nutidens spøgelseshistorier ser ud til at smadre mange af de traditionelle forestillinger. »Freud har skrevet, at stilhed, mørke og ensomhed får uhyggen til at sætte ind, som vi kender det, når børn bliver bange. Sådan er det ikke mere. I dag foregår den dybe, gotiske uhygge også gennem fladskærme og cd-afspillere, som er kanal for eller forstærker oplevelsen. 'Spøgelser' bruger almindelige danske hjem på måder, der minder om de almindelige beboeres brug. 'Spøgelser' er fulgt med tiden,« fortæller Kirsten Marie Raahauge. Mosekonebryg og uhyggelige lyde
Et eksempel på en hjemsøgelse stammer fra Århus-egnen, hvor en kvinde ser farvet mosekonebryg i husets tilbygning fra 2000. Det er en slags tåge, som bølger rundt i stuen tæt ved gulvet, indtil den pludseligt forsvinder, som om en vind blæser den væk. I huset fra 1964 har kvinden og hendes veninde hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængslet. Lydene stopper først, da kvinden råber: »Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!« »Hendes beretning er typisk for oplevelsen af hjemsøgelser,« fortæller Kirsten Marie Raahauge, som ud over de 15 interview har haft kontakt til 75 andre danskere, der gerne vil fortælle detaljeret om deres oplevelser.»Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget genererende. Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse. Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand,« forklarer Kirsten Marie Raahauge. Ånder udløser handlingDet er kendetegnende, at uhyggelige og uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller den anden måde.Enkelte overgiver sig ganske enkelt og flytter til et andet hus. Andre beslutter sig for at blive i deres hjem og tage kampen op med det fremmede. Enten råber de ud i rummet - ligesom kvinden på Århus-egnen - eller også opfinder de ritualer, som uddriver spøgelserne.
I barnekammeret så kvinden i huset tit en ældre mand - et spøgelse, en ånd eller et genfærd - i en gyngestol. Manden forsvandt først, da familien renoverede huset, og kvinden satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at stå, mens hun tænkte intenst på, at hun erobrede sit territorium tilbage. Kvinden mener selv, at hun på den måde uddrev spøgelserne og gjorde huset til hjem igen. Kampen om ejendomsretten til boligen gør folk utrygge. Invasionen rokker ved den grundlæggende forståelse af hjemmet som noget privat, fortæller Kirsten Marie Raahauge. »Vi har en idé om hjemmet som en art celle, der er omgivet af filtre, der kan være materielle som hækken og vinduet og døren og væggen og kablet til computer og tv, eller immaterielle som dem, der angår sociale relationer til andre mennesker, og hvem der må komme ind og ud. Det er ubehageligt, at der kommer noget uforståeligt, ekstramaterielt og på sin vis også anti-socialt igennem dette net af filtre, og det får os til at handle,« siger hun. Spøgelser elsker alle
»Det her er noget, alle synes er unormalt. Nogle af de hjemsøgte er akademikere med høje grader, som kan skrive mange punktummer i deres titler, og alligevel ser de ting, som de har lært ikke at tro på. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer. Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu,« fortæller Kirsten Marie Raahauge. Forskeren har selv fundet frem til at sine deltagere ved at spørge sig frem. Erfaringen viser, at en gruppe på 5-10 mennesker næsten altid vil gemme på én, som har oplevet noget mærkeligt, eller som kender en anden, der har set spøgelser. Oplevelser overraskerDet er umiddelbart oplagt at antage, at særlige eller traumatiske omstændigheder som f.eks. dødsfald, skilsmisse eller børn, der flytter hjemmefra, kan få folk til at opleve noget, som ikke er nødvendigvis er der. Kirsten Marie Raahauge understreger dog, at langt de fleste mennesker selv bliver overraskede over oplevelsen, netop fordi de ikke har kunnet sætte det ind i en større ramme eller få det til at passe med tidspunktet i deres liv. Nogle gange oplever folk endda, at tidspunktet nærmest bliver defineret for dem.
Eksorcisme ved hjælp af bilenKvinden er gift og mor til to, og det viser det sig, at også hendes ellers skeptiske datter flere gange har følt sig overvåget og er blevet bange af at opholde sig i tilbygningen. Da pigens mobiltelefon begynder at sige mærkelige lyde, bliver det for meget, og mor og datter går på nettet for at finde en spøgelsesuddriver. Snakken om en spøgelsesuddriver får nu manden i huset op af stolen. Det viser sig nemlig, at han flere gange - og uden nogen andre i huset har været klar over det - har set en gennemsigtig skikkelse iført hvid skjorte og sorte bukser. Nu han hører om datterens frygt, slipper hans tålmodighed op. Da manden næste gang ser den gennemsigtige skikkelse, går han direkte hen til den og spørger, om den er den afdøde tidligere ejer af huset. Uden at vente på svar, beder han skikkelsen om at følge med ud i bilen. Han åbner bildøren, beder skikkelsen stige ind og kører den halvanden kilometer væk til det hus, hvor den afdøde mands kone nu bor. »Stig ud, her bor din kone,« kommanderer han. Siden den dag har datteren ikke følt sig overvåget, og manden har ikke set skikkelsen. Det har til gengæld enken i huset halvanden kilometer væk. Hun oplevede efter sigende spøgelset af sin afdøde mand netop den dag, da det blev afleveret i bil. »Biler, der befordrer den overnaturlige gæst ud, besværgelser, der pointerer, hvem der bor i huset nu, og konkrete, Feng Shui-agtige forrykkelser af hjemmets materielle substanser; sådanne manipulationsteknikker virker. Forbindelsen mellem hjem og 'hjemsøgelse' er altså til at ændre, i al fald somme tider,« konstaterer Kirsten Marie Raahauge. Poltergeist inspirerer
Ifølge Kirsten Marie Raahauge er spøgelsesoplevelser på samme måde tydeligt påvirket af vores kultur, ikke mindst af film som Steven Spielberg-historien Poltergeist. Filmen handler om en amerikansk familie, der bliver hjemsøgt af ondsindede spøgelser, som stiger op i huset fra den skjulte og glemte, underliggende kirkegård - og som især kommunikerer gennem husets fjernsyn. »Der er nogle helt oplagte forbindelser mellem film som Poltergeist og den måde, folk oplever spøgelser på. Det betyder ikke, at de ikke oplever det, men at oplevelserne er formet af, at der nu findes computer, radio og tv. Det giver nogle besynderlige grænsetilfælde, men vi ser jo også, at film og andre medieres repræsentationer i andre sammenhænge virker tilbage på, hvordan vi opfatter hændelser i vores almindelige hverdag, så måske er det alligevel ikke så underligt, at det også sker her,« funderer Kirsten Marie Raahauge. Positivistiske begrænsningerIndtil videre kan Kirsten Marie Raahauge ikke komme med håndfaste konklusioner på sit arbejde. Det ser ud til, at spøgelsesoplevelserne hverken knytter sig til særlige rum, huse eller mennesker, men at de i ekstrem grad påvirker alle tre elementer.
»I Afrika, Asien, Sydamerika og andre regioner for klassisk etnografisk feltarbejde er det helt normalt for lokalbefolkningen at tale om fænomener, som ligger ud over vores forståelse. Det er jo det stik modsatte af herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at holde det uforklarlige ude af vores liv.« »Vi vil så gerne kategorisere verden, fordi den er langt mere kaotisk, end vi gerne ville have. Vi lægger ting i positivistiske kasser for at finde mening, også selvom kasserne ikke altid passer. Noget af det, der falder udenfor, kalder vi spøgelser,« siger Kirsten Marie Raahauge. Kassetænkning med indbyggede fejlKirsten Marie Raahauge tilføjer, at hun hverken er interesseret i at be- eller afkræfte eksistensen af spøgelser i betydningen 'ånder', men i stedet er fascineret af, hvordan vi reagerer, når det materielle i vores liv ikke 'opfører sig' normalt. »Somme tider betyder kassetænkningen, at vi kan belyse emner på en god måde, men andre gange udstiller det, at vores vesterlandske tankegang også har sine fejl. Det kan man se i disse ekstreme tilfælde,« siger hun. Kirsten Marie Raahauges forskning startede på Institut for Antropologi på Københavns Universitet og fortsætter på Danmarks Designskole. Hendes seneste artikel »Hjemsøgelser« bliver offentliggjort på den anden siden af sommerferien i tidsskriftet Antropologis tema om Hus og Hjem.
Projektet »Hjemsøgte huse« er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det er en del af det større projekt »Fornuftens grænseflader« om magi i Danmark.
Log ind
For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk Angiv venligst e-mail og kodeord |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
/toolbar_minus.gif)
/toolbar_plus.gif)
/toolbar_mail.gif)
/toolbar_print.gif)
/citat_tegn.jpg)
Jeg undersøger det her, fordi det simpelthen er sjovt. Man skal ikke lægge smilet, bare fordi man tager sin trekantede hat på
/link_ikon_r%C3%B8d.gif)
Kirsten Marie Raahauges profil (Danmarks Designskole)
